Klage over ætsning af næsen i forbindelse med lokalbedøvelse

Speciallæge i øre- næse- og halssygdomme <***> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 23. februar 2000 i sin praksis.

Speciallæge i øre- næse- og halssygdomme <***> har overtrådt lægelovens § 6, jf. lov om patienters retsstilling § 7, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin information af <***> i forbindelse med behandlingerne den 23. og 25. februar 2000 i sin konsultation.

Det skal desuden indskærpes overfor speciallæge <***>, at han udviser større omhu i sit fremtidige virke.

Den 23. februar 2000 var <***> hos speciallæge <***> for at få brændt et blodkar forrest i højre næsebor på grund af hyppige næseblødninger. Behandlingen skulle foretages under lokalbedøvelse givet i form af Kokain på en vattot, fordi <***> ikke tåler Lidokain og beslægtede præparater.

Speciallæge <***> dyppede en vattot i en brun flaske, som han tog fra instrumentbordet, og satte den op i <***>s højre næsebor. <***> gjorde ham opmærksom på, at det sved "afsindigt meget", men speciallæge <***> sagde, at det hurtigt ville gå over, og at hun skulle sætte sig ud i venteværelset i fem minutter, mens bedøvelsen virkede. Den sviende smerte aftog dog ikke, og efter nogen tid forsøgte <***> at få fat i klinikdamen. Det lykkedes dog ikke, da denne var optaget af at hjælpe til i et behandlingsrum. Ifølge <***> blev hun først tilset af speciallæge <***> da han efter cirka femten minutters forløb fjernede vattotten. Der var kommet en hvid bræmme rundt om højre næsebor og ned over højre side af overlæben samt lidt på underlæben. Speciallæge <***> gav udtryk for, at han aldrig havde set noget sådant før, og han forsøgte at vaske det af, hvilket imidlertid ikke lod sig gøre. I næsen var der en hvidlig ætsning, og behandlingen med at brænde et blodkar måtte opgives. <***> fik i stedet en ny tid fredag den 25. februar 2000.

Den følgende dag var der hævelser omkring næsen og kinden, og <***> havde smerter.

Ved konsultationen den 25. februar 2000 hos speciallæge <***> var hævelsen aftaget, men der var forsat forandringer i form af en brunlig farvning omkring højre næsebor og ned over overlæben.

Den 28. februar 2000 konsulterede <***> sin egen læge, der fastslog, at der var tale om en ætsning, som ikke kunne være forårsaget af Kokain.

<***> henvendte sig til speciallæge <***> og oplyste, at der var tale om en ætsning som følge af, at han havde brugt et forkert medikament til bedøvelsen. Speciallæge <***> erkendte fejlen og anmeldte skaden til sit ansvarsforsikringsselskab.

Der er klaget over, at speciallæge <***> i stedet for Kokain fejlagtigt benyttede et ætsende middel ved lokalbedøvelsen af næsen.

Nævnet lægger til grund, at <***> har været udsat for en ætsning i forbindelse med lokalbedøvelsen af hendes næse den 23. februar 2000.

Nævnet har lagt vægt på, at ætsningen er dokumenteret af sagens akter, samt at speciallæge <***> i sin udtalelse af 9. april 2000 over for embedslægeinstitutionen har erkendt at han ved en fejl formentlig havde brugt trikloreddikesyre i stedet for Kokain til bedøvelsen.

Patientklagenævnet finder, at det af hensyn til patientsikkerheden er afgørende, at der i forbindelse med medicingivning m.v. foretages den rette identifikation af patient og præparat og dosis.

Nævnet har lagt vægt på, at det forinden enhver brug af medikamenter er lægens pligt at kontrollere emballagens påskrift og dermed indholdet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at <***>, allerede da vattotten med trikloreddikesyre blev sat op i næsen, gjorde speciallæge <***> opmærksom på at det sved voldsomt.

Patientklagenævnet finder herefter, at speciallæge <***> har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***> i sin praksis den 23. februar 2000. Nævnet finder samtidig anledning til at indskærpe overfor speciallæge <***>, at han udviser større omhu i sit fremtidige virke.

Patientklagenævnet finder endvidere, at speciallæge <***> ved afslutningen af konsultationen den 23. februar 2000 og i hvert fald ved konsultationen den 25. februar 2000 burde have indset, at han ved bedøvelsen af <***> havde begået en fejl og informeret hende herom og om eventuelle behandlingsmuligheder.