Identifikation, mærkning mm.

Den sygeplejerske fra gynækologisk afdeling, <****>, der assisterede ved operationen af <****> den 2. december 1996 har overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1 idet der utilsigtet blev efterladt en serviet i operationssåret i forbindelse med behandlingen.

Da det ikke har været muligt at identificere den pågældende sygeplejerske, meddeles afgørelsen til oversygeplejerske <****>, gynækologisk afdeling, <****>, til orientering.

Overlæge <****> samt de læger fra gynækologisk afdeling, der i øvrigt varetog undersøgelse og behandling af <****> i perioden fra den 2. december 1996 til den 13. november 1997 på <****> har ikke overtrådt læge-loven.

Overlæge <****>, kirurgisk afdeling <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> forud for operationen den 13. november 1997.

blev henvist til gynækologisk afdeling efter at egen læge havde fundet kræftceller ved livmoderhalsskrab. Den 18. november 1996 fik foretaget en undersøgelse af skeden med et kolposkop, som er en slags rørformet kikkert og fik taget en vævsprøve (biopsi), der viste et forstadie til kræft, med stor udbredelse (carcinoma in situ). Der blev aftalt operation, hvor der skulle foretages et keglesnit i livmoderhalsen.

Den 2. december 1996 blev indlagt til operation, der blev foretaget af overlæge fra gynækologisk afdeling. Da der var mistanke om, at de påviste forstadier visse steder var blevet til en egentlig kræftsygdom blev det besluttet at foretage en kegleoperation. Ved denne operation fjernes et kegleformet stykke af livmoderhalsen, således at så stor en del af celleforandringerne som muligt fjernes og kan sendes til mikroskopi, inden der tages beslutning om, hvorvidt der skal foretages et større indgreb. På grund af de meget udbredte forandringer blev den fjernede kegle meget stor, og i forbindelse med operationen kom man så højt op, at man fik åbnet bughulen nedefra, hvilket er en kendt komplikation til en kegleoperation med fjernelse af en meget stor vævskegle. Indgrebet blev gjort færdigt. Herunder blev der glemt en serviet i bughulen.

Da der havde været åbnet til bughulen blev der påbegyndt behandling med antibiotika i tilslutning til operationen. Inden udskrivningen den 4. december 1996 blev der foretaget en underlivsundersøgelse, hvor der ikke var mistanke om blodansamlinger omkring livmoderen.

Den 10. december 1996 var til ambulant kontrol hos overlæge . klagede i denne forbindelse over lidt besvær med smerter over lænden, specielt når hun sad ned. Der blev foretaget en underlivsundersøgelse, hvor livmoderen var normal stor, og der var let direkte ømhed. Der blev ikke fundet udfyldninger i siderne. Der blev endvidere foretaget vaginalscanning, der ikke viste noget nyt, specielt ingen større ansamlinger eller blodansamlinger.

Den 12. december 1996 blev henvist til ambulatoriet af egen læge efter at have været utilpas med feber omkring 39 i et par dage. Der var ikke observeret ildelugtende udflod, men der var stadig en smule blødning. Underlivsundersøgelsen viste let ømhed af livmoderen samt ømhed i siderne. blev indlagt, og blodprøver samme dag viste en betændelsestilstand, der blev behandlet med antibiotika. Ved udskrivelsen den 15. december 1996 var smerterne aftagende, men der var fortsat lidt ømhed nedadtil i venstre side ind imellem.

Ved kontrol den 19. december 1996 havde ukarakteristisk ubehag. Hendes blodprøver viste, at betændelsen var på retur. Ved underlivsundersøgelsen fandtes livmoderen lidt fast, der var ingen egentlige udfyldninger, og ingen voldsom direkte ømhed.

Ved kontrollen den 7. januar 1997 blev det ifølge journalen af oplyst, at hun havde det fint, samt at hun var kommet sig fuldstændigt. Endvidere følte hun sig klar til at genoptage sit arbejde. Hertil har i sin klage anført , at hun oplyste, at der fortsat var gener bagtil i ryggen, ud i venstre side og problemer med afføringen.

Ved kontrollen den 18. marts 1997 oplyste , at der havde været besvær med menstruationerne, siden hun fik foretaget keglesnittet. Der havde været kraftige smerter, især i venstre side, og blødning i en uges tid, i starten med gammelt blod. Ved underlivsundersøgelsen fandtes forholdene upåfaldende, livmoderen var normal stor, der var igen ømhed, fri bevægelighed samt frit til siderne. Der blev foretaget scanning, der ikke afslørede noget nyt. På grund af forsnævring i livmoderhalsen aftales der udvidelse af kanalen samt en udskrabning. Ifølge oplyste hun, at der var smerter bagtil og ud i venstre side.

blev indlagt den 2. april 1997, hvor der blevet fundet rigelig mængde grønt sekret i skeden. Der blev foretaget udvidelse af kanalen og en udskrabning, samt podet for en eventuel betændelse.

Den 8. september 1997 blev henvist af egen læge på grund af blødning mellem menstruationerne. Det er oplyst, at menstruationerne havde været regelmæssige, men siden juli måned havde der været pletblødninger med et tyndt mørkt sekret, og hun havde måttet benytte bind. Der havde ikke været egentlige smerter i forbindelse hermed. Ved underlivsundersøgelsen blev der fundet upåfaldende forhold, bortset fra en ærtstor polyp, der blødte ved berøring. Polyppen blev fjernet og sendt til undersøgelse. Denne viste, at polyppen bestod af arvæv (grannulationsvæv).

har oplyst, at hun fortalte, at hun stadig havde ondt bagtil i ryggen og ud i venstre side.
Den 25. september 1997 blev undersøgt ambulant. Hun klagede fortsat over grålig ildelugtende udflod. Ved underlivsundersøgelsen fandtes polyppen gendannet. Ved brug af en sonde fandtes en gang på ca. et par cm. længde, hvilket gav anledning til mistanke om fisteldannelse. Der blev derfor aftalt indlæggelse til kikkertundersøgelse.

Den 20. oktober 1997 blev indlagt til kikkertundersøgelse. Denne undersøgelse samt undersøgelse af endetarmen gav mistanke om en fisteldannelse til tyktarmen. Efter konference med overlæge fra kirurgisk afdeling blev der foretaget røntgenundersøgelse af tyktarmen, suppleret med CT-scanning og ultralyd. Undersøgelserne viste et mindre småkamret hulrum bag ved livmoderen liggende tæt på tyktarmen.

Efter at have sat sig ind i sygehistorien, kontaktede overlæge telefonisk den 7. november 1997 for at informere om operationen. Han foranledigede endvidere, at fik en forberedende samtale med en stomisygeplejerske inden operationen.

blev indlagt den 12. november 1997, hvor hun havde en samtale med overlæge , som udmålte og markerede det sted på s maveskind, hvor en fremføring af tarmen (colostomi) mest hensigtsmæssigt kunne placeres.

Den 13. november 1997 blev der foretaget operation, her blev der fundet et hulrum bag livmoderen, der indeholdt en serviet. Hulrummet stod i forbindelse med skeden via en fingerstor fistelgang. Forløbet efter operationen var umiddelbart ukompliceret, og blev den 20. november 1997 udskrevet til fortsat kontrol hos gynækologerne.

Der er klaget over, at der ved operationen den 2. december 1996 blev glemt en serviet i s mave.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at der ved indgrebet den 13. november 1997 blev fundet en serviet i et hulrum bag s livmoder.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det af afdelingens instruks for kontrolforanstaltninger ved anvendelse af servietter, tamponer, køller, viskere, instrumenter m.v. fremgår, at den for instrumenteringen ansvarlige sygeplejerske før lukningen af operationssåret skal kontrollere alle fremtagne – såvel brugte som ubrugte – servietter mv. Når kontroltællingens resultat foreligger, meddeles dette operatøren, som, når alt stemmer, kan påbegynde lukningen af operationssåret. Det fremgår endvidere, at efter operationen er den for instrumenteringen ansvarlige sygeplejerske (normalt operationssygeplejersken) eller den sygeplejerske, hvortil ansvaret eventuelt er videregivet, ansvarlig for yderligere kontroltælling af alt materiale, herunder kontrol af om dette er intakt. Kontroltællingen bør normalt finde sted, inden patienten forlader operationsstuen.

Nævnet finder herefter, at der ikke blev udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med operationen den 2. december 1996. Da det ikke har været muligt at identificere den pågældende sygeplejerske, meddeles afgørelsen til oversygeplejerske til orientering.

Der er endvidere klaget over, at lægerne på gynækologisk afdeling overhørte s helbredsklager i tiden fra operationen den 2. december 1996 til den 13. november 1997, hvor der blev fundet en serviet i hendes mave.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af den behandling, modtog i denne periode af overlæge samt de læger, der i øvrigt var involveret i undersøgelses- og behandlingsforløbet.

Nævnet har ved sin vurdering lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at efter operationen havde en række gener, hvorfor hun var til mange undersøgelser fortrinsvis hos overlæge . Undervejs i forløbet blev der konstateret underlivsbetændelse, der blev behandlet med antibiotika, hvilket nævnet finder var relevant. Der blev endvidere fundet arvævspolypper, som blev fjernet og mikroskoperet i flere omgange. Ydermere blev der konstateret forsnævring i livmoderhalskanalen, hvilket blev behandlet med udblokning og udskrabning, og var den 20. oktober 1997 indlagt til kikkertundersøgelse af bughulen samt kikkertundersøgelse af endetarmen, da der var mistanke om en fisteldannelse mellem tyktarmen og skeden.

På baggrund af oplysningerne i journalen har nævnet yderligere lagt vægt på, at i perioden fra december 1996 til oktober 1997 fik foretaget underlivsundersøgelse mindst 8 gange, hvoraf flere undersøgelser var suppleret med vaginal ultralydsscanning.

Det er herefter nævnets opfattelse, at overlæge samt de i øvrigt involverede læger fra gynækologisk afdeling har fulgt s tilfælde op i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, herunder at de har reageret på hendes klager over underlivsgenerne.

Der er endelig klaget over, at forud for operationen den 13. november 1997 ikke blev undersøgt af den kirurg fra kirurgisk afdeling, der skulle operere hende.

Overlæge har oplyst, at han den 12. november 1997 havde en samtale med om den forestående operation, samt at han i denne forbindelse målte ud til og markerede det sted på hendes maveskind, hvor en anlæggelse af åbning på tyktarmen (colostomi) ville være mest hensigtsmæssigt placeret.

Patientklagenævnet finder at kunne lægge overlæge s udtalelse til grund, idet det af et journalnotat af 6. november 1997 fremgår, at overlægen har noteret, at han selv ville tage en samtale med , herunder afmærke åbningen med videre dagen inden operationen.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det af samme journalnotat fremgår, at overlæge havde haft s journal til gennemlæsning, samt at han havde set røntgenundersøgelser og CT-scanning. Yderligere har nævnet lagt vægt på, at der fra kirurgisk afdelings side blev suppleret med røntgenundersøgelser af tyktarmen, ultralydsundersøgelser samt CT-scanning.

Det er herefter nævnets vurdering, at overlæge har fulgt almindelig anerkendt faglig standard ved sin forberedelse af operationen af den 13. november 1997, og nævnet finder derfor ikke grundlag for kritik.