Klage over behandlingen i forbindelse med næseblod

Reservelæge <***> og reservelæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af <***> den 6. november 1999 på skadestuen, <***>.

<***> var i behandling med blodfortyndende medicin som følge af en hjerteoperation.

Den 6. november 1999 kl. 00.10 blev <***> i ambulance bragt til skadestuen, <***>, på grund af næseblod. Ved ankomsten var hans blødning stoppet, og han fik udleveret is og kompresser. <***>, hvis blodtryk blev målt til 180/100 og pulsen til 80, blev undersøgt af reservelæge <***>, som i venstre næsebor fandt en lille rift, der kunne forklare næseblødningen. Reservelæge <***> anbefalede <***>, at denne rettede henvendelse til en øre-, næse- og halslæge ved fortsatte gener, idet han tillige gav ham en vejledning om forholdsregler ved næseblødning. <***> blev udskrevet kl. 01.00.

Imidlertid fik <***> på <***> hjem på ny næseblødning, hvilket han prøvede at stoppe med is og pres på næsen. Lidt senere samme nat blev <***> med Falck bragt til skadestuen, <***>, hvor han ved ankomsten havde en kraftig blødning fra venstre næsebor. Hans blodtryk blev målt til 160/100, og han fik lagt et kompres med Lidocain og adrenalin, dog uden effekt. Reservelæge <***> rettede derfor henvendelse til den vagthavende læge på øre-næse-halsafdelingen, <***>, og aftalte, at <***> skulle overflyttes dertil.

Kl. 03.20 blev <***> kortvarig fjern, klamtsvedende med trækninger i armen, blodtrykket blev målt til 120/70 og pulsen til 64. Reservelæge <***> rekvirerede tilsyn fra anæstesiologisk afdeling med henblik på en vurdering af <***>s almentilstand forud for overflytningen til <***>.

Reservelæge <***>, anæstesiologisk afdeling, undersøgte herefter <***> og fandt ham vågen, varm og tør med pæne farver og rolig vejrtrækning. Han vurderede, at <***>s ildebefindende var udløst af anlæggelsen af kompresset i næseboret, og han fandt derfor, at <***> ikke havde behov for ved overflytningen til <***> at blive ledsaget af en anæstesiolog.

Ved ankomsten til <***>s øre-næse-halsafdeling blev der konstateret en livlig blødning fra skillevæggen i venstre næsebor, hvilket blev standset med el-koagulation.

Der er klaget over, at <***> ikke modtog en korrekt behandling, herunder at han ikke fik taget en blodprøve.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere den behandling, som <***> modtog af reservelæge <***> den 6. november 1999 på skadestuen, <***>.

Patientklagenævnet har herved lagt vægt på, at reservelæge <***> ved den første henvendelse på skadestuen optog sygehistorien og på den baggrund undersøgte <***>, hvorved han observerede, at blødningen fra næsen var stoppet. Nævnet har desuden lagt vægt på, at reservelæge <***> udleverede informationsmateriale og opfordrede <***> til at henvende sig til en øre-næse-halslæge ved fortsatte gener.

Patientklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at reservelæge <***> ved <***>s anden henvendelse på skadestuen forsøgte behandling, som dog var uden effekt, hvorfor han foranledigede en videre udredning af reservelæge <***>, anæstesiologisk afdeling, med henblik på at vurdere <***>s almentilstand inden overflytningen til <***> samt behovet for eventuel overvågning under transporten dertil.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at reservelæge <***> fandt almentilstanden god, og at han derpå konkluderede, at <***> havde et såkaldt vasovagalt anfald, hvilket nævnet kan oplyse er en tilstand, der kan udløses i en behandlingssituation som den foreliggende.

Patientklagenævnet finder herefter, at reservelæge <***> ikke har overtrådt lægeloven ved ikke at foranledige, at <***> fik foretaget en blodprøve til afklaring af blodets evne til at koagulere. Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om reservelæge <***> havde fundet grundlag for at foretage en sådan blodprøve.