Information og samtykke samt journalføring heraf

De involverede læger på , har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af i perioden fra den 11. til den 19. oktober 1999.Afdelingslæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af og dennes hustru den 12. oktober 1999.

Sagsnummer:

0017514

Offentliggørelsesdato:

12. december 2003

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Mavetarmsygdomme, kirurgiske (kirurgisk gastroenterologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

De involverede læger på <****>, har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af <****> i perioden fra den 11. til den 19. oktober 1999.

Afdelingslæge <****> har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af <****> og dennes hustru den 12. oktober 1999.

På grund af frisk blødning fra endetarmen fik den 3. september 1999 foretaget en kikkertundersøgelse af endetarmen hos speciallæge i kirurgi og mavetarmkirurgi , der påviste en lille polyp i den slyngede del af tyktarmen. blev derfor henvist til kirurgisk afdeling , med henblik på kikkertundersøgelse af tyktarmen og fjernelse af polyppen.

mødte til forundersøgelse den 23. september 1999. Kikkertundersøgelsen af tyktarmen blev udført den 11. oktober 1999 af en afdelingslæge, som 45 cm oppe, regnet fra endetarmsåbningen, konstaterede en ikke ondartet udseende polyp. Denne blev fjernet med varm slynge efterfulgt af elektrokoagulation svarende til det område, hvor polyppen havde siddet. Hele tyktarmen blev gennemset, og undersøgelsen foregik uden brug af afslappende medicin.

Samme dag kort efter undersøgelsen udviklede stærke mavesmerter, og på mistanke om perforation af tyktarmen udløst af kikkertundersøgelsen, blev indlagt til observation, og man påbegyndte antibiotisk behandling med 3 forskellige præparater.

Dagen efter, den 12. oktober 1999, udviklede luftdannelse i underhuden svarende til højre flanke, og smerterne forværredes. På baggrund heraf fandt afdelingslæge indikation for akut kirurgisk indgreb, der blev foretaget samme dag af en afdelingslæge med assistance fra en overlæge og en 1. reservelæge . Under operationen fandt man en enkelt perforation i den slyngede del af tyktarmen 30 cm fra det sted, hvor tyktarmen forlader bughulen (omslagsfolden) sammen med en 2 x 2 cm stor byldedannelse. Da operatøren samtidig ikke fandt betydende betændelse i bughulen, blev det besluttet at foretage bortskæring af det perforerede tyktarmsområde med byldedannelsen, og herefter sammensy tarmen primært uden anlæggelse af midlertidig kolostomi.

De første dage efter operationen var tilstanden præget af manglende tarmfunktion, men dette normaliseredes, og blev udskrevet den 19. oktober 1999, syv dage efter operationen.

Den 22. oktober 1999 mødte til fjernelse af de metalkramper, man havde benyttet til at lukke operationssåret med. Her fremtrådte arret med et område, hvor der var forskydning i hudniveau. Ved afsluttende kontrol den 17. december 1999 blev såret beskrevet reaktionsløst. angav at have 3-4 afføringer dagligt.

Det fremgår af klagen, at den 11. oktober 1999 blev informeret af afdelingslæge om tyktarmsperforationen og det videre behandlingsforløb. Da beslutningen om at udføre akut operation var taget den 12. oktober 1999, informerede afdelingslæge s kone telefonisk og havde efterfølgende en samtale med , dennes kone og søster på afdelingen inden operationen.

Efter operationen den 12. oktober 1999 informerede operatøren og telefonisk dennes hustru om forløbet af operationen. Der foreligger ingen oplysninger i journalen om, at en anden læge end operatøren skulle have informeret s familie samme aften efter operationen. Dagen efter informerede afdelingslæge på ny om operationen.

Der er klaget over, at kikkertundersøgelsen den 11. oktober 1999 ikke blev foretaget med tilstrækkelig omhu, idet perforerede s tarm. Videre er der klaget over, at indgrebet var skyld i, at nu har problemer med at holde på afføringen. Der er endvidere klaget over, at indgrebet har efterladt et misdannet ar. Endelig er der klaget over, at s pårørende først den 12. oktober 1999 blev informeret om indgrebet.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af den behandling, modtog af lægerne i forbindelse med kikkertundersøgelse af tyktarmen den 11. oktober 1999.

Nævnet har ved sin afgørelse heraf lagt vægt på, at der var indikation for at foretage komplet kikkertrørsundersøgelse af tyktarmen med fjernelse af den konstaterede polyp. Nævnet har herunder lagt vægt på, at afdelingslæge ifølge operationsbeskrivelsen udførte undersøgelsen samt polypfjernelsen i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, og uden at der var behov for at give smertestillende eller sløvende medicin, hvilket således tyder på, at undersøgelsen foregik skånsomt.

Nævnet kan oplyse, at der efter en kikkertrørsundersøgelse af tyktarmen, og særligt hvis der samtidig foretages polypfjernelse, er en beskeden risiko for, at der kan ske læsion af tarmens væg.

Det er nævnets opfattelse, at perforationen ikke er udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuldhed hos , men at den må betegnes som en hændelig komplikation

For så vidt angår det af anførte vedrørende problemer med at holde på afføringen efter operationen den 12. oktober 1999, idet der er 3-4 afføringer dagligt, finder nævnet ikke at kunne kritisere opererende .

Nævnet har herved lagt vægt på, at der som følge af s symptomer var indikation for at foretage en akut operation, hvorved der fandtes et mindre hul på den S-formede del af tyktarmen placeret svarende til tyktarmens ophængningsapparat. Omkring perforationen var der en mindre byldedannelse, men derudover var der ingen tegn til bughindebetændelse. På den baggrund finder nævnet, at indikationen for at foretage fjernelse af ca. 10 cm af tyktarmen med direkte sammensyning af de to ender var lægefagligt korrekt.

Nævnet kan oplyse, at det er velkendt, at der efter sådan en operation i en periode kan forekomme hyppigere afføringer end ellers.

For så vidt angår klagen over, at operationen efterlod et misdannet ar, har nævnet lagt vægt på, at der i henhold til operationsbeskrivelsen blev foretaget hudlukning med stapler (klamper). Nævnet har herunder lagt vægt på, at lukning af hudsår med stapler er fagligt veletableret med kosmetiske resultater sammenlignelige med lukning med tråde. Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journaloptegnelserne i forbindelse med kontrol i kirurgisk gastroenterologisk ambulatorium den 17. december 1999 fremgår, at arret blev beskrevet som værende reaktionsløst.

Vedrørende s klage over, at de pårørende ikke blev informeret om, at han blev indlagt til observation efter tyktarmsperforationen, finder nævnet ikke at kunne kritisere afdelingslæge .

Nævnet har herved lagt vægt på, at det lov om patienters retsstilling § 7, stk. 1 fremgår, at lægerne alene har pligt til at informere den voksne og habile patient, som lægen har i behandling. Der er således som udgangspunkt ikke pligt til at informere de pårørende, medmindre patienten har delegeret sin ret til information til de pårørende. Af journaloptegenelserne i sagen fremgår, at havde givet tilladelse til information af sine pårørende.

Nævnet har lagt vægt på, at efter kikkertrørsundersøgelsen samt polypfjernelsen blev observeret i kirurgisk afdelings opvågningsafsnit. Da han under opholdet på observationsafdelingen efter toiletbesøg udviklede højresidige mavesmerter, blev han indlagt til nærmere observation på mistanke om, at der kunne være sket en perforation af tyktarmen. Ved indlæggelsen blev der foretaget en relevant undersøgelse af . Efter denne var han relativt upåvirket, maven var lidt udspilet, men uden tegn på muskelværn.

På baggrund af fundene ved undersøgelsen, finder nævnet, at der ikke var noget, der talte afgørende imod, at den 11. oktober 1999 selv orienterede sine pårørende om, at han efter kikkertrørsundersøgelsen var blevet indlagt til observation for perforation af tyktarmen, eller at han havde anmodet personalet om at foretage dette på sine vegne.

Nævnet finder herefter ikke at kunne kritisere, at s hustru først den 12. oktober 1999, da beslutningen om at udføre akut operation var taget, telefonisk og efterfølgende ved en personlig samtale på afdelingen blev underrettet om perforationen.