Klage over fejldiagnose og den heraf følgende medicinske behandling

1. reservelæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 14. november 1989 og frem til 1999 på medicinsk afdeling, <***>.

<***> blev den 8. november 1989 indlagt på medicinsk afdeling, <***>, med henblik på medicinjustering i forbindelse med sukkersyge (diabetes mellitus). Under indlæggelsen blev der den 14. november 1989 gennemført et neurologisk tilsyn af <***>, idet hun oplyste, at hun i månederne forud for indlæggelsen havde haft tendens til træthed og rysten. Tilsynet blev forestået af 1. reservelæge <***>, som ved sin undersøgelse fandt, at <***>s ansigtsmimik var nedsat (oligomimia) og gangen var stiv, ligesom nakkemuskulaturen var unormalt spændt (øget tonus), og han konkluderede, at hun muligvis havde begyndende Parkinsons sygdom (parkinsonisme), hvorefter han ordinerede behandling med Madopar (antiparkinsonmedicin). Ved de efterfølgende ambulante kontrolundersøgelser af <***> den 9. marts og 4. oktober 1990 vurderede 1. reservelæge <***>, at behandlingen af hendes parkinsonisme var velreguleret, og hun fortsatte derfor behandlingen med Madopar, som ved en ambulant undersøgelse den 4. april 1991 blev suppleret med Eldepryl.

På grund af styringsbesvær af højre fod blev <***> den 9. juni 1998 af egen læge henvist til vurdering hos læge <***>, som da i egenskab af speciallæge i neurologi undersøgte <***> og vurderede, at årsagen til hendes symptomer var en bivirkning til behandlingen med Sibelium, som hun gennem mere end 10 år havde taget forebyggende på grund af migræne. Hun blev efterfølgende udtrappet af behandlingen med Sibelium, Eldepryl og Madopar, hvorved symptomerne forsvandt.

Der er klaget over, at 1. reservelæge <***> behandlede <***> for Parkinsons sygdom på trods af, at hun ikke havde denne sygdom.

Patientklagenævnet finder, at der er grund til at kritisere den behandling, <***> modtog af 1. reservelæge <***> den 14. november 1989 og frem til 1999 på medicinsk afdeling, <***>.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalnotatet den 8. og 9. november 1989 fremgår, at <***> var i behandling med Sibelium på grund af hovedpine. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at <***> ved undersøgelsen den 14. november 1989 havde nedsat ansigtsmimik og stiv kropsføring, og at hun desuden klagede over træthed og periodisk rysten i arme og ben.

Patientklagenævnet har desuden lagt vægt på, at det er velkendt, at behandling med Sibelium kan give bivirkninger i form af træthed, depression og symptomer på parkinsonisme.

Patientklagenævnet finder på denne baggrund, at 1. reservelæge <***>, ved at orientere sig i journalen, burde være blevet opmærksom på, at <***> var i behandling med Sibelium, hvorved han i sine diagnostiske overvejelser havde haft mulighed for at inddrage bivirkninger til behandlingen, som årsag til hendes symptomer.