Klage over manglende diagnostik af øjenbetændelse hos nyfødt

Reservelæge A, børneafdelingen, har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 7. juni 1999 på <***>, <***>.

Vagtlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 20. juni 1999.

Praktiserende <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 25. juni 1999.

Reservelæge B og reservelæge C, ortopædkirurgisk afdeling, har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af <***> den 30. juni 1999 på skadestuen, <***>.

Reservelæge D, øjenafdelingen, har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 30. juni 1999 på skadestuen, <***>.

Den 6. juni 1999 blev moderen til <***> overflyttet til <***>, <***> efter at have født <***>. Forinden var det nyfødte barn få timer efter fødslen blevet indlagt på børneafdelingen på grund af vejrtrækningsbesvær. På børneafdelingen var <***> blevet undersøgt af 2 læger, som ifølge det oplyste ikke undersøgte hendes øje, og efter CPAP-behandling var <***> blevet udskrevet.

Den 7. juni 1999 - mens moderen til <***> var på <***>- gjorde hun reservelæge A, børneafdelingen, opmærksom på, at der var en hinde over <***>'s højre øje. Reservelæge A fandt ved sin undersøgelse af <***> ikke, at der var en hinde over øjet.

Efterfølgende tilrådede personalet på <***>, at moderen rensede barnets øje med kogt vand. Den 11. juni 1999 var <***> højre øje meget hævet og rødt, hvilket moderen drøftede med sundhedsplejersken, som tilrådede rensning med kogt vand.

Den 17. juni 1999 var <***> hos en praktiserende læge, som podede barnets højre øje og udleverede recept på øjendråber med kloramfenikol til drypning 5-6 gange i døgnet i en uge.

Den 20. juni 1999 blev <***> undersøgt af vagtlæge <***>, som ved sin objektive undersøgelse konstaterede helt normale forhold og anbefalede fortsat drypning med kloramfenikol samt kontakt til egen læge næste dag for at få svar på øjenpodningen.

Den 25. juni 1999 blev <***> undersøgt af praktiserende læge <***>, som var afløser for den praktiserende læge, der havde set barnet den 17. juni 1999. Praktiserende læge <***> førte ikke journal ved konsultationen, men har i sin udtalelse anført, at hun konstaterede beskeden konjunktival rødme og tilrådede daglige afvaskninger med kamillete, samt at forældrene henvendte sig igen ved forværring eller behandlingssvigt.

Den 30. juni 1999 kl. ca. 8-9 blev <***> undersøgt på skadestuen, <***>, fordi hendes højre øje var blevet dårligere. Undersøgelsen blev foretaget af reservelæge B, ortopædkirurgisk afdeling, som ved undersøgelsen blev oplyst om, at <***> havde haft øjenbetændelse for 14 dage siden, og at hun var blevet behandlet med antibiotika med god effekt. Ved den objektive undersøgelse bemærkede reservelæge B hævelse af øvre øjenlåg og lidt rødme af bindehinden (conjunctiva). Efter telefonisk konference med reservelæge D, øjenafdelingen, ordinerede reservelæge B kloramfenikol-øjendråber og øjenlægekontrol efter et par dage.

Klokken ca. 13.00 samme dag blev <***> igen undersøgt på skadestuen, <***>. <***> blev undersøgt af reservelæge C, ortopædkirurgisk afdeling, som observerede pus flydende fra højre øje samt hævelse og rødme af øjenomgivelserne. Reservelæge C foranledigede, at <***> straks blev undersøgt af en øjenlæge, som indlagde <***> på børneafdelingen, hvor der konstateredes rigeligt pus i højre øje som udtryk for generaliseret infektion i øjet (panoftalmi). Antibiotisk behandling havde ingen effekt, og den 15. juli 1999 blev man nødt til at bortoperere <***>?s højre øje. Efterfølgende øjenpatologisk undersøgelse af det fjernede øje viste, at der må have været tale om en øjenlidelse med perforation allerede ved fødslen.

Der er klaget over, at den behandling, <***> modtog af reservelæge A, reservelæge B og reservelæge C, var utilstrækkelig.

Der er endvidere klaget over, at den behandling, <***> modtog af praktiserende læge <***> og vagt <***>, var utilstrækkelig.

Vedrørende den behandling, <***> modtog af reservelæge A den 7. juni 1999, har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at reservelægen ved undersøgelse <***> øjne fandt normale forhold. Reservelægen fandt således ikke materie i øjet, som kunne give mistanke om en alvorlig øjensygdom.

Nævnet kan oplyse, at øjenbetændelse i nyfødthedsperioden (1. levemåned) og i spædbarnsperioden (op til 1 år) er overordentlig almindelig. Derimod er den senere konstaterede sygdom meget sjælden, og perforationen må have været lille, hvorfor diagnosen heraf ville have krævet en mere indgående undersøgelse, end det er sædvanligt at foretage, når raske børn gennemgås dagen efter fødslen.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det er vanskeligt at undersøge øjnene hos nyfødte og spæde. Under rolige omstændigheder åbner børnene øjnene spontant, således at en del af øjenæblet kan ses umiddelbart. Når man nærmer sig øjnene og forsøger at spærre dem op for at se en større del af øjenæblet, kniber næsten alle spædbørn øjnene kraftigt i, således at det er meget vanskeligt at se mere end en smal spalte af øjenæblet. Samtidig drejes øjet ofte opad, således at man kun ser den nederste del af øjenæblet. Et andet problem er, at øjets strukturer er så små, at det kan være vanskeligt at se selv betydningsfulde forandringer med det blotte øjne.

På denne baggrund finder nævnet ikke at kunne kritisere den behandling, <***> modtog af reservelæge A den 7. juni 1999 på <***>, <***>.

For så vidt angår den behandling, <***> modtog af vagtlæge <***> den 20. juni 1999 og af praktiserende læge <***> den 25. juni 1999, har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at vagtlæge <***> ved sin objektive undersøgelse konstaterede helt normale forhold og anbefalede fortsat drypning med kloramfenikol.

Vagtlæge <***> har i sin udtalelse anført, at han endvidere opfordrede moderen til at kontakte egen læge næste dag for at få svar på øjenpodningen.

Praktiserende læge <***> har i sin udtalelse anført, at hun ved konsultationen var orienteret om, at <***> netop havde afsluttet en behandling med kloramfenikoløjendråber, samt at hun ved sin undersøgelse kun fandt beskeden konjunktival rødme. Praktiserende læge <***> tilrådede herefter at se tiden an, at foretage daglige afvaskninger med kamillete og at henvende sig igen ved forværring eller behandlingssvigt.

Nævnet kan oplyse, at nyfødte og spæde ofte ses i almen praksis på grund af tendens til små ansamlinger af betændelsesklatter i inderste øjenkrog. Undertiden ses også let rødme af det hvide i øjnene (hyperæmi sclerae). I disse situationer foretages der hos nyfødte sædvanligvis podning for at udelukke infektion med clamydia (symptomfattig kønssygdom, der kan overføres til barnet i forbindelse med fødslen), men som regel skyldes de omtalte fund, at tårekanalerne hos de nyfødte endnu ikke fungerer optimalt, undertiden lettere forkølelsesfølger og sjældnere bakterielt forårsaget øjenbetændelse (conjunktivit). Ved mistanke om øjenbetændelse behandles med kloramfenikol.

På denne baggrund finder nævnet ikke at kunne kritisere den behandling, <***> modtog af vagtlæge <***> den 20. juni 1999 og praktiserende læge <***> den 25. juni 1999. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om praktiserende læge <***> havde journalført sin undersøgelse af <***>.

Vedrørende den behandling, <***> modtog af reservelæge B og reservelæge C den 30. juni 1999, har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at reservelæge B ved sin objektive undersøgelse fandt hævelse af øvre øjenlåg og lidt rødme af bindehinden (conjunctiva).

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at reservelæge B herefter konfererede med en læge fra øjenafdelingen, og efterfølgende ordinerede behandling med kloramfenikol-øjendråber og øjenlægekontrol efter et par dage.

Yderligere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at reservelæge C umiddelbart efter at have undersøgt <***> foranledigede yderligere undersøgelse på øjenafdelingen.

På denne baggrund finder nævnet ikke at kunne kritisere den behandling, <***> modtog af reservelæge B og reservelæge C den 30. juni 1999 på skadestuen, <***>.

Angående reservelæge Ds rådgivning vedrørende behandling af <***> ved den telefoniske konference den 30. juni 1999 har reservelæge D i sin udtalelse anført, at han ved konferencen blev oplyst om, at det drejede sig om en 3 uger gammel pige, der tidligere havde haft lidt af øjenbetændelse, som egen læge havde behandlet med kloramfenikol-øjendråber med god effekt. Der var nu på ny kommet betændelse i det ene øje, således at slimhinden var lidt rød og øjenlågene lidt hævede, men at der fraset dette angiveligt ikke var noget at bemærke.

Nævnet har lagt vægt på, det af journalen fremgår, at reservelæge D tilrådede behandling med kloramfenikol-øjendråber og kontrol hos egen læge.

På denne baggrund finder nævnet ikke at kunne kritisere den behandling, <***> modtog af reservelæge D, øjenafdelingen, <***>, den 30. juni 1999. Nævnet finder dog , at det havde været hensigtsmæssigt, om reservelæge D havde foreslået en undersøgelse ved øjenlæge, idet reservelæge B henvendte sig telefonisk, fordi han var i tvivl om bedømmelse og behandling, og idet det er velkendt blandt øjenlæger, at undersøgelse af øjne hos småbørn er vanskelig for læger i andre specialer.