Klage over mangelfuld undersøgelse og behandling af en patients svimmelhedsanfald

De involverede læger, medicinsk afdeling, Sygehus 2, har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af <***> i perioden fra den 17. til den 30. september 1999.

<***> havde i løbet af foråret og sommeren 1999 haft tre tilfælde med svimmelhed, hvor han havde følt rummet køre rundt. Anfaldene havde varet ca. en halv time og var udløst af overanstrengelse.

I perioden fra den 7. til den 17. september 1999 havde <***> to gange været indlagt på medicinsk afdeling, Sygehus 1. Under indlæggelsen var <***> blevet grundigt undersøgt, uden at man kunne finde nogen forklaring på hans symptomer. Undersøgelserne omfattede, foruden en lang række laboratorieundersøgelser, CT-scanning af hjernen, en speciel hjerteundersøgelse (ekkokardiografi) og en undersøgelse på øreklinikken, som også omfattede en undersøgelse af balanceapparatet.

<***> blev den 17. september 1999 overflyttet til medicinsk afdeling, Sygehus 2. Inden <***> blev overflyttet til Sygehus 2 havde medicinsk afdeling, Sygehus 1, bestilt tid til en MR-scanning af hjernen på røntgenafdelingen, Sygehus 3, samt en undersøgelse ved det neurovasculære team i <***>.

Journaloptagende turnusreservelæge på Sygehus 2 fandt ukarakteristiske synsfeltforstyrrelser, nedsat følsomhed i venstre side af ansigtet, på venstre overarm, på venstre side af brystkassen samt på venstre ben. Endvidere fandtes let nedsat kraft på hele venstre side.

Efter journaloptagelsen tog <***> hjem på weekend, idet han angiveligt følte sig rimeligt godt tilpas.

Den 18. september 1999 følte <***> sig dårlig tilpas, hvorfor hans ægtefælle kl. ca. 22.30 ringede til Sygehus 2. Ægtefællen talte med vagthavende reservelæge A. Reservelæge A var på det tidspunkt ikke i besiddelse af journalen, som hun først ville fremskaffe. Lidt senere talte reservelæge A igen med <***>s ægtefælle. Det blev aftalt, at <***> selv skulle komme tilbage til afdelingen. På grundlag af de foreliggende oplysninger skønnede reservelæge A ikke, at det var nødvendigt, at indlægge <***> via alarmcentralen.

<***> blev kort efter midnat den 19. september 1999 genindlagt. Han blev af reservelæge A underkastet en objektiv undersøgelse. Reservelæge A fandt kun lette og meget ukarakteristiske neurologiske udfaldssymptomer.

Den 19. september 1999 om formiddagen, foretog overlæge A ligeledes en undersøgelse af <***>. Også overlæge A fandt alene lettere og ukarakteristiske neurologiske udfaldssymptomer. Ægtefællen var ved denne, som ved flere andre undersøgelser i indlæggelsesforløbet, til stede. Både <***> og ægtefællen var skeptiske overfor overlæge A?s udsagn om, at der på indeværende tidspunkt ikke var fundet tegn på blodprop i hjernen, hjerneblødning eller hjernesvulster. Overlæge A gav udtryk for, at han fandt, at <***> ikke fejlede noget alvorligt, og at det måtte formodes, at han ville komme sig af sig selv. Afslutningsvist orienterede overlæge A om den planlagte MR-scanning af hjernen omfattende hjernestammen og den øverste del af rygmarvens halsdel, samt den forestående undersøgelse ved det neurovasculære team i <***>. Overlæge A ordinerede vurdering og træning hos ergoterapeut og fysioterapeut.

MR-scanningen blev udført den 23. september 1999 på Sygehus 3. Scanningen viste normale forhold bortset fra en betydningsløs lille diskusprolaps i halsdelen. Overlæge A redegjorde selv for resultatet af MR-scanningen over for <***> og dennes ægtefælle.

I forbindelse med stuegang den 29. september 1999 gennemgik overlæge A igen <***> som led i afsluttende status. Overlæge A fandt fortsat kun usikre og atypiske forandringer.

Samme dag blev <***> undersøgt af neurovasculært team i <***>. <***> blev undersøgt af overlæge B, som konkluderede, at der ikke var fundet nogen forklaring på <***>s atypiske venstresidige kraftnedsættelse, specielt ingen tegn på hjernelidelse. Den ved MR-scanning påviste discusprolaps i halshvirvelsøjlen kunne ikke være årsag til generne.

<***> blev udskrevet den 30. september 1999 til fortsat ambulant træning i fysioterapien.

Det skal bemærkes, at <***> i sin klage har anført, at han efterfølgende på Sygehus 1 havde fået oplyst, at han havde en godartet form for hjernehindebetændelse.

Overlæge A har i sin udtalelse til sagen oplyst, at han efterfølgende har kontaktet den overlæge, der angiveligt skulle have stillet denne diagnose. Denne overlæge har over for overlæge A afvist at have stillet diagnosen hjernehindebetændelse.

Der er klaget over den behandling, <***> har modtaget på medicinsk afdeling, Sygehus 2, i tiden fra den 17. til den 30. september 1999, idet der specifikt er klaget over, at han ikke blev tilstrækkeligt undersøgt og behandlet, idet han hele tiden fik at vide, at han skulle se tiden an, og at han den 30. september 1999 blev udskrevet, selv om man ikke havde fundet ud af, hvad han fejlede.

Patientklagenævnet finder, at de involverede læger på medicinsk afdeling, Sygehus 2, ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved deres undersøgelse og behandling af <***> i perioden fra den 17. til den 30. september 1999.

Patientklagenævnet har ved sin afgørelse heraf lagt vægt på, at der ved indlæggelsen den 17. september 1999 blev foretaget en relevant undersøgelse af <***>, som omfattede en detaljeret gennemgang af sygehistorien afsluttet med en komplet klinisk undersøgelse.

Videre har nævnet lagt vægt på, at <***> de følgende døgn blev relevant gennemgået af flere læger, herunder overlæge A, som i sin samtale med <***> også informerede om de indløbne undersøgelsessvar. Under indlæggelsen blev der således blandt andet foretaget en MR-scanning af hjernen og en neurofysiologisk undersøgelse, ligesom der blev foretaget undersøgelser af blodet samt en rygmarvsvæskeundersøgelse.

Under hensyn til, at alle disse undersøgelser viste normale forhold, finder nævnet ikke at kunne kritisere, at <***> blev udskrevet den 30. september 1999. Planen var således ambulant træning 2 gange i fysioterapien over de næste 3 uger. Desuden blev der planlagt en ambulant tid hos egen læge, som på udskrivningsdagen fik faxet alle journalkontinuationer, ligesom <***> fik udleveret en kopi af journalen 2 uger efter udskrivelsen.

Sammenfattende finder nævnet, at lægerne på medicinsk afdeling, Sygehus 2, har været tilstrækkeligt omhyggelige og samvittighedsfulde ved deres undersøgelse af <***> med henblik på at fastslå årsagen til hans symptomer og med henblik på at udelukke alvorlige lidelser i centralnervesystemet.