Klage over manglende røntgenundersøgelse på skadestuen

Læge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 13. juni 1999 på skadestuen, <***> .

<***> kom den 13. juni 1999 til skade under trampolinspring og et par timer senere blev han undersøgt på skadestuen på <***> af læge <***>, som ikke fandt indikation for røntgenundersøgelse.

<***> blev et par uger senere af sin egen læge henvist til kiropraktor, som foretog røntgenundersøgelse af halshvirvelsøjlen. Røntgenbillederne gav mistanke om beskadigelse af 5. halshvirvel. <***> blev derfor af sin egen læge henvist til neurokirurgisk afdeling, hvor han blev indlagt den 7. juli 1999. Man fandt her brud af facetleddet på 5. halshvirvel. <***> blev behandlet med stiv halskrave og den 9. august 1999 havde han ikke nakkesmerter og halskraven blev fjernet.

Der er klaget over, at lægen på skadestuen ikke ordinerede en røntgenundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen den 13. juni 1999 på skadestuen, <***>.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere læge <***> for hans behandling af <***> den 13. juni 1999.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at <***> henvendte sig den 13. juni 1999 kl. 17.25 på grund af smerter i nakken efter et spring i trampolin, hvor han landende på måtten ved siden af trampolinen.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fra den 13. juni 1999 fremgår, at læge <***> foretog en undersøgelse af <***>, og fandt hele ryghvirvelsøjlen helt uøm, ømhed af musklerne på højre side ud for halshvirvelsøjlen, samt fandt, at arme og ben kunne bevæges frit med ens kraft og normal følsomhed.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fra den 13. juni 1999 fremgår, at læge <***> rådede <***> til at tage noget smertestillende håndkøbsmedicin.

Nævnet har også lagt vægt på, at <***> blev indlagt på neurokirurgisk afdeling den 7. juli 1999, hvor man noterede, at <***> de første 14 dage efter ulykken havde følt sig stiv i ryggen, og havde problemer med at dreje hovedet til højre og bagover. Der havde ikke været føleforstyrrelser eller andre neurologiske udfald fra arme og ben.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at en CT-scanning efter indlæggelsen den 7. juli 1999 viste brud af facetleddet på 5. halshvirvel, at facetleddet var sprængt og roteret, således at 4. halshvirvel var skubbet frem på højre side i forhold til 5. halshvirvel, og 5. halshvirvel var skubbet frem i forhold til 6. halshvirvel.

Nævnet har tillige lagt vægt på, at funktionsbilleder fra indlæggelse viste en lille fremadglidning mellem 5. og 6. halshvirvel ved foroverbøjning, ingen fremadglidning mellem 4. og 5. halshvirvel.

Det er nævnets opfattelse, at der ved undersøgelsen den 13. juni 1999 ikke var sikre kliniske tegn på knoglebrud eller ledskred.

Endvidere er det nævnets opfattelse, at det kan være vanskeligt at undersøge halshvirvelsøjlen i en akut fase, hvor der er bevægebegrænsning i nakken på grund af ømhed.

Det er imidlertid nævnets opfattelse, at det havde været hensigtsmæssigt, om læge <***> havde ordineret røntgenundersøgelse af halshvirvelsøjlen den 13. juni 1999 i betragtning af, at der var tale om et fald på hovedet på gulvet i forbindelse med trampolinspring.