Klage over mangelfuld information forud for underlivsoperation

Overlæge <***> har over-trådt læge-lovens § 13, stk. 2, fordi han ikke har journalført sin information af <***> den 15. juni 1999 i gynækologisk ambulatorium, <***>.

Overlæge <***> har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af <***> den 15. juni 1999 i gynækologisk ambulatorium, <***>.

De læger på gynækologisk/obstetrisk afdeling, <***>, der var involveret i behandlingen af <***> den 3. august 1999 har ikke overtrådt læge-loven.

<***> blev efter henvisning fra egen læge den 1. oktober 1998 undersøgt i gynækologisk ambulatorium, <***>, på grund af hyppige vandladninger og tyngdefornemmelse i skeden. Den gynækologiske undersøgelse viste meget diskrete forandringer, og ved en efterfølgende kikkertundersøgelse fandtes normal slimhinde i blæren. <***> blev henvist til fysiurgisk behandling og anbefalet fortsat hormonbehandling.

På grund af fortsatte gener blev <***> den 15. juni 1999 undersøgt af overlæge <***> i gynækologisk ambulatorium, <***>. Overlægen fandt ved sin gynækologiske undersøgelse en nedsynkning af blæren og livmoderen (prolaps). Overlæge <***> fandt grundlag for, at der skulle foretages en såkaldt Manchesteroperation, der er en operation, hvor der foretages påpladssyning af blæren og fjernelse af det nederste stykke af livmoderhalsen samt gendannelse af livmodermunden.

Denne operation blev foretaget den 3. august 1999 kl. 8.00 på gynækologisk/obstetrisk afdeling, <***>.

På grund af en kraftig efterblødning var det kl. 11.05 nødvendigt at foretage en ny operation.

Kl. 14.30 blev der observeret ny voldsom blødning med mindst 500 ml blod. Der blev behandlet med blodtransfusioner og Cyklokapron, der er et blødningsstandsende lægemiddel, der anvendes ved øget blødningstendens.

På grund af fortsat blødning foretog overlæge <***> kl. 17.00 en ny operation.

I de følgende dage var der ingen eller kun tilladelig blødning. <***> blev derfor udskrevet den 6. august 1999.

Den 10. august 1999 blev <***> genindlagt med tegn på fornyet blødning. Ved en gynækologisk undersøgelse fandtes kun lidt frisk blødning, og der blev iværksat behandling med Cyklokapron tabletter.

Ved en telefonisk kontakt til gynækologisk ambulatorium, <***>, den 26. august 1999 klagede <***> over gener i form af vedvarende trykken ved endetarmen samt tilbagevendende jagende smerter i venstre side. Den 27. august 1999 blev <***> undersøgt i ambulatoriet.

Ifølge <***> har hun siden operationerne den 3. august 1999 haft en tyngdefornemmelse i underlivet og et konstant tryk på endetarmen. Der er hos egen læge konstateret en fold, der bevirker, at tarmen kun kan tømmes helt ved at trykke i skeden bagud mod endetarmen.

Der er klaget over, at <***> ikke forud for operationen den 3. august 1999 blev informeret om de risici, der kunne være forbundet med en Manchesteroperation.

Endvidere er der klaget over, at operationen den 3. august 1999 ikke blev udført korrekt, idet <***> måtte på operationsbordet tre gange. <***> har oplyst, at der efter operationerne er opstået en fold, der giver hende ubehag og vanskeligheder med at tømme endetarmen helt.

For så vidt angår den information, <***> modtog forud for operationen, har nævnet lagt vægt på, at det af journalen den 15. juni 1999 ikke fremgår, at overlæge <***> informerede <***> om operationen og mulige komplikationer, samt at <***> fik udleveret gynækologisk-obstetrisk afdelings informationsfolder "Vejledning – kvinder der skal opereres for prolaps?. Denne folder indeholder ikke information om komplikationer forbundet med operationen.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at overlæge <***> i sin udtalelse har anført, at han ikke har nogen konkret erindring om, hvilken information han gav <***> i forbindelse med forundersøgelsen den 15. juni 1999. Han har videre anført, at han forud for prolapsoperationer plejer at informere patienterne om, at der kan være komplikationer i form af blødning eller infektion, samt at der kan være vandladningsproblemer de første dage efter operationen.

Nævnet har endelig lagt vægt på, at <***> den 15. juni 1999 har underskrevet en samtykkeerklæring, hvoraf fremgår, at hun efter samtale med overlæge <***> var orienteret om indgrebets art og direkte følger, og at hun var indforstået med at lade operatøren udvide operationsindgrebet, såfremt det skønnedes nødvendigt.

På grundlag af de foreliggende oplysninger finder Patientklagenævnet ikke at kunne fastslå, at overlæge <***> ved forundersøgelsen den 15. juni 1999 ikke informerede <***> om mulige komplikationer i forbindelse med den planlagte operation.

Nævnet finder derfor ikke, at overlæge <***> har overtrådt lov om patienters retsstilling i forbindelse med sin information af <***>.

Nævnet finder dog, at overlæge <***> har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved den 15. juni 1999 ikke at have journalført den information, han gav <***>.

Det forhold at <***> den 15. juni 1999 har underskrevet en samtykkeerklæring findes ikke at kunne ændre ved dette.

For så vidt angår de operationer, der blev foretaget den 3. august 1999 på gynækologisk/obstetrisk afdeling, <***>, finder Patientklagenævnet ikke anledning til kritik.

Nævnet har herved lagt vægt på, at overlæge <***> ved en gynækologisk undersøgelse foretaget den 15. juni 1999 ifølge journalen fandt nedsynkning af blæren og livmoderen. Livmoderhalsen, der fandtes stor og plump, kunne trækkes ned til et par centimeter over bækkenbunden. Der fandtes ikke nedsynkning af endetarmen i skedens bagvæg (rectocele).

Videre har nævnet lagt vægt på, at der ved operationen kl. 8.00 ifølge journalen blev lagt et T-formet snit i skedens forvæg. Blæren blev sat på plads og fastsyet. Den overskydende slimhinde blev fjernet. Herefter blev der skåret et stykke af livmoderhalsen, og slimhinden blev skubbet på plads og fastsyet. Til sidst blev snittet i skedens forvæg syet sammen. Der blev angivet minimal blødning i forbindelse med operationen.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der ifølge journalen cirka tre timer efter operationen opstod en kraftig efterblødning. Der blev derfor kl. 11.05 foretaget en ny operation, hvor det blev konstateret, at syningen i venstre side var skredet. Ved operationen blev denne syning gendannet, ligesom der blev foretaget flere blodstandsende syninger. Det blev bemærket, at der opstod sivende blødning, hver gang der blev stukket et nyt sted, men efterhånden blev blødningerne standset tilfredsstillende. Der blev anlagt et stofstykke vædet med et blødningsstandsende lægemiddel (Cyklokapronvædet mèche). En blodprøveundersøgelse efter operationen viste, at der var nedsat blodprocent (4,9 mmol/l), og at blodets evne til at størkne var nedsat (koagulationsfaktorer 0,63 arb.stofk.).

Ligeledes har nævnet lagt vægt på, at der ifølge journalen på grund af fortsat blødning kl. 17.00 blev foretaget en ny operation. Ved operationen fandtes blødning fra højre side af livmoderhalsstumpen og siven af blod fra venstre hjørne af livmoderhalsen. Efter syning fandtes området tørt, og der blev anlagt Cyklokapronvædet mèche.

Nævnet har endelig lagt vægt på, at det ved undersøgelsen den 27. august 1999 i gynækologisk ambulatorium ikke var muligt at finde nogen forklaring på <***>s gener ved endetarmen.

Nævnet finder på denne baggrund, at det var velindiceret den 3. august 1999 at foretage en operation med påpladssyning af blæren og fjernelse af det nederste stykke af livmoderhalsen samt gendannelse af livmodermunden.

Endvidere finder nævnet, at de blødninger, der opstod efter den første operation den 3. august 1999, ikke kan tilskrives fejl ved operationen, der blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt lægefaglig standard. Det er nævnets opfattelse, at de opståede blødninger skyldtes, at blodkar, der under den første operation holdt sig sammentrukket og derfor ikke blødte, efterfølgende udvidede sig, og at der skete en påvirkning af blodets evne til at størkne.

Nævnet kan oplyse, at blødning efter underlivsoperationer er en sjælden, men kendt komplikation.

Nævnet finder endelig, at det forhold, at <***> efter operationerne den 3. august 1999 udviklede besvær med at komme af med afføringen, ikke kan være forårsaget af de foretagne indgreb, idet der ved operationerne kun blev skåret og syet i skedens forvæg.

Nævnet kan oplyse, at der ved en operation som den foretagne ikke sker nogen påvirkning af skedens bagvæg, og dermed ikke af endetarmens funktion.