Klage over metadonbehandling

Afdelingslæge <***> har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling af <***> i perioden fra den 12. april 1999 til den 20. marts 2000 på <***>.

Sagsnummer:

0019423

Offentliggørelsesdato:

20. september 2000

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Afdelingslæge <***> har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling af <***> i perioden fra den 12. april 1999 til den 20. marts 2000 på <***>.

 

<***> var narkoman gennem flere år. <***> blev den 12. april 1999 af egen læge, der havde startet Metadonbehandling, henvist til <***>, hvor <***> blev set af afdelingslæge <***>, der ordinerede Metadon 100 mg dagligt med henblik på snarest aftrapning.

Imidlertid oparbejdede <***> et sidemisbrug, og ønskede derfor ordineret en større dosis Metadon, hvilket <***> ikke fandt forsvarligt på ambulant basis og fordi <***> boede sammen med en pige, som tog af hans Metadon.

<***> blev derfor efter eget accept indlagt på <***> den 4. marts 2000.

Imidlertid forlod <***> <***> efter få dage for at komme hjem og hjælpe sin kæreste, der ikke havde det så godt. Da <***> kun var på <***> så kort tid, blev der ikke oprettet en lægejournal. Af hans medicinskema fra <***> fremgår det imidlertid, at han fik 250 ml Metadon den 7. marts 2000, 245 ml den 8. marts 2000 og 240 ml den 9. marts 2000.

Ved konsultationen den 17. marts 2000 ordinerede afdelingslæge <***> 120 mg Metadon dagligt, ligesom det blev aftalt, at undersøge Metadonindholdet i blodet med henblik på eventuel yderligere øgning af den indgivne Metadonmængde.

Ved konsultationen den 20. marts 2000 fastholdt afdelingslæge <***> Metadondosis på 120 mg dagligt, hvilket <***> ikke var tilfreds med.

Der er klaget over, at afdelingslæge <***> ikke ordinerede en tilstrækkelig stor dosis Metadon til <***>.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere afdelingslæge <***> for hans behandling af <***> i perioden fra den 12. april 1999 til den 20. marts 2000.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at <***> under sin tilknytning til <***> var i vedligeholdelsesbehandling med Metadon i doseringen 100 – 120 mg dagligt, dog afbrudt af et par forsøg på nedtrapning under døgnbehandling, men uden held.

Nævnet kan oplyse, at forudsætningen for Metadonvedligeholdelsesbehandling almindeligvis er, at den behandlede afholder sig fra andet misbrug, såkaldt sidemisbrug.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at det den 17. marts 2000 blev konstateret at <***> havde et sidemisbrug af Metadon, som var det stof han også blev behandlet med, samt at sidemisbruget ifølge behandlingsstedet var på 100 – 150 % af den dosis, han blev behandlet med, mens sidemisbruget ifølge <***> var på 300 – 400 % af den dosis, han blev behandlet med.

Det er nævnets opfattelse, at konstateringen af et sådant sidemisbrug almindeligvis ikke bør medføre, at man øger Metadondoseringen, hvilket så blot vil være medvirkende til misbrugets fortsættelse og omfang. Endvidere er det nævnets opfattelse, at man i en sådan situation bør overveje, om en Metadonvedligeholdelsesbehandling har nogen fortsat mening.

Nævnet har også lagt vægt på, at <***>s Metadondosis ikke blev øget, men at han blev henvist til døgnbehandling med henblik på at få misbruget under kontrol.

Det er nævnets opfattelse, at en Metadondosis på 100 – 120 mg dagligt almindeligvis er fuldt tilstrækkelig i Metadonvedligeholdelsesbehandling, og at det generelt må det anses for betænkeligt at anvende større doser i hvert fald i ambulant behandling.