Klage over manglende gennemgang og utilstrækkelig observation

De læger på, <***> afdeling, <***>, der var involveret i behandlingen af nu afdøde <***>fra den 18. til den 27. juli 1999 har ikke overtrådt lægeloven.

Den 24. marts 1999 blev <***>akut indlagt under mistanke om leukæmi på , <***>. Diverse undersøgelser tydede på en atypisk kronisk myeloid leukæmi. <***> fik flere gange tilført blod, og der blev iværksat medicinsk behandling (Hydrea). <***> kunne i en kort periode udskrives til hjemmet og blev så genindlagt med henblik på justering af medicin og blodtransfusion. Den 25. marts 1999 blev han sat i behandling med Allopurinol 300 mg dagligt.

I maj, juni og juli var <***> til kontrol 7 gange i hæmatologisk ambulatorium på <***>. Bortset fra træthed var der i dette forløb ikke de store problemer. Der blev foretaget justering af medicin.

Den 18. juli 1999 blev <***> indlagt på afdeling, <***>, overflyttet fra afdeling, <***>, hvor han den 16. juli 1999 var blevet akut indlagt på grund af trykken i venstre side af brystkassen. Man mistænkte blodprop i hjertet (AMI). Dette blev dog afkræftet.

Ved journaloptagelse den 18. juli 1999 har journalskrivende læge anført, at <***> havde oplyst, at han mente, at han havde tabt sig gennem de forudgående måneder, men at han dog ikke havde vejet sig. Der skulle have været tale om aftagende appetit. Der blev i øvrigt ved indlæggelsen foretaget objektiv undersøgelse samt optagelse af sygehistorie. Der blev bestilt ultralydsundersøgelse med henblik på afklaring af årsag til de venstresidige brystsmerter, og der blev bestilt blodprøve (serum-creatinin) samt justeret medicinindtagelse.

Senere den 18. juli 1999 blev der konstateret temperaturstigning til 39,9. Der blev taget røntgenbilleder af brystkassen, som gav mistanke om lungebetændelse, hvorfor der blev iværksat penicillinbehandling. Der blev taget diverse blodprøver med henblik på at få yderligere informationer om infektionen. Desuden blev der til den efterfølgede dag bestilt undersøgelse af <***>s blodbillede.

Den 20. juli 1999 var temperaturen faldet en smule til 38,4. <***> gav udtryk for velbefindende. Han benægtede at være kortåndet i hvile, men havde dog fortsat tør hoste. Han angav smerter under venstre ribbensbue, om end smerterne var aftagende. Der blev foretaget objektiv undersøgelse, samt taget stilling til de foreliggende resultater af blodprøveundersøgelserne. Herudover blev der bestilt undersøgelse med henblik på nærmere bestemmelse af årsagen til lungebetændelsen (luftvejs PCR samt pneumokokantigentest), og der blev bestilt undersøgelse af pulsåreblod.

Den 21. juli 1999 blev der på grundlag af tegn på blodmangel (Hb 5,2) givet 2 portioner blod, idet der også den efterfølgende dag, den 22. juli 1999, skulle gives 2 portioner blod. Der blev taget stilling til de foreliggende undersøgelsesresultater samt lagt en plan for antibiotikabehandling.

Den 22. juli 1999 blev det konstateret, at <***> var forholdsvis upåvirket med en temperatur om morgenen på 37,5 og om aftenen op til 38,9. Ved den objektive undersøgelse blev han fundet varm og blussende, let kortåndet i hvile. Ved stetoskopi af lungerne blev der nu ikke fundet tegn på lungebetændelse, og maven blev fundet blød. Der blev iværksat en række undersøgelser, herunder undersøgelse af veneblod for bakterier, undersøgelse af urin for bakterier, røntgen af brystkassen, blodbillede samt udstrygning af blodprøve og fornyet ultralydsundersøgelse af maveområdet. Antibiotikabehandlingen blev ændret.
.
Den 24. juli 1999 forelå resultatet af ultralydscanningen af maveregionen, hvor man ikke fandt nogen årsag til infektion. Røntgen af brystkassen havde vist tegn på infektion nedadtil på venstre lunge. Diagnosen med venstresidig lungebetændelse blev opretholdt, og man korrigerede den antibiotiske behandling.

<***> blev senere den 24. juli 1999 igen objektivt undersøgt af en læge, som ikke kunne afsløre nye objektive fund. Der blev bestilt blodprøver.

Den 25. juli 1999 blev der på grundlag af blodprøveresultaterne iværksat behandling med elektrolytvæske (kalium/natrium/glukosedrop) samt kalium i tabletform. Der blev endvidere bestilt nye blodprøver. Om aftenen øgede man på grundlag af hastigt stigende antal af hvide blodlegemer dosering af Hydrea. Man bestilte i øvrigt blodprøve til undersøgelse ved blodudstrygning.

<***>s almentilstand var den 26. juli 1999 forværret, idet han virkede konfus, rodende og næppe kontaktbar. Der blev iværksat diverse blodprøveundersøgelser samt røntgenundersøgelse af brystkassen. Der blev givet ilt, 2 liter pr. minut pr. næsekateter, og desuden blev der givet kalium via drop på grund af lav kaliumkoncentration i blodet. Om aftenen den 26. juli 1999 blev man nødt til at holde pause med Hydrea, da <***> var så dårlig, at han ikke kunne indtage præparatet via munden. Derfor forsøgte man i stedet med lavdosis af et andet præparat (Cytarabin). Temperaturen var normaliseret, 37,1. Der var dog tegn til, at <***> virkede nakkestiv, hvorfor man besluttede, at såfremt han fortsat den følgende dag havde påvirket bevidsthedstilstand, skulle man overveje lumbalpunkur.

<***> døde den 27. juli 1999 kl. 0.30.

Der er klaget over, at der ikke på afdeling <***>, <***>, den 19. juli 1999 eller senere, blev foretaget en gennemgang af <***> og over, at der ikke blev gået regelmæssig stuegang på afdelingen, samt at <***> ikke blev vurderet tilstrækkelig hyppigt.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til kritik af de læger på afdeling, <***> afdeling, <***>, der var involverede i behandlingen af nu afdøde <***> fra den 18. til den 27. juli 1999, hvilket meddeles afdelingens administrerende overlæge<***>.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af journalen ved indlæggelsen den 18. juli 1999, at der blev foretaget en relevant optagelse af sygehistorien og efterfølgende foretaget en klinisk undersøgelse. Hovedproblemet var ret akut indsættende smerter, primært i venstre side i brystet, men senere opad til under venstre ribbensbue. Smerterne kunne især udløses ved bevægelse. Ved den kliniske undersøgelse fandtes normal hjerte/lungestetoskopi samt ved maveundersøgelsen udtalt ømhed lige under venstre ribbensbue. Milten kunne ikke føles forstørret. Der blev lagt et undersøgelsesprogram, som bl.a. skulle omfatte ultralydscanning af maven, og hvis dette ikke afslørede sygelige processer, ville man planlægge gennemgang af mave-tarmsystemet for at udelukke tyktarmskræft.

Derudover har nævnet lagt vægt på, at da der i indlæggelsesdøgnet kom temperaturforhøjelse, og røntgenundersøgelse af brystet gav mistanke om venstresidig lungebetændelse, blev der påbegyndt antibiotisk behandling, efter at der relevant var foretaget bloddykninger.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at <***> de følgende døgn regelmæssigt blev tilset af forskellige læger, og at den antibiotiske behandling den 22. juli 1999 blev ændret til en mere bredspektret behandling på mistanke om, at han havde blodforgiftning med udgangspunkt i mavetarmkanalen.

Endeligt har nævnet lagt vægt på, at <***> blev detaljeret undersøgt i første indlæggelsesdøgn, og at han i de følgende døgn blev set regelmæssigt på stuegang. Derudover blev den fortsatte behandling planlagt, og der blev foretaget supplerende blodprøver for at afsløre årsagen til temperaturforhøjelsen og det påvirkede bevidsthedsniveau. Blodbilledet viste en hastig forværring af den kronisk myeloide leukæmi som udtryk for, at sygdommen var på vej over i en akut leukæmisk fase. Da der i denne fase ofte ses svære komplicerende infektioner og ligeledes undertiden bevidsthedspåvirkning som udtryk for ophobning af mange umodne celler i blodet, blev det overvejet, om der var nedsat ilttilførsel til hjernen. Der blev forsøgte behandling med kemoterapi ind i åren (Cytosar).