Klage over behandling og information i forbindelse med et håndledsbrud

De læger på ortopædkirurgisk afdeling, <***>, der var involveret i behandlingen af <***> i perioden fra den 23. september 1999 til den 14. december 1999, har ikke overtrådt lægeloven.

Lægerne på ortopædkirurgisk afdeling, <***>, har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved deres information i forbindelse med behandlingen af <***>.

Ifølge journalkopier fra <***>, henvendte <***> sig den 23. september 1999 på skadestuen, <***> på grund af håndledssmerter. Han angav, at der ca. 14 dage tidligere havde været et traume mod håndleddet, dog ikke med nævneværdige smerter. Desuden havde der været et nyt traume mod håndleddet ca. 3 dage forinden, da han faldt ned af en trappe. Efter dette blev håndleddet hævet.

En undersøgelse viste et brud gennem et håndrodsben. Røntgenundersøgelsen viste tydelig resorption svarende til frakturenderne, hvilket kunne tyde på, at bruddet ikke var helt friskt. Der var ingen forskydning i frakturen. Der blev anlagt en cirkulær cellacast-gips op til lige under albuen, hvor tommelfingerens grundled blev medinddraget. Den planlagte bandageringstid var 8 uger med røntgenkontrol den 19. november 1999.

<***> henvendte sig igen i skadestuen den 27. september 1999, da gipsen var beskadiget. Der blev anlagt en ny cellacastgips, hvor tommelfingerens grundled blev medinddraget.

Den 14. oktober 1999 henvendte <***> sig igen i skadestuen, da gipsen igen var beskadiget, og der havde været smerter i armen. Der blev igen anlagt cirkulær cellacast-gips. <***> blev informeret om alvoren i frakturen og blev anmodet om at undgå at bruge armen. Der blev skrevet til <***> Ungdomsskole, hvor han var elev, med opfordring om støtte til at holde armen i ro.

Ved det planlagte 8-ugers kontrol den 16. november 1999 noterede man, at frakturen ikke var helet, og der blev anlagt ny Cellacast-bandage med en planlagt behandlingstid på 4 uger.

Ved 4-ugers kontrollen den 14. december 1999 (efter sammenlagt 12-ugers gipsbehandling) viste røntgen igen manglende heling. Der blev udskrevet henvisning til <***> med henblik på vurdering af spørgsmålet om operativ fixering.

<***> blev undersøgt i ortopædkirurgisk ambulatorium, <***>, den 20. december 1999. Gipsen blev fjernet og han blev omvisiteret til <***>.

Der er klaget over, at <***> ikke modtog en korrekt behandling, da han havde brækket sit håndled. Det er blevet anført, at hans arm ikke i tilstrækkeligt omfang blev lagt i gips. Det er endvidere blevet oplyst, at han nu skal opereres, fordi bruddet ikke er vokset rigtigt sammen, og at han formentlig bagefter vil have et noget stivere håndled samt forhøjet risiko for slidgigt.

Der er yderligere klaget over, at der i forbindelse med behandlingen ikke er blevet givet tilstrækkelig fyldestgørende information til moderen og <***> Ungdomsskole om <***>s tilstand.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere den undersøgelse og behandling, som <***> modtog på <***> i perioden fra den 23. september 1999 til den 14. december 1999.

Nævnet har lagt vægt på, at <***> havde pådraget sig et brud i den højre bådformede håndrodsknogle 3-14 dage før første besøg på Skadestuen, <***> den 23. september 1999. Røntgenbillederne fra samme dag viste et tværbrud igennem corpus (kroppen) af knoglen, der på et af de 5 billeder ses at være minimalt forskudt (½ mm). Der sås kalksvind i de brudnære ender af knoglen, tydende på at bruddet var minimum 14 dage gammelt, formentlig endnu ældre.

Nævnet har lagt vægt på, at reservelæge <***>, i overensstemmelse med afdelingens instruks, anlagde en cirkulær gipsbandage fra lige under albuen, inddragende tommelfingeren. I efterforløbet måtte bandagen skiftes 3 gange, da den var knækket. Ved kontrol den 14. december 1999 (12 ugers kontrol) viste røntgen, at bruddet ikke var helet, og man henviste derefter <***> til specialafdeling på <***>.

Patientklagenævnet har ligeledes lagt vægt på, at behandlingens varighed samt kontrol-hyppighed var i overensstemmelse med praksis.

Nævnet kan endvidere oplyse, at brud i corpus af den bådformede knogle er kendt for at skabe helingsproblemer.

Nævnet finder, at det forhold, at <***> har været meget aktiv med armen i hele bandageringsperioden, kan have haft indflydelse på helingen.

Nævnet finder således, at lægerne har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af <***>.

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere den information, der blev givet i forbindelse med behandlingen af <***>.

Nævnet har lagt vægt på, at <***> ifølge udtalelse fra reservelæge <***> i forbindelse med gipsanlæggelsen i skadestuen blev informeret om, at holde armen i ro, bevæge fingrene i gipsen, at gipsen ikke tåler vand og at henvende sig i skadestuen ved gipsgener.

Reservelæge <***> har ikke dokumenteret informationen i journalen, men nævnet finder det ikke sandsynligt, at <***> ikke er blevet informeret om, at armen skal holdes i ro for at sikre helingen, idet gipsanlæggelsen netop har til formål at bringe armen i ro.

For så vidt angår den information <***> har modtaget i forbindelse med de følgende konsultationer på <***> har nævnet lagt vægt på, at det fremgår af journalen den 27. september 1999, at <***> blev informeret om at henvende sig ved bandageringsgener, det vil sige smerteforværring samt dunken i fingeren, ændret sensibilitet og misfavning af fingrene. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af journalen den 14. oktober 1999, at <***> blev opfordret til at henvende sig ved gipsgener. Det fremgår endvidere, at han blev opfordret stærkt til at tage bruddet alvorligt og undgå at bruge armen.

Nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at <***> ikke har modtaget tilstrækkelig information om behandlingen.

For så vidt angår klagen over, at moderen og <***> ungdomsskole ikke modtog information om <***>s tilstand kan nævnet oplyse, at det følger af lov om patienters retsstilling § 8 jf. § 7 og Sundhedsstyrelsens vejledning, at patienter der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke til behandlingen. Normalt skal forældrene også informeres.

Hvorvidt forældrene skal informeres om 15 til 17 årige patienter, må vurderes ud fra blandt andet behandlingens karakter, sygdommens alvor, oplysningernes art, den unges alder og modenhed og behovet for opfølgning i hjemmet, herunder udøvelsen af forældrenes omsorgspligt.

Nævnet finder, at det må antages, at en ung på 16 år, kan forstå information om, at et brækket håndled skal holdes i ro, og da der herudover ikke er behov for særlig opfølgning i hjemmet, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at moderen eller <***> Ungdomsskole ikke blev informeret om behandlingen.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at <***> ved behandlingen var 16 år, og således selvstændigt kunne give informeret samtykke til behandlingen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at hverken moderen eller en repræsentant fra <***> Ungdomsskole var tilstede ved behandlingerne på <***>.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der blev sendt en notits om bruddet og behandlingen til <***> Ungdomsskole, da det den 24. oktober 1999 var klart, at <***> ikke havde holdt armen i ro.