Klage over mangelfuld undersøgelse af patient med tiltagende føleforstyrrelser og lammelse

Overlæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 1. maj 1999 på medicinsk afdeling, <***>, <***>.

Overlæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 1. maj 1999 på medicinsk afdeling, <***>, <***>.

Læge <***> og læge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af <***> den 29. og 30. april 1999 på medicinsk afdeling, <***>, <***>.

Overlæge<***>, neurologisk afdeling, <***>, har ikke overtrådt lægeloven ved konferencen vedrørende <***> den 2. maj 1999 med medicinsk afdeling, <***>, <***>.

De sygeplejersker, der var involveret i plejen af <***> i perioden 29. april til 3. maj 1999, har ikke overtrådt lov om sygeplejersker ved deres behandling af <***> på medicinsk afdeling, <***>, <***>.

Den 29. april 1999 blev <***> af en vagtlæge indlagt på medicinsk afdeling, <***> Sygehus, idet hun havde fået føleforstyrrelser i højre arm og lår.

Ved indlæggelsen blev <***> undersøgt af læge <***>, som optog en sygehistorie indeholdende oplysninger om symptomernes karakter og varighed. Han fandt ved sin undersøgelse nedsat kraft og føleændringer i højre arm og fingre samt lette føleændringer i venstre arm og på højre lår. Da der samtidig var ømhed af flere nakkehvirvler, vurderede læge <***>, at det kunne dreje sig om slidgigtforandringer i nakken.

Den følgende dag blev <***> undersøgt af læge <***>, som ud fra sin undersøgelse vurderede, at der kunne være tale om nervebetændelse (polyneuropathi) eller læsion i rygmarvskanalens halsdel. På den baggrund ordinerede lægen tilsyn af neurolog, CT-scanning af ryghvirvelsøjlens halsdel og den øverste del af brystdelen, samt undersøgelse af rygmarvsvæsken (lumbalpunktur).

Senere samme dag blev <***> undersøgt af en 1. reservelæge, som fandt, at tilstanden var forværret, således at <***> nu ikke længere kunne gå. Lægen aflyste indtil videre CT-scanningen af hvirvelsøjlen og ordinerede i stedet en CT-scanning af hjernen (cerebrum).

Den 1. maj 1999 blev <***> undersøgt af overlæge <***>, som fandt, at <***> også havde udviklet styringsbesvær af lemmerne. Han fandt symptomerne ukarakteristiske og vurderede, at hvis den neurolog, som på et senere tidspunkt skulle undersøge <***> ikke fandt tegn på neurologisk lidelse, kunne det dreje sig om psykisk lidelse.

Senere på dagen blev <***> undersøgt af overlæge <***>, som fandt nedsat bevægelse i højre side af kroppen, benet var helt slapt men armen kunne bevæges. Der kunne ikke fremkaldes reflekser på nogen af siderne, og der var smerter ved den del af rygsøjlen, der vedrøre brystkassen.

Den følgende dag var tilstanden yderligere forværret med brændende føleforstyrrelser og tiltagende lammelse som inddrog vandladningsfunktionen.

En 1. reservelæge vurderede i samråd med neurologisk afdeling, <***>, at der den følgende dag skulle foretages neurologisk tilsyn.

Den 3. maj 1999 blev <***> derfor undersøgt af en læge fra neurologisk afdeling som vurderede, at tilstanden nu var yderligere forværret med tegn på påvirkning af åndedrætsorganet. Lægen fandt derfor, at der var indikation for akut overflytning med ledsagelse til neurologisk afdeling, <***>. Her blev det senere konstateret, at <***> havde en byld ved halshvirvelsøjlen, som havde forårsaget næsten total lammelse fra brystet og nedefter.

Sygeplejefaglig leder, <***> anfører i sin udtalelse, at <***> ikke havde fast vagt, men at hun jævnligt blev tilset. Den 2. maj 1999 havde hun stadig bevægelighed i armene og talte frit.

Der er klaget over, at lægerne ikke undersøgte <***> tilstrækkeligt med henblik på afklaring af, hvorfra hendes symptomer stammede, herunder ikke foranledigede akut overflytning.

Der er endvidere klaget over, at plejepersonalet overlod <***> til sig selv, skønt hun havde vejrtrækningsproblemer og ikke kunne bevæge sig.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for kritik af den behandling <***> modtog af læge <***> og læge <***> den 29. og 30. april 1999.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at <***> og <***> foretog relevante undersøgelser og på baggrund heraf gjorde relevante diagnostiske overvejelser og forslag til undersøgelser, herunder røntgen, blodprøver, tilsyn af neurolog, CT-scanning og undersøgelse af rygmarvsvæsken.

Patientklagenævnet finder, at der er grundlag for kritik af den behandling <***> modtog af overlæge <***> og overlæge <***>.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at der den 30. april og 1. maj 1999 af <***> blev observeret en udvikling i styringsbesværet med smerter i rygsøjlen, ligesom det konstateredes, at der var et let forhøjet antal hvide blodlegemer i rygmarvsvæsken. På trods heraf overvejede man muligheden for psykiske årsager til symptomerne. Disse overvejelser blev fastholdt, selvom der senere på dagen den 1. maj 1999 ved fornyet undersøgelse af <***> stadig fandtes nedsat kraft og smerter højt i brysthvirvelsøjlen.

Patientklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at <***> frembød symptomer i udvikling og af en sådan sammensætning, at der burde være foretaget akut neurologisk vurdering, akut CT-scanning og/eller overflytning til neurologisk specialafdeling, da der var tale om en diagnostisk uafklaret patient med neurologiske klager og progredierende symptomer.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for kritik af, at overlæge <***> ved konferencen den 2. maj 1999 ud fra de oplysninger han i sin udtalelse angiver at have fået, besluttede at afvente neurologisk tilsyn dagen efter.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at overlæge <***> i sin udtalelse angiver, at han fik oplyst, at der var usikkerhed om realiteten af de beskrevne anatomiske forhold, samt at spinalvæsken var normal, hvilket den ikke var.

Patientklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at overlæge <***> forhørte sig, om der forelå tegn på rygmarvsskade, hvilket blev benægtet.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for kritik af de sygeplejersker, der var involveret i plejen af <***> under indlæggelsen.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at <***> ifølge kardeks var i stand til at <***> efter sygeplejersken kl. 1 natten til den 3. maj 1999, og at der i løbet af natten flere gange var tilsyn med hende, ligesom der var tilsyn af en læge. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det ligeledes er anført i kardeks, at <***> kl. 6 om morgenen var istand til at bevæge armen og fra kl 7.30 var hun under konstant tilsyn af en sygeplejerske.

Patientklagenævnet har endelig lagt vægt på, at der ikke i kardeks er angivet noget om vejrtrækningsproblemer.

Patientklagenævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om sygeplejekardeks havde været så fyldestgørende, at man kunne følge hele <***>s forløb.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at det, ud fra kardex, ikke er muligt at følge udviklingen i styringsbesværet og den nedsatte kraft i arme og hænder.