Klage over, at en speciallæge stillede diagnose uden for eget speciale

Overlæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved afgivelse af lægeerklæring den 29. juni 1998 vedrørende <****>.

blev den 8. juni 1998 undersøgt af overlæge med henblik på udfærdigelse af en lægeerklæring til brug for et forsikringsselskab og Arbejdsskadestyrelsen.

Overlæge udfærdigede erklæringen af 29. juni 1998 på grundlag af de fremsendte sagsakter, en samtale med , en objektiv undersøgelse samt indhentede oplysninger om en MR-scanning.

Overlæge undersøgte stående, idet hun på grund af et aktuelt lændeproblem efter en nystartet behandling ikke kunne sidde eller ligge.

Overlæge konkluderede, at s klager ikke stod i forhold til de objektive fund ved undersøgelsen, og at hun endvidere havde slidgigt i nakkeregionen.

Der er klaget over, at erklæringens anamnestiske fremstilling var utilstrækkelig, og at erklæringen indeholder forkerte oplysninger om uheldet og skadeforløbet. Der er ingen referencer til andre lægers diagnoser eller stillingtagen til disse og ingen oplysninger om de forskellige ugentlige behandlinger hos kiropraktorer og forskellige fysioterapeuter.

Der er klaget over, at den objektive undersøgelse kun blev foretaget i stående stilling, at der ikke blev foretaget blodtryksmåling, at den manglende tricepsrefleks ikke blev registreret, og at en alvorlig ryginstabilitet blev bagatelliseret.

Endelig er der klaget over, at det i erklæringen blev vurderet, at der var et psykiatrisk element i s lidelse, og at den stillede diagnose i erklæringen i øvrigt var ukorrekt.

Patientklagenævnet finder, at overlæge optog en relevant og tilstrækkelig sygehistorie. Der er således ikke grundlag for at kritisere, at overlæge valgte ikke at medtage oplysninger om behandling hos kiropraktorer, fysioterapeuter samt andre lægers vurderinger.

Nævnet kan oplyse, at en læge ved udfærdigelse af en lægeerklæring skal medtage de oplysninger, som han skønner er relevante til belysning af de stillede spørgsmål. Lægen skal således ikke medtage alle foreliggende oplysninger.

Nævnet har lagt vægt på, at erklæringen detaljeret gennemgår s uddannelsesmæssige baggrund, livsforløb, sociale baggrund samt den aktuelle tilskadekomst med de deraf afledte symptomer. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at oplysningerne om skaden mv. er gengivet udfra samtalen med .

Patientklagenævnet finder endvidere, at der ikke er grundlag for at kritisere, at den objektive undersøgelse blev foretaget stående, og at der derfor ikke blev målt blodtryk, da ikke var i hvile. Undersøgelsen blev foretaget i overensstemmelse med almindelig praksis under hensyntagen til, at den foregik, mens stod op.

Nævnet har lagt vægt på, at det af erklæringen fremgår, at bl.a. kranienerverne blev undersøgt. Endvidere blev der foretaget en test for skulderløft, rotation i nakken samt en undersøgelse af gang, holdning, kraft over fod- og knæled samt reflekser. Overlægen fandt ved undersøgelsen stort set normale forhold.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere, at overlæge konkluderede, at der var tale om en somatiseringstilstand. Nævnet finder, at konklusionen lå inden for et rimeligt skøn set i sammenhæng med de foreliggende oplysninger i journalkopier, korrespondancer og lægeerklæringer samt fundene ved undersøgelsen.

Nævnet kan oplyse, at en læges opgave ved udfærdigelse af lægeerklæringer er at give udtryk for sin lægelige vurdering af patienten udfra de foreliggende oplysninger og fundene ved undersøgelsen.

Nævnet har lagt vægt på, at der var overensstemmelse mellem de objektive fund ved undersøgelsen og lægens konklusion.

Patientklagenævnet finder således samlet, at overlæge ikke har udvist manglende omhu og uhildethed i forbindelse med sin undersøgelse og afgivelse af lægeerklæring vedrørende .