Klage over mangelfuld rådgivning/behandling fra vagtlæger i forbindelse med udflåd, smerter og blødning i 26. graviditetsuge

Vagtlæge D har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin telefoniske rådgivning i forbindelse med behandlingen af <***> den 7. november 1999.

Vagtlæge A har ikke overtrådt læge-loven ved sin telefoniske rådgivning i forbindelse med behandlingen af <***> den 6. november 1999.

Vagtlægerne B og C har ikke overtrådt læge-loven ved deres undersøgelse af <***> henholdsvis den 6. og den 7. november 1999.

Den 6. november 1999 opdagede <***>, der var gravid i 26. uge, slimklumper i sin skede. Hun kontaktede derfor telefonisk lægevagten, hvor vagtlæge A kl. 9.28 fik oplysning om, at der var udflåd i forbindelse med vandladning. Ifølge vagtlæge A blev der ikke overfor ham beskrevet smertesymptomer, blødninger eller velignende aktivitet.

Senere på dagen kontaktede <***> på ny lægevagten, hvor hun kl. 16.46 atter kom i telefonisk kontakt med vagtlæge<***>. Det blev ved denne kontakt oplyst, at der var tilkommet smertelignende gener og svien ved vandladning. Vagtlæge<***> vurderede på baggrund af oplysningerne, at der var tale om en urinvejsinfektion, og anbefalede <***> at blive undersøgt i konsultationen.

Omkring en time senere blev <***> undersøgt af vagtlæge B, der vurderede, at der var tale om blærebetændelse, hvorfor han ordinerede behandling med antibiotika i form af Imacillin som engangsdosis.

Næste morgen, den 7. november 1999, havde <***> tiltagende ondt med smerter om i ryggen, og der var synligt blod i forbindelse med vandladning. En fornyet undersøgelse i lægevagten ved vagtlæge C bekræftede fortsat mistanken om blærebetændelse. En udvendig undersøgelse af livmoderen viste upåfaldende forhold.

På grund af tiltagende smerter og blødning kontaktede <***> lægevagten telefonisk senere samme dag. Det fremgår af <***>s klage og vagtlæge Ds redegørelse, at samtalen drejede sig om at klarlægge, hvorvidt blødningen stammede fra urinrøret eller skeden. Der er imidlertid uenighed om, hvordan spørgsmålet skulle afklares. Vagtlæge D fik det indtryk, at der var tale om blodtilblandet urin og ikke blødning fra skeden. Han oplyste derfor <***> om, at dette kunne være normalt ved en kraftig blærebetændelse. Det var vagtlæge Ds opfattelse, at der ikke var tale om veagtige smerter.

Senere på aftenen den 7. november 1999 begyndte <***> at kaste op, og hun sov dårligt. Pludselig vågnede hun op og følte en stor ?bobbel? briste i underlivet. Da hun kom ud på toilettet, aborterede hun, hvorefter hendes samlever fik tilkaldt en ambulance til <***>.

Der er klaget over, at den vagtlæge A, der tilså <***> den 6. november 1999, foretog en mangelfuld undersøgelse, idet han konkluderede, at årsagen til <***>s symptomer var blærebetændelse.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til kritik af vagtlægerne A og B

For så vidt angår vagtlæge A har nævnet ved sin vurdering lagt vægt på <***>s oplysning om, at han anbefalede fornyet henvendelse i tilfælde af, at der tilkom smerter, samt at han foranledigede en konsultation, da dette senere på dagen blev tilfældet.

For så vidt angår vagtlæge B har nævnet lagt vægt på, at der blev foretaget en undersøgelse af urinen, hvorved der blev påvist forandringer i form af reaktion for blod og nitrit. På denne baggrund finder nævnet det relevant at stille diagnosen blærebetændelse og som følge heraf ordinere behandling med antibiotika.

Der er endvidere klaget over, at den vagtlæge C, der tilså <***> den 7. november 1999, foretog en overfladisk undersøgelse og på denne baggrund konkluderede, at der fortsat var tale om blærebetændelse. <***> har i denne forbindelse oplyst, at der var blod i hendes urin, hvilket normalt ikke er tilfældet, når hun har blærebetændelse. Det er endvidere oplyst, at <***> påpegede, at hun havde meget ondt i maven.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere den behandling, <***> modtog af vagtlæge C.

Nævnet har ved sin vurdering lagt vægt på, at der blev foretaget en ny undersøgelse af urinen, og at denne fortsat bekræftede mistanken om blærebetændelse. Vagtlæge C har oplyst, at han foretog en udvendig undersøgelse, hvorved livmoderen fandtes blød. Endvidere kunne der mærkes fosterbevægelser, hvorfor vagtlægeC ikke havde mistanke om truende abort. Han konkluderede derfor, at <***>s symptomer skyldtes en kraftig blærebetændelse. <***> har i sin klage anført, at der blev foretaget en udvendig undersøgelse af hende i forbindelse med konsultationen, hvorfor nævnet finder at kunne lægge det af vagtlæge C oplyste til grund. Vagtlæge Cordinerede herefter fortsat behandling med antibiotika.

Der er yderligere klaget over, at vagtlæge D telefonisk gav <***> en mangelfuld rådgivning. <***> har oplyst, at lægen foreslog, at hun selv foretog en undersøgelse af skeden samt beskrev farven på blodet.

Patientklagenævnet finder, at vagtlæge D har udvist manglende omhu i forbindelse med telefonkonsultationen.

Nævnet har ved sin vurdering lagt vægt på, at <***> inden for godt et døgn havde rettet henvendelse til lægevagten flere gange med tiltagende symptomer, samt at bedømmelsen af, hvorfra blødningen stammede, alene var baseret på formodninger. I betragtning af, at symptomerne var tiltagende, finder nævnet, at det havde været relevant at foretage en undersøgelse med henblik på at konstatere, hvorfra blødningen stammede, herunder indlægge <***> til aflastning og eventuelt behandling. Nævnet finder dog anledning til at bemærke, at det ikke kan konkluderes, at abort herved kunne have været afværget.