Klage over manglende opdagelse af kræft i bughulen

De læger på gastroenterologisk afdeling, <****>, der var involverede i behandlingen af <****> i perioden fra den 29. august 1996 til oktober 1999, har ikke overtrådt lægeloven.

blev den 29. august 1996 opereret for kræft i tyktarmen. Ved operationen blev en del af tyktarmen og 3 lymfeknuder fjernet. Mikroskopisk undersøgelse viste spredning af kræftvæv til 2 af de fjernede lymfeknuder.

Overlæge A, som udførte operationen, har i sin udtalelse oplyst, at han i forbindelse hermed i henhold til afdelingens rutine ordinerede kontrolkikkertundersøgelse 3 måneder efter operationen med henblik på at sikre mod, at samtidigt optrædende svulster skulle være overset ved operationen.

Den 9. januar 1997 fik således foretaget kikkertundersøgelse, som viste normale forhold. Der blev endvidere udtaget blodprøve til bestemmelse af karcinoembryonalt antigen, CEA, som er en markør for mulig spredning af kræftvæv. Undersøgelsen var normal.

Overlæge A så til afsluttende kontrol den 10. april 1997, hvor han informerede ham om hans sygdom, om videre kontrol af CEA hos praktiserende læge samt om afsluttende kikkertundersøgelse 3 år efter operationen.

Overlæge B har i sin udtalelse oplyst, at supplerende kemoterapi for den pågældende svulstform på daværende tidspunkt ikke var indført som rutinebehandling i Danmark.

Den 23. december 1998 var til fornyet undersøgelse på gastroenterologisk afdeling, , efter henvisning fra sin praktiserende læge, idet der var påvist stigende værdier af CEA. Han fik foretaget kikkertundersøgelse af endetarmen, som viste normale forhold.

Den 11. januar 1999 fik foretaget kikkertundersøgelse af tyktarmen af overlæge C. Ved undersøgelsen blev hele tyktarmen gennemset. Der blev påvist enkelte udposninger, men i øvrigt ingen forandringer

Den 14. januar 1999 blev der foretaget ultralydskanning af lever og galdeveje, som ikke viste forandringer.

Blodprøver viste normal leverfunktion, og røntgen af hjerte og lunger optaget den 26. januar 1999 var normal.

Den 26. januar 1999 fik foretaget CT-skanning, som viste, at der muligvis var forandringer i højre leverlap. Den 18. februar 1999 blev foretaget såkaldt PET-skanning, idet CEA- værdierne fortsat var stigende. Undersøgelsen gav mistanke om forandringer i leveren, men disse kunne ikke påvises ved almindelig ultralydskanning foretaget den 23. februar 1999.

Den 1. marts 1999 fik foretaget ultralydskanning via kikkertundersøgelse i bughulen med henblik på endelig afklaring af, hvorvidt der var forandringer i leveren. Overlæge D har i sin udtalelse oplyst, at han ved undersøgelsen fandt ret udtalte sammenvoksninger i bughulen. I det omfang, bughulen kunne overskues, var der ikke udsæd af kræftvæv, og skanningen viste ingen forandringer i leveren. Der blev udtaget en vævsprøve fra et fortykket område på mavesækken. Efterfølgende mikroskopi viste ingen ondartet forandringer.

Den 12. marts 1999 blev det ved konference besluttet at foretage en ny CT-skanning 2 måneder senere, idet det omfattende undersøgelsesprogram ikke havde påvist årsagen med de vedvarende forhøjede værdier af CEA.

Den 18. maj 1999 blev foretaget ny CT-skanning, som viste normale forhold. Den 16. august 1999 blev der foretaget ny ultralydskanning af leveren, som var normal, og blodprøve viste fortsat stigende CEA-værdi.

Den 20. august 1999 fik foretaget kikkertundersøgelse af tarmen, som var normal.

Den 9. september 1999 blev efter konference foretaget ny PET-skanning, som gav mistanke om ny-tilkomne forandringer. Ved efterfølgende ultralydundersøgelse foretaget den 23. september 1999 fandtes forandringer lige under bugvæggen. Vævsprøve udtaget herfra gav mistanke om kræftvæv.

Den 15. oktober 1999 blev opereret, hvorved der påvistes spredning af kræftvæv til det såkaldte store net. Det var ikke muligt at bortoperere forandringerne, og blev henvist til behandling på onkologisk afdeling.

Der er klaget over den lægelige behandling, modtog fra den 29. august 1996 til den til den 5. oktober 1999 på gastroenterologisk afdeling, , idet man ikke konstaterede, at havde kræft i bughulen.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til kritik af de læger på gastroenterologisk afdeling, , der var involverede i behandlingen af .

Nævnet har lagt vægt på, at , efter at man havde fundet en stigende CEA, fik foretaget en undersøgelse af den resterende del af tyktarmen, ultralyd af bughulen og lever, røntgenundersøgelse af lungerne, CT- skanning og derefter en operation.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at undersøgelserne har været gentaget i de tilfælde, hvor konklusionerne har været usikre, og at der blev foretaget kikkertundersøgelse med ultralyd og vævsprøve, uden at man kunne konstatere en fornyet tilsynekomst af kræft.

Undersøgelsesprogrammet med henblik på at finde årsagen til den forhøjede CEA værdi har været i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.