Klage over behandling af brud på overarm

Reservelæge <****> har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, fordi han ikke i tilstrækkeligt omfang har journalført behandlingen af <****> den 29. maj 1999 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>

Læge <****> har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, fordi han ikke i tilstrækkeligt omfang har journalført behandlingen af <****> den 30. maj 1999 på skadestuen, <****>

De øvrige læger på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af <****> fra den 28. maj til den 3. juni 1999 var involveret i.

Den 28. maj 1999 blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, , med et stærkt forskudt brud på nederste del af venstre overarmsknogle (fractura supracondylaris humeri). blev opereret af overlæge med påpladssætning af bruddet og fastholdelse af bruddet med to metaltråde. Efter operationen bad han en sygehjælper om at polstre armen og anlægge cirkulær gipsbandage, mens overlægen holdt armen. Lidt senere tilså overlæge på ny på opvågningsstuen og sikrede sig, at der var pæn farve og hurtig kapilærrespons i fingrene.

Den 29. maj 1999 var til kontrol, og han blev undersøgt af reservelæge . Røntgenkontrol viste, at bruddet var i acceptabel stilling. s tilstand er ikke beskrevet i journalen, men reservelæge har oplyst, at var upåvirket og uden smerte men med let nedsat bevægelighed i fingrene.

Den 30. maj 1999 blev undersøgt af læge i skadestuen, fordi hans hånd og fingre var hævede, og han ville ikke bevæge fingrene. Lægen klippede gipsen op og lod den fastholde med et støttebind.

Den 1. juni 1999 blev behandlet i skadestuen af reservelæge med anlæggelse af ny, høj, vinklet gipsbandage. Reservelægen fjernede gipsen og fandt nogen hævelse af hånd og fingre. På grund af smerter kunne kun foretage lette vippebevægelser i fingrene. Der var normal puls og god kapilærrespons i alle fingrene samt naturlig berøringssans.

Den 3. juni 1999 blev igen undersøgt på skadestuen på grund af smerter. Han blev tilset af reservelæge , som fandt smerter ved berøring af fingrene, men normal kapilærrespons og naturlig berøringssans. Reservelægen konfererede patienten med 1. reservelæge .

Den 18. juni 1999 fik som planlagt fjernet gipsbandage og metaltråde af reservelæge . Det viste sig da, at havde udviklet klohånd, eller såkaldt Volkmanns kontraktur på grund af vævsbeskadigelse som følge af nedsat blodforsyning. Reservelæge orienterede sin bagvagt, 1.reservelæge og mødte den 9. juli 1999 til kontrol, hvorefter han blev henvist til intensiv ergoterapi og yderligere behandling på håndkirurgisk afdeling, .

Der er klaget over, at operationen den 28. maj 1999 blev udført på ortopædkirurgisk afdeling, , idet det er fremført, at operationen burde være udført på et mere specialiseret sygehus i amtet, at s arm efter operationen den 28. maj 1999 ikke blev fikseret i stativ eller lignende for at forebyggegge bandageskader, at gipsen den 28. maj 1999 blev anlagt for stramt, og at den 29. maj 1999 blev udskrevet fra ortopædkirurgisk afdeling, inden behandlingens forløb var observeret tilstrækkeligt, samt at der ikke blev reageret tilstrækkelig på s gener ved tre senere henvendelser.

For så vidt angår klagen over operationen den 28. maj 1999, har nævnet lagt vægt på, at det af journalen den 28. maj 1999 fremgår, at der ved indlæggelsen var fejlstilling af overarmen og ingen tegn på skader på kar eller nerver, idet der var normal puls i arteria radialis og ulnaris ved håndleddet og normal, såkaldt kapillærrespons, det vil sige normal blodgennemstrømning i huden efter trykpåvirkning. Endvidere fandtes normal bevægelighed af fingrene og normal berøringssans.

Nævnet har videre lagt vægt på, at overlæge ifølge journalen foretog lukket påpladssætning og efterfølgende fæstning af bruddet med 2 metaltråde (perkutan fiksation) indsat henholdsvis via albuens ind- og udside. Der blev anvendt Tv-gennemlysning. Ved operationens slutning var der god puls i arteria radialis samt pæn kapillærrespons..

Nævnet kan oplyse, at knoglebrud som det aktuelle, det vil sige brud i overarmsknoglen lige over albueleddet (suprakondylær humerusfaktur) hos børn, er et hyppigt forekommende brud som behandles på alle landets ortopædkirurgiske afdelinger. Behandlingen er oftest ikke operativ påpladssætning af bruddet. Hvis bruddet efterfølgende ikke er rimeligt stabilt, er det almindelig at operere med fæstning af bruddet med to metaltråde. En sådan operation kan foregå lukket, men åben påpladssætning kan blive nødvendigt hvis bruddet ikke kan sættes påplads til acceptabel stilling.

Nævnet finder, at overlæge foretog operationen i overensstemmelse med almindelig faglig anerkendt standard. På baggrund af sagens oplysninger er det nævnets opfattelse, at operationen kunne foretages forsvarligt på den pågældende afdeling.

For så vidt angår klagen over bandageringen har nævnet lagt vægt på, at der blev anlagt en høj cirkulær bandage og ordineret elevation af armen samt kontrol af fingrene.

Nævnet kan oplyse, at det ikke er almindelig praksis at ophænge armen i metalstativ (ekstensionsbehandling), idet dette fordrer 2-3 ugers indlæggelse.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det sjældent kan afgøres i forbindelse med anlæggelsen, hvorvidt en cirkulær bandage er anlagt for stramt. En bandage, der ved anlæggelsen ikke er for stram, kan senere vise sig at være stramt anlagt. Den væsentligste årsag hertil er en hævelse af området (typisk operationsområdet) under bandagen, idet gipsbandagen er stiv og ikke giver efter.

For så vidt angår klagen over, at den 29. maj 1999 blev udskrevet, inden behandlingens forløb var observeret tilstrækkeligt, har nævnet lagt vægt på, at det af journalen den 29. maj 1999 fremgår, at en røntgenoptagelse viste, at bruddet sad i acceptabelt stilling, og reservelæge skønnede derfor, at kunne udskrives til trådfjernelse tre uger senere.

Nævnet kan oplyse, at læsion af kar og nerver i regionen omkring bruddet i forbindelse med bruddets opståen, med påpladssætningen samt på grund af tryk fra bandage eller en kombination af bandage og hævelse, er et kendt men relativt sjældent fænomen. Da følgerne efter kar- og nerveskader kan have betydelig indflydelse på den senere funktion af armen, er det af stor betydning før, under og efter påpladssætningen at observere for bevægelighed af fingrene, berøringssans af fingrene, blodgennemstrømning i fingerspidserne (kapillærrespons i pulpa) samt pulsation i arterierne ved håndleddet, specielt arteria radialis, med henblik på hurtig indgriben såfremt der måtte være tegn på insufficiens. En sådan observation er især af betydning umiddelbart i timerne efter påpladssætningen og op til et døgn efter indgrebet, men bør udføres ved hver kontrol jævnfør klemning fra bandagen. Det skal imidlertid anføres, at i ukomplicerede tilfælde er det almindeligt, at man kan udskrive et barn med et brud som det aktuelle dagen derpå.

Nævnet har videre lagt vægt på, at reservelæge har oplyst, at han den 29. maj 1999 fandt upåvirket uden smerteklager, heller ikke ved udstrækning af fingrene, samt at der var en let nedsættelse af bevægeligheden af fingrene.

Patientklagenævnet finder på den baggrund, at reservelæge ikke har overtrådt lægeloven ved ikke at foranledigede fortsat observation under indlæggelse af . Patientklagenævnet finder dog, at reservelæge burde have journalført sine iagttagelser af fingrenes tilstand den 29. maj 1999.

For så vidt angår klagen over, at der ikke blev reageret tilstrækkelig på s gener ved henvendelsen den 30. maj 1999, har nævnet lagt vægt på, at det af journalen den 30. maj 1999 fremgår, at henvendte sig på grund af gipsproblemer, og at der blev fundet hævelse af fingrene, normal berøringssans og ingen smerter. ville ikke bevæge fingrene. Gipsen blev klippet op og armen blev fastholdt med et støttebind med henblik på fornyet anlæggelse to dage senere.

Nævnet har videre lagt vægt på, at læge til sagen har oplyst, at han undersøgte for passiv bevægelighed af fingrene, men at han ikke anførte dette eller udfaldet af undersøgelsen i journalen. Nævnet har tillige lagt vægt på, at det heller ikke er journalført, hvilken effekt det havde på s gener, at gipsen blev klippet op.

Patientklagenævnet finder, at behandlingen den 30. maj 1999 var i overensstemmelse med almindelig faglig standard. Nævnet finder imidlertid, at læge burde have journalført udfaldet af undersøgelsen for passiv bevægelighed i fingrene, samt om behandlingen ændrede s gener.

For så vidt angår klagen over, at der ikke blev reageret tilstrækkelig på s gener ved henvendelsen den 1. juni 1999, har nævnet lagt vægt på, at det af journalen den 1. juni 1999 fremgår, at der efter fjernelse af gipsen var nogen hævelse af håndryg og fingre. Der var normal puls i arteria radialis og god kapillærrespons i alle fingre samt naturlig berøringssans, samt der var en let siven fra det ene indstikssted fra metaltråden, men ingen yderligere tegn på betændelse. s familie blev informeret om at henvende sig igen, hvis der var gener fra bandagen.

Nævnet har dog endvidere lagt vægt på, at det af journalnotatet fremgår, at der på grund af smerter kun var lette vippebevægelser i fingrene, og at der ikke havde været virkning af opklipning af gipsen foretaget den 30. maj 1999.

Nævnet finder, at reservelæge den 1. juni 1999 undersøgte og behandlede i overensstemmelse med almindelig faglig anerkendt standard, idet det er nævnets opfattelse, at iagttagelserne ikke gav anledning til at mistænke læsion eller kompression af nerver eller pulsårer omkring albueleddet. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om reservelæge havde foranlediget, at patienten blev vurderet af en mere erfaren kollega.

For så vidt angår klagen over, at der ikke blev reageret tilstrækkelig på s gener ved henvendelsen den 3. juni 1999, har nævnet lagt vægt på, at der fandtes normal kapillærrespons på hånd og fingre og naturlig berøringssans. Der blev optaget nye røntgenbilleder, som viste uændret brudstilling.

Nævnet har videre lagt vægt på, at 1. reservelæge til sagen har oplyst, at han prøvede at undersøge for radialis puls, men at dette ikke kunne lade sig gøre på grund af bandagen, men da pulsen to dage forinden var beskrevet normal skønnede han ikke at der var nødvendigt at fjerne bandagen for at checke pulsen. 1. reservelæge besluttede at følge den oprindelig planlagte behandling med fjernelse af bandage og metaltråde efter 3 uger.

Nævnet kan hertil oplyse, at det ikke er almindelig praksis fem dage efter en operation at mistænke læsion af kar og nerver ved albuen, når der er blevet påvist god kapillærrespons samt normal berøringssans.

Nævnet har dog tillige lagt vægt på, at det af journalen den 3. juni 1999 fremgår, at der var smerter ved berøring og bevægelse af fingrene samt ømhed ved sammenpresning af gipsbandagen.

Nævnet bemærker hertil, at klohånd (Volkmanns kontraktur) er en kendt, om end sjælden komplikation til det omhandlede brud.

På den baggrund finder nævnet, at reservelæge og 1. reservelæge undersøgelse og behandling den 3. juni 1999 var i overensstemmelse med almindelig faglig anerkendt standard, idet det er nævnets opfattelse, at der ikke var anledning til at mistænke læsion eller kompression af nerver eller pulsårer omkring albueleddet, da man havde påvist god kapillærrespons samt normal berøringssans. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om 1. reservelæge havde foranlediget, at patienten blev vurderet af en mere erfaren kollega.