Klage over graviditet udenfor livmoderen og tarmstop efter operation

Praktiserende læge <***> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 20. januar 1999 i sin praksis.

Lægerne på gynækologisk afdeling, <***>, har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af <***> fra den 22. til den 24. februar 1999.

<***> var i april 1998 blevet behandlet på <***> for en graviditet udenfor livmoderen. I et udskrivningsbrev af 7. maj 1998 til Lægerne i <***> blev det tilrådet, at <***> ved ny graviditet blev henvist til ultralydsskanning i 6. – 7. graviditetsuge.

Ved en undersøgelse den 20. januar 1999 hos sin praktiserende læge, Lægerne i <***>, blev <***> konstateret gravid i omkring 7. uge. <***> har oplyst, at hun bad læge <***> om at blive henvist til <***> for at blive ultralydsskannet. Læge <***> henviste imidlertid ikke <***> til skanning.

Den 19. februar 1999 blev <***> indlagt på gynækologisk afdeling, <***>, på grund af pludseligt opståede mavesmerter samt opkastninger og kvalme. Samme dag blev hun opereret for en graviditet udenfor livmoderen. Ved operationen blev højre æggeleder fjernet, idet den var bristet.

Forløbet efter operationen den 20. og 21. februar 1999 var uden anmærkninger.

Den 23. februar 1999 havde <***> ifølge journalen haft normal formet afføring. Hun havde dog haft en del kvalme med opkastninger og feber. Der blev derfor påbegyndt antibiotisk behandling (Pentrexyl og Elyzol) og nedlagt en sonde til mavesækken for at aflaste symptomerne, der imidlertid fortsatte.

Den 24. februar 1999 viste en røntgenundersøgelse af bughulen (abdomen) tegn på tillukning af tyndtarmen.

Der er klaget over, at praktiserende læge <***> den 20. januar 1999 ikke henviste <***> til ultralydsskanning, samt at lægerne på gynækologisk afdeling, <***>, ikke foranledigede røntgenundersøgelse på et tidligere tidspunkt i perioden fra den 22. til den 24. februar 1999.

Patientklagenævnet finder, at praktiserende læge <***> burde have henvist <***> til ultralydsskanning den 20. januar 1999.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der forelå et udskrivningsbrev fra <***> af 7. maj 1998, som tilrådede henvisning til ultralydsskanning i 6. – 7. uge. <***> har oplyst, at hun selv gjorde læge <***> opmærksom på dette den 20. januar 1999.

Patientklagenævnet finder, at lægerne på gynækologisk afdeling, <***>, undersøgte <***> tilstrækkeligt fra den 22. til den 24. februar 1999, idet de, efter at behandlingen ikke havde vist sig tilstrækkelig effektiv, gik videre og diagnosticerede tarmafklemning og foretog relevant operation umiddelbart herefter.

Nævnet har herved lagt vægt på, at <***> den 19. februar 1999 var blevet opereret for en graviditet udenfor livmoderen. Ved operationen fandtes blod i bughulen, og den tilbageværende højre æggeleder var sprængt, hvorfor den måtte fjernes.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at de første par dage efter operationen forløb ukompliceret, og at det i journalen er anført, at <***> var velbefindende. Den 23. februar var <***> forkvalmet med opkastning, men det fremgår af journalen, at hun havde haft normal afføring. Blodprocenten var lav. Maven blev fundet let oppustet af luft (meteoristisk), men blød uden tegn til irritation af bughinden. <***> blev derfor behandlet med væske i venen samt blodtransfusion.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at da <***> havde feber blev hun den 23. februar 1999 sat i behandling med antibiotika, og da der fortsat var opkastninger, blev der nedlagt sonde i mavesækken og fortsat tilført væske. <***> blev holdt under tæt observation, og da problemet ikke var løst inden for det første døgn med den konservative behandling, blev der foretaget røntgenundersøgelse af bughulen.

Nævnet bemærker, at forbigående stop i mave-tarmkanalens funktion er almindeligt efter operative indgreb i bughulen. Det behandles almindeligvis konservativt - det vil sige med væsketilførsel og aflastning af mavesækken med en sonde. Denne behandling vil ofte løse problemet. Hvis tarmen ikke kommer i gang efter 3 – 4 dages forløb, er der mistanke om mekanisk tarmstop, og på baggrund af klinisk undersøgelse og røntgenundersøgelse beslutter man sig for, om det er nødvendigt med operation.