Klage over vagtlæges mangelfulde undersøgelse og diagnostik af 8 måneder gammelt febrilt barn

Vagtlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin undersøgelse og behandling af <***> den 10. november 1999 i vagtlægekonsultationen.

Sagsnummer:

0020214

Offentliggørelsesdato:

19. november 2000

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Vagtlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin undersøgelse og behandling af <***> den 10. november 1999 i vagtlægekonsultationen.

 

<***> , ca. 8 måneder gammel, havde i 2-3 dage op til den 10. november 1999 haft lidt tynd mave, men ellers i det væsentlige været rask. Om aftenen efter spisetid blev han påfaldende bleg, og kl. 20.00 blev temperaturen målt til 39,2 gr. <***> havde kulderystelser og blev lagt i seng med dyne på. Herefter blev han sløv og gråbleg, og kl. 21.00 viste temperaturen 40,7 gr. <***>s forældre kontaktede derefter vagtcentralen 112, der tilrådede vurdering ved vagtlæge.

<***> blev ca. kl. 22.15 undersøgt af vagt<***> i vagtlægekonsultationen.

Det fremgår af <***>s mor <***>s oplysninger til sagen, at vagtlæge <***> bad hende om at tage <***>s tøj af, og at hun på forespørgsel beskrev <***>s symptomer i form af tynd mave, og at han efter aftensmaden ikke havde haft sin sædvanlige aktivitet, men været bleg, samtidig med, at hans temperatur var steget til 40,7 gr. <***>s mor oplyser til sagen, at <***> ved konsultationen var gråbleg, at der ikke blev foretaget temperaturmåling, og ikke foretaget undersøgelse af stivhed i nakke og ryg.

Af vagtlæge <***>s oplysninger til sagen, herunder journalnotat fra undersøgelsen i konsultationen, fremgår det, at <***> sidst på eftermiddagen den 10. november 1999 var blevet vrøvlet og havde fået kulderystelser. Han var blevet bleg, kold og blå om hænder og fødder, og temperaturen var steget fra 39 gr. til over 40 gr.

Vagtlæge <***> oplyser til sagen, at <***> blev undersøgt siddende hos sin mor, da han var mere tryg og rolig på den måde. Vagtlæge <***> opfattede <***> som vågen, men vrøvlet, uden at virke sløv og med normal hudfarve, uden tegn på udslæt på huden.

Vagtlæge <***> oplyser, at han ved undersøgelsen i konsultationen foretog såvel øreundersøgelse som undersøgelse af hjerte og lunger, der alle viste normale forhold. <***> havde hurtig vejrtrækning, men ingen ømhed af maven. Vagtlæge<***> oplyser, at han på grund af <***>s høje temperatur undersøgte ham for nakke- og rygstivhed, hvilket der ikke var tegn på. Herudover fik <***> undersøgt mund og hals, hvor der fandtes rødme i svælget.

På baggrund af sin undersøgelse af <***> konkluderede vagtlæge <***>, at det drejede sig om en virusinfektion med rød hals og høj feber.

Vagtlæge <***> oplyser, at <***>s forældre fik råd med hensyn til observation, at <***> skulle sove køligt, have løftet hovedgærdet, gives væske, samt at de igen skulle kontakte læge ved eventuel forværring af <***>s tilstand.

Vagtlæge <***> har i sin udtalelse til sagen fremhævet, at han overvejede diagnosen meningokoksygdom, men at han frafaldt denne på grund af manglende nakke- og rygstivhed, manglende udslæt på huden, og kun lettere påvirkning af almentilstanden.

<***>s mor <***> oplyser videre til sagen, at <***> efter vagtlægeundersøggelsen blev lagt hjem i seng, hvor han i løbet af natten vågnede 2-3 gange og fik noget at drikke, hvorefter han igen faldt til ro.

Den følgende morgen, den 11. november 1999, mellem kl. 5.30 og 6.00 forlod <***>s mor hjemmet for at tage på arbejde. <***> var derefter blevet urolig, hvorfor hans far var stået op for at skifte hans ble. Her viste det sig, at <***> var meget slap, og på dette tidspunkt kunne der observeres små røde prikker på brystkassen. Da <***> blev mere slap, lukkede øjnene, kom med rallelyde, hvorefter puls og vejrtrækning forsvandt, ringede <***>s far ca. kl. 8.10 efter ambulance og begyndte samtidig genoplivningsforsøg med mund til mund metode. En ambulancelæge assisterede på vejen til hospitalet, hvor der blev iværksat genoplivningsforsøg, og på mistanke om meningokoksygdom blev der iværksat behandling herfor. <***> afgik ved døden samme morgen kl. 09.16.

I resultatet af den efterfølgende obduktion blev det konkluderet, at dødsårsagen, ud fra det oplyste herunder de gjorte fund, måtte antages at være blodforgiftning, mest sandsynligt forårsaget af meningokokbakterier, som dog ikke blev påvist.

Der er klaget over, at vagtlæge <***> ved vagtlægebesøget foretog en mangelfuld undersøgelse af <***>, herunder ikke foretog temperaturmåling, ikke undersøgte for nakke- og rygstivhed, samt ikke mistænkte meningococbakterier som årsag til <***>s tilstand med høj temperatur.

Patientklagenævnet finder, at vagtlæge <***> ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin undersøgelse og behandling af <***> ved konsultationen den 10. november 1999 ca. kl. 22.15.

Nævnet har herved lagt vægt på, at vagtlæge <***>s kliniske undersøgelse af <***> blev foretaget i overensstemmelse med sædvanlig anerkendt lægefaglig praksis, idet det af journalnotat fra lægevagtskonsultationen fremgår, at vagtlæge <***> undersøgte for nakke-rygstivhed, foretog en undersøgelse af ører og lunger, samt konstaterede, at der ikke var udslæt på huden. Ligeledes blev <***>s forældrene givet relevante råd vedrørende observation og videre behandling af <***>, herunder anbefalet fornyet kontakt til læge ved forværring af tilstanden.

Vedrørende vagtlæge <***>s manglende temperaturmåling ved undersøgelsen har nævnet lagt vægt på, at det af journalnotat fra undersøgelsen fremgår, at <***> objektivt var varm, samt at vagtlæge<***> til sagen har oplyst, at han var overbevist om, at forældrenes temperaturmåling var korrekt, således oplyst til 40 gr.

Patientklagenævnet skal afslutningsvis udtale, at blodforgiftning (meningokoksepsis) er en sygdom, der i enkelte tilfælde, - i løbet af få timer - , kan udvikles fra en tilstand med lette almene sygdomstegn til en livstruende sygdom, hvor patienten dør undertiden i løbet af 1-2 døgn. I øvrigt vil sygdomstegnene ved meningokoksepsis hos mindre børn og spædbørn ofte være meget vage og upræcise.