Klage over mangelfuld undersøgelse og behandling af akut opståede smerter i den øverste del af bughulen

Vagtlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med undersøgelsen og behandlingen af <***> den 23. februar 2000 ved et sygebesøg.

Den 23. februar 2000 kl. 6.39 kontaktede <***> lægevagten telefonisk, idet han havde kraftige mavesmerter. Smerterne var lokaliseret opadtil i bughulen, og der havde været en enkelt opkastning. Symptomerne havde stået på i ½ time. Lægevagten vurderede, at <***> skulle tilses af en læge i hjemmet.

Den 23. februar 2000, ca. 20 minutter efter den telefoniske henvendelse til lægevagten, blev <***> tilset af vagtlæge <***>.

Læge <***> har oplyst, at <***> selv åbnede døren, da han henvendte sig. Han fremtrådte utilpas, men ikke medtaget. <***> oplyste, at han havde haft en urolig nat med sviende, brændende ubehag i maven. Han havde tidligere haft problemer med for meget mavesyre, og de aktuelle gener mindede herom. <***> havde inden lægevagtbesøget forsøgt behandling med syreneutraliserende tabletter, men uden effekt. <***> oplyste endvidere, at smerterne i en times tid før konsultationen var forværret med trykkende og jagende smerter lokaliseret opadtil i maven, og at der havde være kvalme og opkastning, dog uden blod.

Læge <***> har endvidere oplyst, at han ikke af <***> blev informeret om, at <***> forinden havde haft kontakt til alarmcentralen, 112.

Læge <***> foretog en undersøgelse af <***> og konkluderede på baggrund af sygehistorien og den lægelige undersøgelse, at det drejede sig om en mave-/tarminfektion.

Den 23. februar 2000 kl. 15.08 afgik <***> ved døden. Ifølge obduktionserklæringen måtte dødsårsagen antages at være hjertesvigt som følge af en påvist blodpropsdannelse i højre kranspulsåre.

Der er klaget over, at læge <***> ikke foretog en tilstrækkelig og korrekt undersøgelse og behandling af <***>.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere læge <***> i forbindelse med hans undersøgelse og behandling af <***> den 23. februar 2000 på et vagtlægebesøg.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at læge <***> ifølge lægevagtsjournalen ikke fandt tegn på akut alvorlig sygdom (alment upåvirket), men at han ved den fysiske undersøgelse fandt ømhed i solar plexus (epigastriet) og bugen blød (ingen defense) og med normale tarmlyde.

På denne baggrund har Patientklagenævnet lagt til grund, at der ikke var symptomer på hverken sygdom i hjerte eller lunger.

Patientklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at <***> ifølge erklæringen fra læge <***> var oppegående, han bevægede sig nogenlunde ubesværet op og ned fra sengen, som bestod af en madras på gulvet, at hans hud var normal varm og tør, og at der var naturlige hudfarver. Dog er det anført, at der var sparsom belysning.

Patientklagenævnet har endelig lagt vægt på, at læge <***> i sin erklæring oplyser, at han sammenfattende ikke fandt tegn på alvorlig eller umiddelbart behandlingskrævende sygdom. Læge <***> vurderede, at det drejede sig om en mave-/tarminfektion, og foreslog med henblik på lindring af symptomerne han smertestillende medicin (Panodiltabletter).

Patientklagenævnet kan oplyse, at indtagelse af stærkt smertestillende medicin ville kunne skjule en eventuel udvikling af symptomerne i alvorlig retning.

Patientklagenævnet finder herefter, at det var relevant at foreslå anvendelse af Panodiltabletter.

Patientklagenævnet har endelig lagt vægt på, at læge <***> ifølge journalen rådgav <***> om ny lægekontakt, såfremt symptomerne forværredes eller ændrede karakter.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det er meget sjældent, at smerter i den øverste del af maven uden andre ledsagende symptomer er forårsaget af en blodprop i hjertet som i dette tilfælde.