Klage over, at en erklæring vedrørende et 5-årigt barn var afgivet uden samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden

Overlæge <****> har overtrådt læge-lovens § 8, stk. 1 jfr. § 6, stk. 1 ved afgivelse af erklæring af 22. februar 1998 vedrørende <****>

Speciallæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 13. februar 1999 i sin praksis.

Overlæge udfærdigede på baggrund af 3 samtaler med s far, hvor var til stede ved to af samtalerne, en udtalelse af 22. februar 1998 vedrørende . Af udtalelsen fremgik bl.a., at han opfattede som en kvik og personlighedsmæssigt kvik og robust pige med en uproblematisk kontakt til sin far.

gik på grund af sin astma til kontrol på . Under en samværsperiode fandt s far, at hun havde besværet vejrtrækning, hoste og vægttab. Hun blev derfor den 13. februar 1999 undersøgt af speciallæge . Speciallæge fandt ved sin undersøgelse bl.a., at astmaen ikke var velbehandlet.

Der er klaget over, at overlæge udfærdigede en udtalelse vedrørende , uden at moderen som forældremyndighedsindehaver var vidende om det eller havde givet samtykke hertil.

Der er endvidere klaget over, at speciallæge undersøgte den 13. februar 1999, uden at moderen som forældremyndighedsindehaver var vidende om det eller havde givet samtykke hertil.

Patientklagenævnet finder, at den udtalelse, som overlæge har udfærdiget, må betragtes som en erklæring, der er omfattet af lægelovens § 8, stk.1.

Nævnet kan oplyse, at der ved en lægeerklæring forstås ethvert skriftligt udsagn om en persons helbredstilstand, som efter sit indhold er bestemt til at finde anvendelse i retsforhold.

Nævnet har herved lagt vægt på, at erklæringen er stilet til rette vedkommende. Der er talt med , som endvidere er observeret i dagligdags situationer. Overlæge har på baggrund heraf beskrevet adfærd, motorik, sprog og forståelse og har således givet udtryk for sin lægefaglige vurdering af .

Nævnet kan oplyse, at det i relation til mindreårige børn er forældremyndighedsindehaveren, der skal informeres og meddele samtykke til behandling på barnets vegne. Dette fremgår af § 6 i Sundhedsstyrelsens cirkulære om information og samtykke.

Patientklagenævnet finder, at overlæge burde have indhentet samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, inden han foretog de observationer, der lå til grund for erklæringen samt udfærdigede erklæringen den 22. februar 1998.

Nævnet har herved lagt vægt på, at overlæge ifølge sin erklæring af 22. februar 1998 var vidende om, at observationer blev foretaget og erklæringen afgivet uden forældremyndighedsindehaverens samtykke.

Nævnet har videre lagt vægt på, at der ikke var noget aktuelt behandlingsbehov.

Nævnet finder herefter, at overlæge har udvist manglende omhu ved at udfærdige erklæringen den 22. februar 1998, idet der ikke forelå et samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.

For så vidt angår speciallæge s undersøgelse af har nævnet lagt vægt på, at blev undersøgt under en af samværsperioderne med faderen. Speciallægen var ikke klar over, at faderen ikke havde forældremyndigheden. Efter sin undersøgelse fremsendte speciallægen en kopi af journalen til s far.

Patientklagenævnet finder herefter, at der ikke er grundlag for at kritisere, at speciallæge den 13. februar 1999 undersøgte uden forinden at have orienteret moderen herom. Nævnet finder videre, at der ikke er grundlag for at kritisere, at hun videregav allerede kendte oplysninger om undersøgelsen til faderen ved fremsendelse af en kopi af sin journal. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om speciallægen, da hun blev klar over, at faderen ikke havde forældremyndigheden over , havde orienteret moderen om sin undersøgelse af .