Klage over manglende behandling for lungekræft

Læge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 7. april 1999 på onkologisk afdeling på <***>.

<***> fik i begyndelsen af 1999 konstateret lungecancer, og blev herefter i februar 1999 henvist til thoraxkirurgisk afdeling på <***>. Da der var tale om en ikke småcellet lungecancer med spredning til lymfeknuderne kunne operation ikke komme på tale. <***> blev derfor henvist til onkologisk afdeling på <***> med henblik på lindrende (palliativ) strålebehandling.

Den 7. april 1999 var <***> til undersøgelse og samtale på <***>s onkologiske afdeling med læge <***>.

Ifølge udtalelse fra overlæge <***>er der i Danmark ikke noget egentligt behandlingstilbud for denne cancertype, men <***>s onkologiske klinik deltager i et videnskabeligt forsøg, hvor der tilbydes kemoterapi med henblik på efterfølgende at kunne operere patienterne. Imidlertid var <***> i 1986 blevet opereret for kræft i underlivet, og som følge heraf opfyldte hun ikke betingelserne for at kunne tilbydes deltagelse i det videnskabelige forsøg.

Da <***> ved konsultationen ikke havde symptomer på sin lungecancer, var der ikke indikation for at tilbyde lindrende (palliativ) strålebehandling. Læge <***> informerede <***> om dette, og aftalte kontrol i onkologisk ambulatorium 6 måneder senere.

<***> tog herefter kontakt med et sygehus i Tyskland, hvor hun gennemgik 2 kemoterapibehandlinger i sommeren 1999 efterfulgt af operation i september 1999 og fik strålebehandling på <***> omkring årsskiftet 1999/2000. Den 3. april 2000 var <***> til kontrol 2 måneder efter endt strålebehandling, og det kunne konstateres, at der ikke var kliniske tegn på kræftsygdommen.

Der er klaget over, at læge <***> og afdelingslæge <***>den 7. april 1999 ikke tilbød <***> en behandling for hendes lungecanser, men blot tilbød hende en kontrol 6 måneder senere.

Afdelingslæge <***>deltog ikke i undersøgelse eller samtale med <***> den 7. april 1999, men gav den 20. april 1999 tilladelse til, at <***> kunne få tilsendt kopi af journalen, da hun ønskede aktindsigt. På denne baggrund har nævnet valgt kun at behandle <***>s klage over læge <***>.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere læge <***> for hendes behandling af <***> den 7. april 1999.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at <***> i begyndelsen af 1999 fik diagnosticeret såkaldt planocellulær lungecancer T1 N2 M0, hvilket vil sige lungekræft af vanlig planocellulær type med svulst i lungen og spredning til lymfeknuder i mediastinum (brystskillevæggen).

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at diagnosen blev stillet på thoraxkirurgisk afdeling, på <***>, hvor man konkluderede, at patienten var inoperabel, samt at man herfra henviste <***> til Onkologisk Klinik på <***> til vurdering med henblik på eventuel lindrende (palliativ) strålebehandling.

Videre har nævnet lagt vægt på, at <***> den 7. april 1999 blev undersøgt på Onkologisk Klinik af læge <***>, som ved undersøgelsen ikke fandt symptomer eller gener hos <***> fra hendes lungecancer, hvorfor hun ikke fandt indikation for lindrende behandling.

Nævnet kan oplyse, at der ikke er noget generelt behandlingstilbud med helbredende sigte hos patienter med inoperabel planocellulær lungecancer i Danmark.

Endvidere kan nævnet oplyse, at spørgsmålet om hvorvidt helbredende (kurativt intenderet) behandling med kemoterapi og efterfølgende operation og strålebehandling med sikkerhed forbedrer prognosen for disse patienter fortsat debatteres, og behandlingen af disse patienter varierer fra land til land i den vestlige verden. Behandlingen er nu ved at blive indført i Danmark, men i første omgang som forsøgsbehandling. Onkologisk Klinik, <***>, deltog på det aktuelle tidspunkt i en protokolleret undersøgelse af værdien af denne behandling.

Nævnet har også lagt vægt på, at læge <***> overvejede om <***> kunne indgå i denne undersøgelse, samt at hun ikke fandt at dette var tilfældet, idet protokollen krævede, at patienten ikke tidligere har haft en anden kræftsygdom, og <***> var tidligere behandlet for livmoderkræft.

Videre har nævnet lagt vægt på, at læge <***> på denne baggrund konkluderede, at der ikke på det givne tidspunkt var noget behandlingstilbud, hverken helbredende (kurativt) eller lindrende (palliativt), i henhold til de gældende behandlingsinstrukser på Onkologisk Klinik, <***>.

Det er nævnets opfattelse, at denne vurdering var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet har tillige lagt vægt på, at <***> efterfølgende opsøgte en tysk klinik, hvor hun blev behandlet med regional kemoterapi (hvilket vil sige kemoterapi givet direkte ind i de blodkar, der forsyner svulstområdet) og efterfølgende operation med fjernelse af en lungelap og lymfeknuder i brystskillevæggen, hvorefter der ikke længere kunne ses svulstvæv på CT-scanning.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at <***> efterfølgende fik strålebehandling mod det oprindeligt svulstinfiltrerede område på Onkologisk Klinik, <***>, idet dette var blevet tilrådet fra klinikken i Tyskland. <***> blev dog forinden informeret om, at der ikke var nogen dokumenteret overlevelsesgevinst ved denne strålebehandling.

Nævnet kan oplyse, at den behandling <***> modtaget på klinikken i Tyskland med regional kemoterapi er en helt eksperimentel behandling, hvis effekt ikke på nuværende tidspunkt er dokumenteret.