Klage over manglende behandling af lægevagten i forbindelse med smerter og blødning under graviditet

Vagtlæge C <***> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 5. og 6. december 1999.

Patientklagenævnet skal indskærpe over for vagtlæge C <***> at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Vagtlæge A <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 3. december 1999.

Vagtlæge B <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 5. december 1999.

Den 3. december 1999 henvendte <***>, som var gravid i 9. uge sig til lægevagten på grund af smerter i maven af ca. 5 minutters varighed og en lille blødning fra underlivet. Hun blev derfor henvist til nærmere undersøgelse i lægevagtskonsultationen.

Ifølge vagtlæge A <***>s journalnotat samt udtalelse til sagen, undersøgte han <***>s mave, som fandtes helt blød, og der fandtes ingen ømhed af livmoderen. Ifølge lægens udtalelse var der ikke tegn til blødning. Hun blev tilrådet sengeleje og fornyet henvendelse til lægevagten, såfremt der kom smerter eller blødning.

Den 5. december 1999 henvendte <***> sig telefonisk til lægevagten på grund af menstruationslignende smerter i maven. Det fremgår af lægevagtnotatet, at hun oplyste, at der ikke var blødning. Vagtlæge B <***> tilrådede henvendelse til ambulant undersøgelse på <***> Sygehus den følgende dag, såfremt der kom blødning.

Tre timer efter kl. 23.35 henvendte <***> sig igen telefonisk til lægevagten, hvor hun talte med vagtlæge C <***>. Ifølge vagtlægens journalnotat havde hun nu stærkere smerter, og der var blødning. Vagtlægen tilrådede, at hun tog to Pamol og søgte egen læge dagen efter.

Den 6. december 1999 kl. 3.45 og kl. 5.02 henvendte <***> sig igen telefonisk til lægevagten og talte begge gange med vagtlæge C <***>, hvor hun ifølge vagtlægenotatet stadig blødte og havde smerter i underlivet. Han tilrådede fortsat smertestillende tabletter med Pamol og videre undersøgelse og behandling via egen læge.

Der er klaget over den undersøgelse og behandling <***> modtog af vagtlæge A <***> den 3. december 1999, vagtlæge B <***> den 5. december 1999 og vagtlæge C <***> den 5. og 6. december 1999.

Patientklagenævnet finder, at læge A <***> ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin undersøgelse af <***> den 3. december 1999.

Patientklagenævnet har herved lagt vægt på, at det af journalnotat af samme dato og af udtalelse fra læge 1 <***> fremgår, at han foretog en relevant undersøgelse af <***>, hvorved han udelukkede en alvorlig akut tilstand i livmoderen samt anden alvorlig sygdom, såsom graviditet uden for livmoderen.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det journalnotatet samt udtalelsen fra læge A <***> fremgår, at han vejledte <***> om at henvende sig på ny ved forværring af tilstanden, såsom fornyede smerter og/eller blødning.

Patientklagenævnet finder, at læge B <***> ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***> i forbindelse med telefonkonsultation den 5. december 1999.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det af journalnotat af 5. december 1999 fremgår, at <***> ved henvendelse oplyste at have menstruationslignende smerter, men ingen blødning.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journalnotat samt af udtalelsen fra læge B <***> fremgår, at lægen anbefalede henvendelse til abortus imminens ambulatoriet i <***>, hvis der blev behov herfor, det vil sige hvis der kom blødning.

Nævnet finder herefter ikke at kunne kritisere, at læge B <***> skønnede, at symptomerne var så ufarlige, at forholdet ikke krævede lægelig vurdering.

Patientklagenævnet finder, at læge C <***> har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***> i forbindelse med telefoniske konsultationer den 5. og 6. december 1999.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det af journalnotat fra lægevagten fremgår, at der ved denne henvendelse fra <***> nu var kommet stærkere smerter, og at der var tilkommet blødning med blodklumper (koal). Nævnet finder, at der på dette tidspunkt således var tydelige symptomer på, at <***> var ved at abortere, og finder derfor, at lægen burde have foranlediget en lægelig vurdering af <***>.

Nævnet skal desuden indskærpe over for læge C <***> at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Nævnet har herved lagt vægt på, at de efterfølgende kontakter på grund af fortsatte smerter og blødning gjorde behovet for lægelig vurdering tydeligere, hvilket læge C <***> burde have reageret på, også selv om <***> ikke havde fulgt rådet om at tage 2 smertestillende tabletter. De mange telefoniske henvendelser til lægevagten fra <***>, var sandsynligvis også udtryk for tiltagende angst og utryghed, hvilket nævnet finder yderligere gjorde en lægelig vurdering påkrævet.