Klager inden for neurokirurgi

1. reservelæge <****>, overlæge <****> og afdelingslæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af <****> fra den 13. til den 15. september 1999 på neurokirurgisk afdeling, <****>.

<****> havde siden foråret 1999 haft lændesmerter med udstråling i højre ben.

En CT-skanning den 30. juni 1999 viste, at der var en stor diskusprolaps mellem 4. og 5. lændehvirvel på højre side med tryk på en nerve.

Den 13. september 1999 blev indlagt akut på neurokirurgisk afdeling, , idet han var blevet dårligere i form af problemer med vandladningen. Han blev samme dag opereret af 1. reservelæge . 1. reservelægen frilagde nerveroden og den store diskusprolaps blev identificeret og fjernet. Derefter blev der fjernet nedbrudt diskusvæv. Der kom en lille rift i den yderste hårde rygmarvshinde (dura). Denne rift gennembrød dog ikke den underliggende hinde (arachnoidea), bag ved hvilken rygmarvsvæsken ligger. Ifølge 1. reservelæge s udtalelse til sagen var der således ikke udsivning af rygmarvsvæske i operationsfeltet. Den lille rift af cirka 5 mm længde blev lukket ved limning (fibrinklæber).

Af journalnotat den 14. september 1999 fremgår, at havde et roligt forløb efter operationen, og at smerterne i højre ben og de tidligere føleforstyrrelser var forsvundet.

Af journalnotat den 15. september 1999 fremgår, at det fortsat gik bedre, hvorfor blev udskrevet.

Den 30. september 1999 henvendte sig på skadestuen, idet han gennem en uge havde haft hovedpine. Der blev ordineret strengt sengeleje i en uge.

Det blev senere nødvendigt at operere , idet de tidligere symptomer på diskusprolaps samme sted var genopstået.

Der er klaget over, at 1. reservelæge , overlæge og afdelingslæge henholdsvis den 13. 14. og 15., september 1999 ikke ordinerede sengeleje.

Patientklagenævnet finder, at det ikke er kritisabelt, at ikke blev ordineret sengeleje.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der ved operationen den 13. september 1999 opstod en cirka 5 mm lang rift i den yderste hårde rygmarvshinde (dura), men der var ikke udsivning af væske fra defekten. Man måtte således formode, at den indre rygmarvshinde (arachnoidea) var intakt. Der blev påført fibrinklæber på riften for at forstærke rygmarvshinden.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at blev udskrevet 2 døgn efter operationen og havde da ikke haft hovedpine, hvorfor man måtte formode, at riften i rygmarvshinden var tætnet forsvarligt.

Nævnet bemærker, at såfremt der ved en operation i rygmarvskanalen i lænden opstår en rift i rygmarvshinderne med udsivning af væske, er det almindeligt at ordinere sengeleje i cirka 3 dage for at give riften mulighed for at vokse sammen. Det er ikke almindeligt, at udstrække sengelejet til en hel uge. Såfremt riften er mindre og såfremt den indre rygmarvshinde (arachnoidea) er intakt, er det en skønssag, om der skal ordineres sengeleje. Operatøren kan, som i det aktuelle tilfælde, vælge at forstærke rygmarvshinden med fibrinklæber. Patienten kan derved undgå ulemperne ved et sengeleje, der også er forbundet med en vis risiko for at udvikle en blodprop i de dybe vener i benene.