Klage over vagtlæges telefoniske rådgivning i forbindelse med blødning efter hjertekars arteriografi

Vagtlæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin telefoniske rådgivning af <***> den 27. november 1999.

Sagsnummer:

0017102

Offentliggørelsesdato:

19. maj 2000

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Vagtlæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin telefoniske rådgivning af <***> den 27. november 1999.

 

Den 25. november 1999 blev <***> undersøgt på <***>, idet han havde haft brystsmerter, og der ved en tidligere undersøgelse var fundet forandringer ved arbejds-hjertecardiografi (Ekg). Der blev foretaget en hjertekars-arteriografi (KAG), som viste normale forhold. <***> blev samme dag udskrevet til hjemmet med både mundtlig og skriftlig information om forholdsregler i tilfælde af komplikationer.

Den 26. november 1999 kom der en blodansamling i lyske og lår, hvorfor <***> kontaktede hjerteafdelingen på <***>. Han fik derfra at vide, at det sandsynligvis ikke var noget alvorligt, men at han skulle kontakte en vagtlæge, såfremt situationen forværredes.

Den 27. november 1999 fandt <***> situationen forværret, hvorfor han telefonisk kontaktede lægevagten. Læge <***> vurderede, at der var tale om en gammel blødning opstået i forbindelse med indgrebet og fandt henvendelse til skadestuen unødvendig.

Den 28. november 1999 var der ikke sket nogen bedring, hvorfor <***> på ny kontaktede lægevagten, der efter at have tilset ham henviste til skadestuen på <***>, hvor der blev konstateret en blødning under huden 2/3 ned til knæet samt hævelse. Der kunne endvidere høres en mislyd over blodåren i lysken. Der blev herefter foretaget en ultralydscanning, der viste en 3 cm x 2½ cm stor udposning på pulsåren (pseudoaneurisme), hvorfor <***> blev overflyttet til karkirurgisk afdeling på <***>.

Ved indlæggelsen på karkirurgisk afdeling blev der konstateret kraftig misfarvning af højre lår fra lyske til knæ, en betydelig forøgelse af lårets omfang, og kraftig pulserende mislyde blev hørt over arterien. Den 30. november 1999 blev der foretaget operation, stikhuller blev lukket og blødningen blev udtømt, og <***> blev udskrevet et døgn senere.

Der er klaget over, at læge <***> foretog en grov fejlvurdering af karakteren og omfanget af <***>s blødninger.

Der er endvidere klaget over, at læge <***> handlede uforsvarligt ved ikke at lade <***> blive undersøgt af en læge. <***> har oplyst, at han udtrykte ønske herom, samt at han tillige påpegede, at han to dage forinden havde fået foretaget en koronararteriografisk undersøgelse, i hvilken forbindelse han var blevet informeret om at søge læge i tilfælde af blødninger.

Patientklagenævnet finder, at læge <***> har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med sin telefoniske rådgivning til <***> den 27. november 1999.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at det af samtalen mellem læge <***> og <***> fremgår, at sidstnævnte havde fået foretaget en koronarangiografi som følge af mistanke om åreforkalkning i hjertets kranspulsårer.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at <***> ved samtalen gav udtryk for bekymring samt oplyste, at han var blevet vejledt om forholdsregler ved mistanke om efterblødning, blandt andet i form af skriftlig information. Af samtalen fremgår yderligere, at <***> selv foreslog, at han blev vurderet på en skadestue, hvilket læge <***> imidlertid ikke fandt nødvendigt.

Yderligere har nævnet lagt vægt på, at læge <***> vurderede, at der ikke var tale om en efterblødning, samt at han anbefalede afventen af det videre forløb.

Nævnet kan oplyse, at koronarangiografi foretages gennem et indstik i den store lårpulsåre, igennem hvilken der indføres et kateter, der føres op til hjertets kranspulsåre, hvorefter der kan sprøjtes kontrast ind og efterfølgende fremstilles ved en røntgenundersøgelse. Lårpulsåren er en åre af betydelig diameter, der for alle praktiske formål varetager blodforsyningen til hele benet. Der er således tale om en åre med et betydeligt tryk og betydelig blodgennemstrømning. Ved indstik i en pulsåre foreligger der altid en vis risiko for efterblødning, og grundet det høje tryk kan denne antage betydelige dimensioner.

Det er nævnets opfattelse, at læge <***> burde have anbefalet en undersøgelse af <***>, og at han havde de fornødne oplysninger til at træffe en sådan beslutning. I betragtning af, at læge <***> vurderede, at der ikke var grundlag for en undersøgelse, finder nævnet, at han har undladt at vise tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed.