Klage over infektion efter blokade, mangelfuld information om diagnose og over udførelse af en undersøgelse ordineret til en anden patient

Sygeplejerske <***> har overtrådt lov om sygeplejersker, § 5, stk. 1, idet hun ikke har udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved i perioden fra den 12. til den 29. juli 1999 at have underkastet <***> en fejlagtig lungefunktionsundersøgelse.

Praktiserende læge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 24. februar, 3. maj og l. juli 1999 i sin konsultation.

Praktiserende læge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 12. juli 1999 i forbindelse med indlæggelse på medicinsk afdeling, <***>.

De involverede læger på medicinsk afdeling, <***>, har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling og information af <***> i perioden fra den 12. til den 29. juli 1999.

Den 4. januar 1999 blev <***> undersøgt af praktiserende læge A <***> på grund af længerevarende irritation og smerter i venstre skulderled. Læge A<***> ordinerede smertebehandling og skulderøvelser. Den 12. januar 1999 henviste læge A <***> <***> til fysioterapi og røntgenundersøgelse af brystkassen, idet behandlingen ikke havde virket.

Den 24. februar 1999 henviste læge A<***> <***> til røntgenundersøgelse af venstre skulder, som senere viste normale forhold. Samme dag gav læge A <***> på mistanke om betændelse i senen fra den øverste skulderbladsmuskel til skulderen eller eventuel slimsækbetændelse <***> en injektion med et binyrebarkhormon (Diprospan l ml) samt et lokalbedøvende middel (Licodain 3 ml) i skulderleddet. Injektionen blev givet fra skulderens forside. Læge A <***> har i sin udtalelse til sagen anført, at <***> blev smertefri og fik ro i sin skulder efter denne blokadebehandling.

Den 3. maj 1999 gav læge A <***> igen <***> en injektion i skulderleddet med de samme præparater (Diprospan 2 ml og Lidocain 2 ml). Herefter var der ifølge læge A<***>s udtalelse igen ro i skulderen, indtil <***> henvendte sig med smerter den l. juli 1999. Læge A<***> gentog blokaden med de samme præpater (2 ml Diprospan og l ml Lidocain).

Læge A <***> har i sin udtalelse til sagen anført, at hans procedure i forbindelse med injektioner i et led er, at injektionsstedet afmærkes med kuglepen, og at området, hvor injektionen skal foretages afsprittes to gange med Klorhexidin-sprit 0,5%, og endelig at den kanyle, han bruger til optrækning af injektionsvæske, skiftes inden injektionen. Inden injektionen vasker han hænder og afspritter hænderne med 0,5% Klorhexidin-sprit. Da injektionsstedet er afmærket, kommer han ikke i berøring med det rengjorte område.

Et par dage efter denne blokade fik <***> ifølge klagen store smerter og hævelse i venstre skulder. Den 7. juli 1999 fik <***> en blokade i nakkeregionen, denne gang foretaget af en af de øvrige læger i kompagniskabet, idet læge A <***> var taget på ferie. Den 9. juli 1999 har læge B <***>i journalen noteret, at en blodprøve til påvisning af blandt andet betændelsestilstand (sænkningsreaktionen) var stærkt forhøjet på 85 mm, og at der var voldsom bankeømhed af venstre kraveben. Der blev samme dag foretaget akut røntgenundersøgelse af brystkassen, som var normal. Læge B <***>har som mulig diagnose anført mistanke om knoglemarvsbetændelse (osteomyelitis).

Den 12. juli 1999 indlagde læge B <***><***> på <***> til observation for knoglemarvsbetændelse. Læge B <***>har i sin udtalelse til sagen anført, at han over for <***> aldrig har givet udtryk for nogen som helst mistanke om kræftsygdom. Der foreligger ikke nogen indlæggelsesseddel, hverken i sygehusets journal eller som kopi i læge B's <***>journal, idet indlæggelsen skete telefonisk. Ved indlæggelsen på medicinsk afdeling på <***> blev <***> undersøgt af lægevikar stud. med. <***>.

Lægevikar stud. med. <***> anførte i journalen, at <***> blev henvist via egen læge under diagnosen mistanke om akut kræft ("akut cancer obs. pro."). Ved sin undersøgelse fandt hun <***> medtaget med en hævelse (svulst) over venstre kraveben og havde desuden mistanke om forstørret lever. Hun fandt kraftnedsættelse af venstre arm og venstre skulder og noterede i journalen, at der var mistanke om kræft i venstre lunge med mulig kræftspredning til leveren samt mistanke om skjult kræft. Hun anførte ikke i journalen, hvad hun meddelte <***> om sin mistanke om en kræftsygdom.

Samme dag blev <***> undersøgt af overlæge A<***>, som efter undersøgelsen konkluderede, at man kunne mistænke en ondartet sygdom, idet svulsten på venstre side af halsroden enten kunne være udtryk for en kræftsvulst eller spredning af kræft andet steds i kroppen. Overlæge A <***> fandt endvidere svampeinfektion i mundhulen og ordinerede behandling herfor, ligesom der blev ordineret vævsprøve af svulsten ved øre-næse-halsafdelingen. I sin udtalelse til sagen har overlæge A<***> anført, at han den 12. juli 1999 informerede <***> om, at han skulle undersøges nærmere for årsagen til udfyldningen på halsen, og at disse undersøgelser ville omfatte undersøgelse for ondartet sygdom samt undersøgelse for infektion. Overlæge A <***> har endvidere anført, at han muligvis ikke direkte brugte udtrykket kræft, men at han tydeligt husker at have talt med <***> om de forskellige ting, han kunne fejle. Overlæge A<***> har endelig anført, at <***> blev undersøgt for mistanke om kræft, men at han ikke på noget tidspunkt blev behandlet for en kræftsygdom.
Den 13. juli 1999 blev <***> undersøgt af overlæge B <***>, som på baggrund af de foreliggende blodprøvesvar samt et normalt røntgenbillede af brystkassen fandt det mest sandsynligt, at svulsten skyldtes en infektion. Overlæge B <***> bestilte derfor røntgenbilleder af venstre skulder og kraveben samt blodprøver med henblik på at fastlægge infektionsart. Overlægen ordinerede den følgende dag penicillinbehandling med injektion i blodåren, da han fortsat fandt det mest sandsynligt, at det drejede sig om infektion. Overlæge B <***> har i sin udtalelse til sagen anført, at han i den forbindelse klart sagde til <***>, at han mente, at der var tale om en infektion omkring skulderen, men at man dog ikke var helt sikker på dette og man derfor ville undersøge ham yderligere for, om der kunne ligge noget "farligere" bag forandringen og smerterne omkring skulderen. Overlæge B <***> har endvidere anført, at han ikke direkte sagde til <***>, at han mistænkte kræft.

De følgende dage viste en ultralydsundersøgelse af bughulen en såkaldt rumopfyldende forandring i højre nyre, der kunne være en godartet cyste, men også udtryk for en ondartet svulst. En røntgenundersøgelse af skulderen og kravebenet viste ingen knogleforandringer. Der blev endvidere foretaget undersøgelse for kronisk leverinfektion samt HIV-test. En CT-scanning af nyrerne foretaget den 16. juli 1999 viste en 1,7 cm stor cyste i toppen af højre nyre, og det kunne fra røntgenafdelingens side ikke udelukkes, at der var tale om en ondartet forandring. Overlæge B <***> tilså <***> igen den 18. juli 1999 og henviste på det tidspunkt <***> til udtagning af væske fra hævelsen på skulderen ved øre-næse-halsafdelingens læger. Overlæge B <***> har i den forbindelse udtalt, at han to gange tidligere havde oplyst <***> om, at han mente, at det drejede sig om infektion omkring skulderen, men at lægerne skulle udelukke, at der kunne ligge nogen farlig sygdom bag. Desuden oplyste han <***>, at lægerne i begyndelsen ikke kunne udtale sig med sikkerhed om, hvad den forandring, der blev set på højre nyre ved ultralydsundersøgelsen var, men at man mente, det drejede sig om en cyste.

Den 23. juli 1999 blev <***> undersøgt af en læge fra organkirurgisk afdeling. Lægen fandt, at den tidligere foretagne CT-scanning skulle vurderes af kirurgerne ved en konference den 26. juli 1999, med henblik på om det drejede sig om kræft. Den 25. juli 1999 foretog overlæge <***>, øre-næse-halsafdelingen, operation for en byld over venstre kraveben. Bylden blev åbnet, hvorefter der blev ilagt gazestykker, der kunne skiftes af sygeplejersker på medicinsk sengeafdeling dagligt. Der blev ikke fra øre-næse-halsafdelingens side taget stilling til, hvornår <***> var klar til at blive udskrevet.

Den 26. juli 1999 noteredes i journalen noteret, at der var afløb fra bylden, og at <***> havde fået det meget bedre. Den 27. juli 1999 noterede lægevikar stud. med. B <***>i journalen, at <***> gik på orlov i ventetiden på svar fra parenkymkirurgisk afdeling vedrørende forandringerne ved højre nyre.
Den 29. juli 1999 noterede lægevikar stud. med. B <***>i journalen, at der stadig var en anelse pus i byldhulen, men fortsat bedring, og at <***> klinisk var helt velbefindende. Lægevikar stud. med. B <***>foranledigede, at der blev bestilt hjemmesygeplejerske med henblik på skiftning af gazemechen, og <***> blev orienteret om at kontakte egen læge l0 dage senere med henblik på vurdering af byldhulen, idet han blev tilrådet at søge læge ved forværring. Endvidere notede lægevikar stud. med. B <***>, at den fundne cyste ved højre nyre efter alt at dømme var godartet, men at kirurgisk afdeling ønskede at cysten blev tømt under ultralydsvejledning og med efterfølgende røntgenundersøgelse af urinvejene. Der blev sendt henvisning til røntgenafdelingen med henblik på dette.

Herefter blev <***> udskrevet fra medicinsk afdeling. Overlæge A <***> har i sin udtalelse til sagen anført, at <***> blev beskrevet som velbefindende den 29. juli 1999, og at der var lagt en plan med hensyn til behandlingen af bylden ved hjemmesygeplejerske samt givet råd om at søge læge ved forværring.

<***> blev under indlæggelsen fejlagtigt underkastet en lungefunktionsundersøgelse i medicinsk afdelings dag- og ambulatorieafsnit. Ved en lungefunktionsundersøgelse undersøges lungernes kapacitet, primært ved at patienten blæser gennem en slange ind i lungefunktionsapparatet.

Sygeplejerske <***>, der udførte undersøgelsen, har udtalt, at hun ved modtagelsen af patienten og journalen spurgte om hans navn og fik oplyst, at det var <***>. Sygeplejerske <***> kontrollerede, at cpr.nr. og navn på journalen stemte overens med de oplysninger, der stod i hendes egne papirer, hvilket var tilfældet. Herefter gennemførte hun undersøgelsen. Da hun skulle skrive resultatet af undersøgelsen i journalen fik hun mistanke om, at der var et eller andet forkert og spurgte derfor om <***>s cpr.nr. Herved opdagede hun, at der var uoverensstemmelse mellem cpr.nr. på patient og journal.

Afdelingssygeplejerske <***>har oplyst til sagen, at ambulatoriet ikke har udarbejdet en selvstændig instruks vedrørende patientforveksling.

Områdechefsygeplejerske <***>har oplyst til sagen, at områdeledelsen ikke har udsendt en generel instruks vedrørende sikring mod forveksling i forbindelse med undersøgelser, men at der alene er udarbejdet en instruks for patienter, der skal opereres i operationsafdelingen.

Der er klaget over, at praktiserende læge A <***> i foråret 1999 behandlede <***> med 3 blokader i skulderen, hvorved lægen påførte ham betændelse i skulderen. Videre er der klaget over, at praktiserende læge B <***> indlagde ham under diagnosen "akut cancer obs. pro." uden at informere ham herom. Der er endvidere klaget over, at lægerne på medicinsk afdeling, <***>, behandlede <***>s ud fra diagnosen "akut cancer obs. pro." uden at informere ham herom og fejlagtigt underkastede ham en lungeundersøgelse, der var bestemt for en anden patient. Endelig er der klaget over, at <***> blev udskrevet for tidligt fra medicinsk afdeling efter operation på øre-næse-halsafdelingen.

Nævnet finder, at praktiserende læge A <***>har levet op til almindelig anerkendt faglig standard ved sin blokadebehandling af <***>s højre skulder den 24. februar, den 3. maj og den 1. juli 1999.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at det af journaloptegnelserne og udtalelse til sagen fra læge A <***> fremgår, at <***> havde symptomer på seneskedehindebetændelse (tendinit) svarende til området omkring venstre skulder. Dette blev forsøgt behandlet, dels med medicin mod seneskedehindebetændelse (Voltaren Retard), dels med henvisning til fysioterapeut. Da dette ikke havde tilstrækkelig effekt, blev <***> henvist til en røntgenundersøgelse, som viste normale forhold, og blev samtidig behandlet med indsprøjtning med binyrebarkhormon (Diprospan) og lokalbedøvende middel (Lidocain).

Nævnet finder, at denne behandling er almindelig anerkendt mod seneskedehindebetændelse i og omkring led.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journaloptegnelser samt udtalelse fra læge A <***> fremgår, at blokadebehandlingen gjorde patienten smertefri, hvorfor nævnet ikke finder at kunne kritisere, at indsprøjtningerne blev gentaget med det interval, som det blev gjort i det aktuelle tilfælde.

Nævnet finder, at det for at undgå, at der opstår betændelse i forbindelse med behandlingen, er vigtigt omhyggeligt at rengøre området, hvor indstikket gøres. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det af udtalelse til sagen fra læge A<***> fremgår, at han anvender en standard procedure, der er almindelig anerkendt i almen praksis.

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at betændelse og dermed bylddannelse er en hændelig komplikation til enhver indsprøjtning, og specielt når der anvendes binyrebarkhormon (Diprospan) er risikoen for betændelse tilstede.

Patientklagenævnet finder, at praktiserende læge B <***>ikke har udvist manglende omhu ved angivelse af diagnose i forbindelse med den akutte indlæggelse af <***> den 12. juli 1999.

Nævnet har herved lagt vægt på at det af læge B's<***>journalnotater fremgår, at lægen alene angav mistanke om knoglemarvsbetændelse som indlæggelsesdiagnose.

Patientklagenævnet finder ikke, at de involverede læger på medicinsk afdeling, <***>, har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af <***> i perioden fra den 12. til den 29. juli 1999.

Ved indlæggelsen blev <***> modtaget af lægevikar stud. med. A <***>, som udfærdigede en detaljeret journal med oplysning om den hidtidige sygehistorie samt en gennemgang af patienten. Ved den objektive undersøgelse fandt lægevikar stud. med. A <***> en rød, varm tumor 5 x 5 cm stor over venstre kraveben. Lægevikar stud. med. A <***> konkluderede, at det kliniske billede kunne være foreneligt med skjult cancer (cancer occulta), måske venstresidig lungecancer med levermetastaser. På mistanke herom lagde lægevikar stud. med. A <***> et relevant undersøgelsesprogram med røntgenundersøgelse af brystet samt blodprøver.

Nævnet har lagt vægt på, at <***> i indlæggelsesdøgnet tillige blev tilset af overlæge A<***>, som ved en objektiv undersøgelse fandt en 5 x 5 cm rød, varm tumor over venstre kraveben. Endvidere var leveren forstørret. På mistanke om ondartet svulst (formentlig metastase) planlagde overlægen biopsi fra det pågældende område.

Nævnet finder på denne baggrund ikke, at kunne kritisere den lægelige supervision af lægevikar stud. med. A <***>.

Videre har nævnet lagt vægt på, at undersøgelsesprogrammet den følgende dag relevant blev suppleret med en røntgenundersøgelse af venstre skulder og nøgleben. For smerterne blev der givet blandt andet Dolol og Morfin ved behov.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der, da man den 14. juli 1999 fik mistanke om, at processen primært var infektiøst betinget indledtes penicillinbehandling. En ultralydscanning af regionen viste ingen ansamling. Den følgende dag blev den antibiotiske behandling efter fornyet tilsyn ved overlæge B <***> relevant ændret til et mere bredt antibiotisk dække (Zinacef), ligesom Ibobrufen-behandling blev tillagt som smertestillende medicin. De følgende dage indtrådte langsomt klinisk bedring, og <***> blev afebril og den 20. og den 21. juli 1999 foretoges med god effekt yderligere udtømning fra bylden med efterfølgende yderligere smertelindring.

Nævnet har endelig lagt vægt på, at der som led i udredningen af mulig tilgrundliggende ondartet svulst på relevant vis blev foretaget ultralydscanning af maven som viste rumopfyldende forandring i højre nyre, og konklusionen på indlæggelsesforløbet blev, at det drejede sig om en byldedannelse ved halsroden. Der var således ikke tale om en ondartet sygdom.
På baggrund af ovenstående samt udtalelser til sagen fra de involverede læger, hvoraf fremgår, at <***> den 12. juli 1999 af overlæge A <***> blev informeret om, at han nærmere skulle undersøges for årsagen til udfyldning på halsen, og at disse undersøgelser blandt andet skulle afklare, om det drejede sig om ondartet sygdom eller infektion samt udtalelse fra overlæge B <***>, hvoraf fremgår, at han to gange informerede <***> om, at han mente, at det drejede sig om infektion omkring skulderen, men at man for en sikkerhedsskyld skulle udelukke en "farlig" sygdom, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå det i klagen anførte om, at <***> blev behandlet ud fra diagnosen "akut cancer obs. pro." uden at han blev informeret herom.

Den 29. juli 1999 blev <***> udskrevet, og af lægevikar stud. med. B <***>s journalnotat af samme dag fremgår, at <***> klinisk var helt velbefindende. Lægevikar B <***> lagde en plan for fortsat skiftning af hulrummet i venstre halsrod efter byldefjernelsen og oplyste, at <***> skulle kontakte egen læge 10 dage efter udskrivelsen med henblik på en klinisk vurdering, ligesom han blev tilrådet at søge egen læge ved forværring. Lægevikar B <***>foranledige desuden, at der blev sendt en henvisning til røntgen med henblik på tømning af den ved scanning påviste cyste i højre nyre.

Nævnet finder ikke, at kunne kritisere den lægelige supervision af lægevikar stud. med. B <***>.

Sammenfattende er det nævnets vurdering, at de involverede læger på medicinsk afdeling, <***>, undersøgte og behandlede <***> i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt lægefaglig standard. På mistanke om infektion blev der få dage efter indlæggelsen påbegyndt antibiotisk behandling og relevante tiltag blev gjort for at udrede infektionens omfang og eventuelt tilgrundliggende ondartet sygdom.

For så vidt angår klagen over, at <***> blev underkastet en fejlagtig lungefunktionsundersøgelse, finder Patientklagenævnet, at sygeplejerske <***> ikke har udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse hermed.

Patientklagenævnet finder, at det af hensyn til patientsikkerheden er afgørende, at der i forbindelse med patientundersøgelser foretages den rette identifikation af patienten.

Nævnet har herved lagt vægt på, at sygeplejerske <***> ved ikke på tilstrækkelig vis at kontrollere <***>s cpr.nr. dermed undlod at sikre sig mod forveksling af patienter med samme navn. Nævnet har noteret sig, at sygeplejerske <***> kort efter blev opmærksom på fejlen, samt at undersøgelsen konkret ikke har haft afgørende betydning for patientens sikkerhed.