Klage over manglende diagnostik af slidgigt i hoften forud for kiropraktisk behandling og mangelfuld journalføring

Kiropraktor <***> har overtrådt § 8 i lov om kiropraktorer, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyg-gelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> i perioden fra den 20. december 1999 til den 12. januar 2000.Kiropraktor <***> har overtrådt § 9, stk. 1, i lov om kiropraktorer, fordi han ikke i tilstrækkeligt omfang har journalført behandlingen af <***> den 20. december 1999.

Sagsnummer:

0018202

Offentliggørelsesdato:

19. august 2000

Juridisk tema:

Journalføring

Faggruppe:

Kiropraktorer

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Kiropraktor <***> har overtrådt § 8 i lov om kiropraktorer, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyg-gelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> i perioden fra den 20. december 1999 til den 12. januar 2000.

Kiropraktor <***> har overtrådt § 9, stk. 1, i lov om kiropraktorer, fordi han ikke i tilstrækkeligt omfang har journalført behandlingen af <***> den 20. december 1999.

 

<***> blev den 20. december 1999 undersøgt af kiropraktor <***> på grund af vedvarende smerter i lænden og i højre ben. Kiropraktor <***> foretog en røntgenfotografering og en undersøgelse af <***>.

Det fremgår af journalen, at kiropraktoren vurderede, at det drejede sig om lumbago og iskias. Kiropraktor <***>s behandling bestod af manipulation af lændehvirvelsøjlen. Denne behandling fortsatte i fire dage fra den 20. til den 23. december 1999.

Den 27., 29. og 30. december 1999 fik <***> manipulations- og ultralydsbehandling af kiropraktor <***>. Kiropraktor <***> har oplyst, at der den 27. december 1999 var et tilbagefald af <***>s symptomer, men at tilstanden dog var forbedret i forhold til før, behandlingen blev påbegyndt.

I perioden fra den 3. til den 7. januar 2000 gav kiropraktor <***> dagligt <***> behandling i form af manipulation af lændehvirvelsøjlen og strækbehandling.

I perioden fra den 10. til og med den 12. januar 2000 bestod behandlingen i daglig manipulationsbehandling og ultralyd.

Den 13. januar 2000 meldte <***> afbud til den planlagte behandling hos kiropraktor <***>, idet hun ønskede at fortsætte sin behandling hos en anden kiropraktor.

Den 19. januar 2000 blev <***> undersøgt af en speciallæge i reumatologi og fysiurgi, som ved en gennemgang af <***>s sygehistorie, samt en klinisk undersøgelse, fandt tegn til slidgigt i højre hofteled. <***> blev henvist til et sygehus med henblik på indsættelse af et kunstigt hofteled.

Der er klaget over, at kiropraktor <***> ukorrekt vurderede, at <***>s iskiasnerve sad i klemme. Dette skulle fremgå af et røntgenbillede.

Der er endvidere klaget over, at de 15 behandlinger, som <***> fik, kun forværrede hendes smerter. Det er i den forbindelse oplyst, at det nu har vist sig, at <***> skal have en ny hofte.

Nævnet finder, at kiropraktor <***> ikke har været tilstrækkelig omhyggelig ved optagelse af <***>s sygehistorie den 20. december 1999.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at der ikke i <***>s journal for den 20. december 1999 er en klar beskrivelse af, hvor <***> havde ondt.

Nævnet har endvidere ved afgørelsen lagt vægt på, at det er oplyst, at <***> havde ondt i højre side af lænden, højre endebalde, højre lyske og foran på højre ben.

Nævnet har endvidere ved sin afgørelse lagt vægt på, at kiropraktor <***> ved sin kliniske undersøgelse af <***> ikke inkluderede en undersøgelse af, om smerterne i lysken og foran i benet kunne stramme fra højre hofteled.

Efter en samlet vurdering finder nævnet, at journalføringen er så mangelfuld, at der er tale om en overtrædelse af §9 stk. 1 i lov om kiropraktorer.

Nævnet finder, at kiropraktor <***> har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin røntgenundersøgelse af <***> den 20. december 1999, der var ufuldstændig og af dårlig kvalitet.

Nævnet kan oplyse, at røntgenundersøgelse af lænden som minimum består af en optagelse af forfraplanet samt en optagelse i sideplanet.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at kiropraktor <***> alene foretog røntgenundersøgelse af lænd og bækken i forfraplanet men ikke en optagelse i sideplanet.

Nævnet finder, at der ikke er grundlag for at fastslå, at kiropraktor <***>s behandlinger forværrede <***>s tilstand. Nævnet finder dog, at hvis kiropraktor <***> skønnede, at <***>s tilstand var i bedring, burde behandlingsintensiteten på et tidspunkt i forløbet have være dæmpet. Hvis der ikke var nogen sikker bedring med den oprindeligt valgte behandlingsstrategi, burde <***> have revurderet tilstanden med yderligere undersøgelser.

Nævnet har lagt vægt på, at det af kiropraktor <***>s udtalelse fremgår, at <***> ved konsultationen den 20. december 1999 var meget forpint og meget dårligt gående.

Nævnet har videre lagt vægt på, at kiropraktor <***> har oplyst, at der var nogen bedring under behandlingsforløbet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at <***> gennemgik et særdeles intensivt behandlingsforløb, som bestod af 15 behandlinger på 24 dage, og at behandlingsintervallerne ikke blev længere gang for gang.

Nævnet har endelig lagt vægt på, at kiropraktor <***> udelukkende foretog monitorering og behandling af de fastlåste lændeled men ikke fornyet klinisk vurdering efter nogle behandlinger.