Skift af ernæringssonde efter 8 dage

1. reservelæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 3. juli 1998 på <***>.

Lægerne på medicinsk og kirurgisk afdeling har ikke overtrådt læge-loven ved deres behandling af <***> i perioden den 23. juni til 15. juli 1998 på <***>.

1. reservelæge <***> har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling og journalføring i forbindelse med operationen af <***> den 5. juli 1998 på <***>.

Sygeplejerskerne på medicinsk afdeling har ikke over-trådt lov om sygeplejersker ved deres be-handling af <***> efter sondeindlæggelsen den 5. juli 1998 på <***>.

Den 23. juni 1998 blev <***> indlagt på medicinsk afdeling, <***>, på grund af en blodprop i hjernen. Der var styringsbesvær i højre arm og ben samt talebesvær. Ifølge journalen var symptomerne startet ca. to timer før <***>s hustru kom hjem og fandt ham. Han havde tidligere i 1992, 1993 og 1994 haft blodprop i hjernen.

Den 24. juni 1998 blev der foretaget CT-scanning af hjernen. Der var ingen friske forandringer, men flere ældre henfaldsprocesser på begge sider.

Der er klaget over, at der ikke blev foretaget akut CT-scanning af <***> ved indlæggelsen den 23. juni 1998.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for kritik af, at der ikke blev foretaget akut CT-scanning ved indlæggelsen den 23. juni 1998.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at symptomerne på indlæggelsesdagen var helt forenelige med en ny blodprop i hjernen, hvorfor der ikke var grundlag for akut CT-scanning, da dette ikke ville kunne afføde akutte terapeutiske tiltag.

På grund af svælglammelse og dermed problemer med fejlsynkning blev der den 26. juni 1998 anlagt en sonde gennem bugvæggen til mavesækken. Der blev samtidig med sondeanlæggelsen foretaget kikkertundersøgelse af mavesækken, hvorved der blev observeret et lille mavemundsbrok.

Indgrebet var ukompliceret, og sonden fungerede ifølge journalen indtil den 2. juli 1998, hvor der kom tegn på tilstopning. Det fremgår af sygeplejekardex, at <***> to gange i de første to døgn efter sondeanlæggelsen klagede over mavesmerter, hvorefter sonden kortvarigt blev lukket. Herefter var der ingen smerteklager.

Der er klaget over, at lægerne på medicinsk afdeling foretog en mangelfuld undersøgelse af sondens funktion.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for kritik af den lægelige observation af <***>s sonde.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at der ikke er noget i sagens akter, der giver grundlag for at antage, at der var indikation for kontrol af sonden ud over, hvad der er sædvanligt. Nævnet lægger herunder vægt på, at det af journalen den 29. juni 1998 fremgår, at sonden var velfungerende, og at det af kardex fremgår, at der ikke var væsentlige klager fra <***>, som kunne relateres til sonden.

Den 3. juli 1998 skiftede 1. reservelæge <***> sonden. Den gamle sonde blev fjernet og en ny sonde blev anlagt via adgang fra bugvæggen til mavesækken. 1. reservelæge <***> afprøvede kateteret og fandt, at der var frit ind- og udløb. Der blev ikke foretaget røntgenkontrol af sondens placering.

Der er klaget over, at 1. reservelæge <***> ikke placerede sonden korrekt ved indgrebet den 3. juli 1998, herunder ikke foretog kontrol af sondens funktion.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for kritik af 1. reservelæge <***>s placering af sonden den 3. juli 1998.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at 1. reservelæge <***> anvendte den korrekte teknik til udskiftning af sonden.

Patientklagenævnet finder imidlertid, at der er grundlag for kritik af, at 1. reservelæge <***> ikke efterfølgende foretog røntgenkontrolundersøgelse af sondens beliggenhed.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at sonden blev skiftet, før der var sikkerhed for, at der var dannet en tæt sammenvoksning og kanal mellem bugvæg og mavesæk.

Den 4. juli 1998 blev der påbegyndt indgift af ernæring gennem sonden. To timer herefter kom der utilpashed, mavesmerter og kulderystelser. Der blev umiddelbart herefter foretaget røntgenundersøgelse med indgift af kontrast gennem sonden. Undersøgelsen viste, at sonden var placeret i bughulen og ikke i mavesækken.

Den 4. juli 1998 blev <***> overflyttet til kirurgisk afdeling og opereret akut omkring midnat. Man fandt, at sonden lå udenfor mavesækken, og der blev anlagt en ny sonde. Efter operationen blev der iværksat behandling med antibiotika. Forløbet inklusiv operationsbeskrivelsen fremgår af journalen.

<***> blev efter operationen ifølge narkoseskemaet og sygeplejekardex overflyttet til intensivafsnittet den 5. juli 1998 kl. 01.15 og videre til medicinsk afdeling kl. 03.10.

Der er klaget over, at operationen den 5. juli 1998 ikke blev udført korrekt.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for kritik af 1. reservelæge <***>s udførelse af operationen den 5. juli 1998.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at operationen blev udført i henhold til sædvanlig praksis, herunder ved indførelse af en sonde efter anlæggelse af et relevant antal tobaksposesting. Hermed blev det sikret, at indføringshullet i mavesækken var tæt, og at der var indført et passende stykke af sonden i mavesækken.

Patientklagenævnet kan oplyse, at sondens placering i mavesækken afhænger af patientens position og tarmmotorik.

Der er endvidere klaget over, at der ikke blev gjort journalnotater vedrørende operationen, samt at <***> efter operationen blev kørt direkte på afdelingen og ikke på opvågningsstue.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for kritik af journalføringen i forbindelse med operationen den 5. juli 1998.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at operationsnotatet er udført i henhold til sædvanlig standard, indeholdende en fuld operationsbeskrivelse med fund og procedurebeskrivelse, samt ordinationer.

Patientklagenævnet finder endvidere, at der ikke er grundlag for kritik af, hvor <***> blev observeret efter operationen.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at <***> blev observeret i 2 ½ time på opvågningsafsnit, hvilket er i overensstemmelse med sædvanlig praksis ved udførelsen af en minilaparotomi, når puls og blodtryk i øvrigt er stabile.

Den 5. juli 1998 blev <***> overflyttet til organkirurgisk afdeling.

Der er klaget over, at <***> ikke blev tilset af en læge den 5. juli 1998.

Patientklagenævnet finder, at <***> blev tilset af en læge den 5. juli 1998.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af journalen, at <***> blev tilset den 5. juli 1998 kl. 06.30 på grund af temperaturforhøjelse, og at fundende i den forbindelse blev konfereret med organkirurgisk bagvagt. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det tillige fremgår af journalen, at han senere på dagen igen blev tilset af en læge.

En røntgenkontrol den 6. juli 1998 viste, at sondespidsen lå i mavesækken. Der var tilbageløb af indhold fra mavesækken til spiserøret. Dette forhold blev telefonisk meddelt fra røntgenafdelingen til kirurgisk afdeling med henblik på hensigtsmæssig lejring ved fødeindtagelse. Det fremgår således af sygeplejekardex, at der var risiko for indsugning af sondeernæring til luftvejene i liggende stilling, hvorfor sondeernæringen kun måtte gives, når <***> sad op.

Det blev den 7. juli 1998 anført i journalen fra kirurgisk afdeling, at sonden var således beliggende, at indgift af sondeernæring kunne løbe op i spiserøret, men at man ikke fandt anledning til at ændre sonden.

Den 7. juli 1998 blev <***> overflyttet til medicinsk afdeling. Umiddelbart inden overflytningen blev der påbegyndt indgift af sondeernæring. Information om patientens lejring blev ikke anført i journalen forud for overflytningen.

Af beskrivelsen af plejeforløbet på medicinsk afdeling i perioden fra den 7. til den 8. juli 1998 fremgår det, at <***> til natten blev lejret med hævet hovedgærde, næsten siddende. Det fremgår ikke af journalmaterialet eller sygeplejekardex, hvorvidt <***> har været uhensigtsmæssigt lejret i forbindelse med indgift af sondeernæringen.

Den 8. juli 1998 ca. kl. 04.00 var sondeernæringen løbet ind, og der blev ikke givet mere. Fra medicinsk afdeling anmodede man efterfølgende om kirurgisk tilsyn med henblik på stillingtagen til sondeernæring og kontrol og eventuel ændring af sonden.

Den 8. juli 1998 fremgår det af sygeplejekardex, at der stod en del sekret i luftvejene. I løbet af dagen kom der tiltagende dårlig vejrtrækning og nedsat iltindhold i blodet, og kl. 18.50 blev <***> overflyttet til intensivafdelingen, hvor han blev behandlet i respirator. Der blev suget rigelige mængder sondemadslignende materiale op fra luftvejene.

Røntgenundersøgelse af lungerne viste, at der var en højresidig lungebetændelse. Man vurderede, at det formentlig var en følge af indsugning af sondemad til lungerne.

Trods intensiv behandling forværredes tilstanden, og <***> afgik ved døden den 15. juli 1998.

Der er klaget over, at personalet på medicinsk og kirurgisk afdeling ikke tog tilstrækkelige forholdsregler for at sikre, at der ikke skete indsugning af sondeernæring til <***>´s luftveje.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at konstatere, at personalet på medicinsk og kirurgisk afdeling har overtrådt lægeloven eller lov om sygeplejersker i forbindelse med indgivelse af sondeernæring til <***>.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at det den 6. juli 1998 i kardex blev noteret, at røntgenafdelingen telefonisk orienterede afdelingen om, at <***> ikke måtte gives sondemad i liggende stilling.

Det kan ikke på det foreliggende grundlag vurderes, hvorvidt <***> ved senere sondeernæring har ligget eller siddet, men nævnet skal bemærke, at han på grund af hans slagtilfælde havde øget risiko for overløb af væske til lungerne på grund af synkelammelse. Et sådant overløb kan også forekomme ved for eksempel opkastning.

Der er klaget over, at <***> ikke blev undersøgt for rallende vejrtrækning den 7. juli 1998.

Patientklagenævnet finder det ikke godtgjort, at <***> skulle havde haft rallende vejrtrækning den 7. juli 1998.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at det hverken af stuegangsnotat eller sygeplejekardeks fremgår, at <***> havde rallende vejrtrækning.