Klage over forsinket diagnostik af tyktarmskræft

Praktiserende læge <***> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sine undersøgelser af <***> ved dennes henvendelser den 8. januar og den 25. marts 1999 i konsultationen.

De læger på røntgenafdelingen, som var involveret i røntgenundersøgelsen af <***> den 20. januar 1999 har ikke overtrådt lægeloven.

<***> havde gennem adskillige år haft gener nedadtil i venstre side af maven med trykkende smerter mere eller mindre hele tiden.

Den 8. januar 1999 henvendte <***> sig i konsultationen hos praktiserende læge <***> som foretog en undersøgelse af hans mave, der viste sig at være blød og uden smerter. <***>s kønsorganerne blev undersøgt, uden at der blev fundet tegn på brok, ligesom der blev foretaget en fingerundersøgelse af endetarmen (exploratio rectalis), som viste normale forhold.

Praktiserende læge <***> vurderede, at der var tale om irritabel tyktarm (colon irritable), da han ikke fandt nogle provokerende eller lettende faktorer. Da <***> var urolig, fordi hans far var død af tarmkræft, og da der var en teoretisk mulighed for, at der kunne være tale om udposninger på tyktarmen (diverticulosis coli), blev <***> henvist til at få foretaget en røntgenundersøgelse af tyktarmen (colon).

Den 20. januar 1999 fik <***> foretaget en røntgenundersøgelse af tyktarmen, som i svaret til egen læge blev beskrevet som normal bortset fra en enkelt udposning svarende til den S-formede del af tyktarmen.

Af oplysningerne fra røntgenafdelingen fremgår det, at røntgenundersøgelsen blev udført, efter at det var kontrolleret, at sygehistorien var relevant, og at henvisende læge forinden havde foretaget en undersøgelse af endetarmsåbningen.

Videre fremgår det af oplysningerne fra røntgenafdelingen, at der i overensstemmelse med normal procedure efter afslutning af undersøgelsen ikke blev givet besked om resultatet, fordi røntgenbillederne først skulle gennemgås endnu en gang. I stedet skulle der rettes henvendelse til rekvirerende læge tre hverdage efter undersøgelsen med henblik på orientering om resultatet af undersøgelsen.

Af praktiserende læge <***>s journal fremgår det, at <***> udeblev fra aftalt kontrol den 4. marts 1999, men at han henvendte han sig den 25. marts 1999, hvor han i overensstemmelse med røntgensvaret fik at vide, at der ved tyktarmsundersøgelsen var fundet normale forhold uden var tegn på noget ondartet. <***> fremhævede derefter, at han godt kunne leve med generne, og det blev aftalt, at han kunne henvende sig igen, hvis disse blev værre.

Den 20. juli 1999 henvendte <***> sig på ny i praktiserende læge <***> s konsultation, hvor han blev undersøgt af dennes ferievikar. En afføringsprøve viste positiv reaktion for blod, hvorefter <***> blev henvist til parenkymkirurgisk afdeling. Her viste en ultralydscanning af øvre del af maven den 6. august 1999 multiple forandringer i højre og venstre leverlap. Der blev fundet talrige forandringer i såvel højre som venstre leverlap, der senere viste sig at være udsæd fra en ondartet svulst i tyktarmen, som <***> den 9. august 1999 fik bortopereret og i den forbindelse anlagt stomi.

Der er klaget over, at praktiserende læge <***> i forbindelse med <***> s henvendelser i konsultationen henholdsvis den 8. januar 1999 og den 25. marts 1999 ikke iværksatte tilstrækkelige undersøgelser med henblik på at kunne udelukke, at der var tale om tarmkræft.

Endvidere er der klaget over, at <***> i forbindelse med røntgenundersøgelsen den 20. januar 1999 skulle have fået at vide, at der ikke var noget galt med tarmene, men derimod ikke fået oplyst, at en røntgenundersøgelse ikke var tilstrækkelig til at kontrollere hele tarmsystemet.

Patientklagenævnet finder, at praktiserende læge <***> har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved i forbindelse med <***>s henvendelser den 8. januar og den 25. marts 1999 ikke at have iværksat tilstrækkelige undersøgelser til at kunne udelukke diagnosen tarmkræft.

Nævnet har lagt vægt på, at praktiserende læge <***> den 25. marts 1999 informerede <***> om, at der på daværende tidspunkt ikke var mistanke om noget ondartet.

Nævnet har yderligere lagt vægt på, at det er almindelig anerkendt faglig praksis, at der for at kunne udelukke tilfælde af tarmkræft udover en røntgenundersøgelse af tyktarmen også skal foretages en kikkertundersøgelse (rektoskopi) af endetarmen. Dette skal ses udfra, at en betydelig del af tarmkræfttilfældene i tarmen er placeret helt nedadtil i endetarmen.

Nævnet finder således, at selvom praktiserende læge <***> forud for røntgenundersøgelsen af tyktarmen havde foretaget en undersøgelse af <***>s endetarm (exploratio rectalis), burde der følgende være suppleret med en kikkertundersøgelse (rektoskopi) af endetarmen, for derved med sikkerhed at kunne udelukke diagnosen tarmkræft.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af de læger, som var involveret i røntgenundersøgelsen af <***> den 20. august 1999 på røntgenafdelingen.
Nævnet har herved lagt vægt på, at det forud for røntgenundersøgelsen af tyktarmen var kontrolleret, at der forelå en relevant sygehistorie, samt at der af henvisende læge var foretaget undersøgelse af endetarmsåbningen.

Nævnet har ligeledes lagt vægt på, det i forbindelse med røntgenundersøgelsen af <***> var i overensstemmelse med sædvanlig anerkendt lægefaglig praksis ikke umiddelbart at orientere om det endelige svar på denne, men i stedet henvise til den læge, der havde rekvireret undersøgelsen, og som derfor også var ansvarlig for det videre undersøgelsesforløb.