Klage over vagtlæges manglende fund af blodprop i hjertet

Vagtlæge B har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 2. maj 1999 i vagtlægekonsultationen på <****>.

Vagtlæge A har ikke overtrådt lægeloven ved sin telefoniske visitation vedrørende <****> den 2. maj 1999.

s ægtefælle henvendte sig telefonisk til lægevagten kl. 21.09 den 2. maj 1999, efter at havde haft ondt i venstre skulder, der i løbet af dagen var tiltaget og trukket ned i venstre arm. Vagtlæge A fik oplyst, at var 44 år, led af sukkersyge og havde mistanke om at have en blodprop i hjertet. Vagtlægen vurderede, at der ikke var tale om akut hjertesvigt, med f.eks. vand i lungerne og voldsomme opkastninger, og bad ægteparret om at køre til vagtlægekonsultationen på , hvor der var bedre muligheder for hurtig undersøgelse og behandling.

I vagtlægekonsultationen blev undersøgt af vagtlæge B, der fik oplyst, at led af sukkersyge, og at han selv havde mistanke om, at der kunne være en blodprop, da han havde haft ondt i skulderen hele dagen, og da smerterne nu trak ned i venstre arm. Læge B fandt ved sin undersøgelse ømhed af musklerne ved venstre skulder, normale forhold ved lytning til hjerte og lunger, et blodtryk på 100/60 samt et blodsukker på 20,2 mmol/l.

Læge B konkluderede, at der var tale om en muskelinfiltration, og ordinerede smertestillende medicin (Ibumetin). Lægen anbefalede fornyet kontakt til vagtlæge, såfremt tilstanden blev værre, og kontakt til egen læge for nærmere udredning af skulderlidelsen samt justering af sukkersygen.

Dagen efter opsøgte lægehuset i , hvor han blev undersøgt af en praktiserende læge, der tog EKG. Ved denne undersøgelse fandtes tegn på en blodprop i hjertet. blev indlagt akut på medicinsk afdeling, .

var indlagt på medicinsk afdeling, , fra den 3. til den 11. maj 1999. Ved indlæggelsen fandtes en frisk blodprop i hjertet, forløbet var ukompliceret. Ved det afsluttende arbejds-EKG fandtes der tegn på dårlig iltforsyning til et randområde i hjertet, og blev henvist til nærmere undersøgelse på .

Der er klaget over, at vagtlæge A i forbindelse med s telefoniske henvendelse den 2. maj 1999 vurderede, at der ikke var grundlag for at sende en læge til hans bopæl, og at vagtlæge B ved undersøgelsen på ikke gav en korrekt behandling, idet lægen overså faresignalerne på en blodprop.

For så vidt angår vagtlæge A, finder Patientklagenævnet, at hun ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af .

Nævnet har herved lagt vægt på, at vagtlæge A ved sin telefoniske kontakt vedrørende fik oplysning om, at han havde sukkersyge, havde haft trykken i venstre side af brystet og havde været utilpas det sidste døgn.

Nævnet finder, at vagtlæge A har levet op til almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin telefoniske visitation af , idet lægen sikrede sig, at der ikke var symptomer til stede, der talte imod, at kunne komme til vagtlægekonsultationen i . Denne vurdering blev først og fremmest baseret på s almentilstand, som ikke gav mistanke om alvorlig sygdom i hjertet.

Vedrørende vagtlæge B, finder nævnet, at han ikke har udvist omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af .

Nævnet har lagt vægt på, at læge B fik oplyst, at havde en mangeårig diabetes, og siden aftenen i forvejen havde haft smerter i venstre skulder og overarm samt smerter under venstre ribbensrand ved dyb vejrtrækning. Videre har nævnet lagt vægt på, at var bekymret og mat med et lavt blodtryk på 100/60.

Nævnet kan oplyse, at sukkersyge disponerer massivt for åreforkalkning og dermed blodprop i hjertet. Diabetespatienter med aktut blodprop i hjertet ofte har et symptomfattigt forløb, men blodproppen kan give anledning til venstresidige skuldersmerter.

Nævnet finder, at læge B burde have mistænkt, at havde en blodprop i hjertet, og burde have foranlediget yderligere undersøgelser, herunder elektrokardiogram, med henblik på at afklare, om dette var tilfældet.