Klage over utilstrækkelig behandling af underlivssmerter samt opfølgning på celleprøve

Praktiserende læge A har overtrådt lægelovens § 6, fordi hun ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin opfølgning på en celleprøve foretaget på <***> den 10. december 1998.

Lægerne ved Lægehuset i <***> har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af <***> i perioden fra den 10. december 1998 til den 2. november 1999.

<***> fik den 10. december 1998 foretaget en celleprøve fra livmoderhalsen i Lægehuset i <***> som led i <***> Amts screeningsprogram for forstadier til livmoderhalskræft. Prøven blev taget af praktiserende læge A. Den gynækologiske undersøgelse viste normale forhold. Der var specielt ingen ømhed af livmoderen og ingen abnorme udfyldninger til siderne, det vil sige svarende til æggestokke og æggeledere.

Celleprøven blev sendt til undersøgelse på Patologisk Institut, <***>. Svaret forelå den 31. december 1998 og viste atypi og inflammationsbetingede celleforandringer (tegn på infektion). Der skulle som følge heraf foretages ny celleprøve 3 måneder senere, det vil sige omkring den 1. april 1999

<***> henvendte sig ikke til Lægehuset og hørte ikke herfra, før man i Lægehuset blev opmærksom på, at prøven ikke var gentaget omkring den 1. april 1999 som planlagt, hvorfor <***> blev indkaldt til ny prøve med brev af 21. juni 1999.

<***> blev undersøgt i Lægehuset den 28. juni 1999 til udtagelse af ny celleprøve. Ifølge praktiserende læge B havde <***> ingen unormale underlivssymptomer ved undersøgelsen.

Resultatet af undersøgelsen af celleprøven blev besvaret fra Patologisk Institut den 13. juli 1999, idet man tilrådede, at der blev foretaget en kikkertundersøgelse, vævsprøve samt ny celleprøve inden 3 måneder hos en praktiserende gynækologisk speciallæge.

I perioden fra den 23. juli til den 2. november 1999 blev <***> undersøgt 6 gange i Lægehuset for sine smerter i underlivet. Der blev i den forbindelse foretaget podninger, behandlingsforsøg og indlæggelser på gynækologisk afdeling, <***>.

Den 13. september 1999 blev <***> undersøgt hos en praktiserende gynækologisk speciallæge, som udtog celleprøve og biopsi, hvilket viste let til moderat dysplasi (forstadier til livmoderhalskræft). Som følge heraf blev <***> henvist til gynækologisk afdeling , <***> , til keglesnitsoperation.

Der er klaget over, at lægerne ved Lægehuset i <***> ikke orienterede <***> om resultatet af den celleprøve, som hun fik foretaget den 10. december 1998, herunder ikke indkaldte hende til kontrol i februar 1999, men først indkaldte hende til ny undersøgelse ca. 6 måneder senere.

Der er endvidere klaget over, at lægerne ved Lægehuset i <***> ikke behandlede <***> for den betændelse i livmoderhalsen, som blev fundet ved undersøgelsen den 10. december 1998.

Der er endelig klaget over, at lægerne ved Lægehuset i <***> ikke behandlede <***> korrekt i forbindelse med hendes klager over smerter i underlivet fra slutningen af juni 1999 og ca. tre måneder frem.

For så vidt angår klagen over, at <***> først blev indkaldt til kontrol 6 måneder efter første celleprøve, har <***> oplyst, at hun blev informeret om, at celleprøven var normal, hvis hun ikke hørte noget fra Lægehuset inden 3-5 uger.

Ifølge praktiserende læge A blev <***> oplyst om, at hun skulle henvende sig ca. 4 uger efter prøvetagningen for at få svar på denne.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra <***> og praktiserende læge A om, hvorvidt <***> er blevet informeret om at skulle henvende sig til lægehuset på eget initiativ.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at screeningsprogrammet for livmoderhalskræft i <***>Amt blandt andet indebærer, at undersøgelsesresultatet af celleprøven fra Patologisk Institut sendes til den praktiserende læge, og at denne har ansvaret for at indkalde den pågældende kvinde til de kontrolundersøgelser m.v., som indgår i screeningsprogrammet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at <***> den 10. december 1998 fik foretaget en celleprøve fra livmoderhalsen, der viste inflammationsbetingede celleforandringer, hvilket er tegn på infektion og desuden kan være udtryk for begyndende kræftforandringer. Af svaret fremgår det, at man anbefalede en ny prøve efter 3 måneder, en foranstaltning der er gældende i alle amter.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at <***> ikke henvendte sig med henblik på svar på undersøgelsen, og at man i Lægehuset først efter 6 måneder blev opmærksom på den manglende kontrol, hvorfor man den 21. juni 1999 skriftligt anmodede <***> om at komme til fornyet undersøgelse.

Under disse omstændigheder finder nævnet, at praktiserende læge A tidligere burde have reageret på <***>s manglende henvendelse med henblik på at sikre foretagelsen af en fornyet prøve som tilrådet af Patologisk Institut.

Nævnet finder dog ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at læge A ved sin undladelse heraf har udvist grovere forsømmelighed.

Nævnet finder ikke grundlag for kritik af lægernes behandling af <***>s tegn på infektion i livmoderhalsen.

Nævnet har herved lagt vægt på, at <***> ved undersøgelsen den 10. december 1998 ikke havde symptomer på, og at praktiserende læge A ved den gynækologiske undersøgelse ikke fandt tegn på infektion i underlivet. Oplysningerne om betændelse i livmoderhalsen hidrørte fra den efterfølgende mikroskopiske undersøgelse af celleprøven på Patologisk Institut. Nævnet har således lagt vægt på, at denne information ikke var til stede på undersøgelsesdagen.

For så vidt angår klagen over den ukorrekte behandling af <***>s underlivssmerter fra slutningen af juni 1999 og ca. 3 måneder frem, finder Patientklagenævnet, at de involverede læger var omhyggelige i deres undersøgelser, idet de foretog gentagne podninger, behandlingsforsøg og indlæggelser.

Nævnet har lagt vægt på, at <***> ved undersøgelsen i Lægehuset den 28. juni 1999 ikke havde symptomer og specielt ikke smerter fra underlivet. Praktiserende læge B udspurgte grundigt om underlivssymptomer i form af underlivssmerter, abnormt blødningsmønster og unormalt udflåd, hvilket <***> benægtede.

Nævnet har ligeledes lagt vægt på, at <***>, da hun den 23. juli 1999 henvendte sig med smerter og tegn på underlivsbetændelse, fik foretaget en gynækologisk undersøgelse, som påviste en del hvidligt udflåd samt betydelig ømhed af livmoderen og venstre æggestok og æggeleder. Der blev ligeledes foretaget en Wet smear (mikroskopi af sekret), som viste talrige leucocytter. Praktiserende læge A foretog derfor podning (undersøgelse for mikroorganismer) og ordinerede straks antibiotika.

Nævnet finder, at undersøgelserne den 28. juni henholdsvis den 23. juli 1999 blev udført i overensstemmelse med almindelig praksis.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at <***> blev indlagt akut på gynækologisk ambulatorium, da tilstanden ikke var bedret den 27. juli 1999. Ligeledes blev hun den 24. august 1999 af praktiserende læge A indlagt akut på gynækologisk afdeling på grund af genopståede underlivssmerter, og hun blev efterfølgende fulgt i gynækologisk ambulatorium, samt i Lægehuset i <***>.