Klager i forbindelse med fødsler (obstetrik)

Reservelæge <****> og overlæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af <****> den 29. december 1997 på fødegangen, <****>.

var 30 år, andengangsfødende og i uge 34 da hun den 29. december 1997 kl. 21.00 blev indlagt akut på grund af blødning på . Ved ankomsten til fødegangen blev undersøgt af en jordemoder, som fandt frisk blødning. Der blev påsat overvågning med CTG (apparat der måler fostrets puls og livmoderens sammentrækninger på en strimmel) og jordemoderen tilkaldte vagthavende læge som imidlertid var optaget, men ville komme hurtigst muligt.

Kl. 22.00 fandt jordemoderen, at CTG kurven blandt andet viste hurtig puls hos fostret, hvorfor hun tilkaldte vagthavende igen.

Kl. 22.10 blev undersøgt af reservelæge , som blandt andet fandt sene decelerationer (dyk i fostrets puls efter en ve) og udtalt nedsat variationsbredde (meget små udsving på fostrets pulskurve), hvorfor han ordinerede hastekejsersnit, og orienterede sin bagvagt overlæge .

fødte ved kejsersnit den 29. december 1997 kl. 22.48 en dreng på 2835 gram, som var slap og havde langsom hjerteaktion samt havde mistet en del blod. Ved operationen skønnede man, at der var 1/3 moderkageløsning. Drengen fik Apgar score 7 efter 1 minut og 7 efter 5 minutter (Ved en Apgar Score bedømmes den nyfødtes tilstand. Man giver point for hjerteaktion, vejrtrækning, reflekser, hudfarve og musklernes spændingstilstand. Der gives fra 0 - 2 for hver kvalitet, og maksimum er derfor samlet 10).

Der er klaget over, at reservelæge ikke foretog en undersøgelse af umiddelbart efter at han var blevet tilkaldt af jordemoderen.

Der er endvidere klaget over, at overlæge ikke udførte kejsersnit straks efter at reservelæge ordinerede det.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere reservelæge og overlæge for deres behandling af den 27. december 1997.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at blev indlagt akut med veer og blødning ved en gestationsalder på 34 uger + 4 dage, samt at jordemoderen ved indlæggelsen fandt let påskyndet hjertelyd svarende til en puls på ca. 170 slag pr. minut, livmoderhalsen var væk, livmodermunden tre cm åben, og at der var afgang af koagler (størknet blod).

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at jordemoderen påsatte overvågning med CTG og herefter tilkaldte vagthavende læge, reservelæge med henblik på en vurdering, men at han var optaget og ville komme hurtigst muligt.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af jordemoderens påtegning på CTG kurven fremgår, at forvagten blev kaldt ca. kl. 21.35 og igen kl. 21.49, hvor det er noteret, at forvagten var optaget af akut arbejde. Det fremgår af sagens akter, at reservelæge var akut beskæftiget andetsteds og derfor ikke umiddelbart kunne komme.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at reservelæge i sin udtalelse til sagen har oplyst, at han ikke efter 2½ år erindrer hændelsesforløbet, den daværende vagtsituation og de dermed forbudne overvejelser og prioriteringer.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet ikke anledning til at kritisere reservelæge for at han ikke foretog en undersøgelse af tidligere end lidt efter kl. 22.00 den 29. december 1999.

Nævnet har også lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at jordemoderen kl. 22.00 fandt, at CTG kurven viste en basislinie på 170 slag pr. minut, normal variabilitet (normale udsving på fostrets pulskurve) og 6 sene decelerationer (dyk i fostrets puls efter en ve) over en periode på ca. 30 minutter. Jordemoderen forsøgte ifølge journalen at ændre s leje til henholdsvis ryg og sideleje for at stimulere fostret.

Nævnet kan oplyse, at basislinien på et fostrets pulskurve er den linie, som løber igennem kurven, når man ser bort fra de større udsving. Basisliniens niveau udtrykker fosterhjertefrekvensen eller med andre ord fostrets puls. Den normale pulskurve ligger mellem 120 og 160. Ligger kurven over 160 taler med om ”tachycardi” og årsagen til hurtig puls hos fostret kan skyldes flere forhold f.eks. blodmangel, medicintilførsel af moderen, temperaturforhøjelse og begyndende iltmangel.

Det er nævnets opfattelse, at CTG kurven viste ”tachycardi” med omkring 170-180 slag pr min. Endvidere viste kurven sene decelerationer, hvilket er dyk i fostrets puls efter en ve. Nævnet kan oplyse, at begge disse CTG-fund et tegn på truende iltmangel inden i livmoderen).

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at reservelæge så CTG kurven få minutter efter kl. 22.00 og at det af journalen fremgår at han kl. 22.10 fandt indikation for akut kejsersnit på mistanke om iltmangel og fik dette etableret ved hjælp af bagvagten overlæge , der var på tilkaldevagt fra hjemmet.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at overlæge mødte så hurtigt som muligt, samt at kejsersnitoperationen ifølge journalen blev indledt kl. 22.25.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet ikke anledning til at kritisere overlæge for at han ikke udførte kejsersnittet hurtigere efter reservelæge s ordination.