Klage over manglende diagnose af blodprop

Reservelæge A og reservelæge B har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af <***> den 16. og den 17. maj 1999 på neurologisk afdeling, <***>.

Speciallæge i øjensygdomme <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 26. og den 28. maj 1999.

Omkring den 11. maj 1999 begyndte <***> at få svær hovedpine, der var ledsaget af kvalme og opkastninger. De følgende dage blev symptomerne forværret, og hun kontaktede derfor den 15. maj 1999 en vagtlæge, der ikke fandt noget unormalt.

Den 16. maj 1999 blev <***> henvist til neurologisk modtagelse, <***>, af egen læge under diagnosen migræne. Det fremgår af journalen, at <***> tidligere af vagtlæge var behandlet med Primperan, Voltaren og Ketogan, som er henholdsvis kvalmestillende og smertestillende midler. Ved henvendelsen til neurologisk modtagelse blev det oplyst, at <***> havde bemærket prikkende fornemmelse i venstre arm og ben af få sekunders varighed. Der havde ikke været talebesvær. Ved en fysisk undersøgelse fandt reservelæge A ikke noget unormalt, og <***> blev indlagt til observation for migræne.

Den 17. maj 1999 kastede <***> fortsat op, og der var let venstresidig hovedpin. Ved fysisk undersøgelse foretaget af reservelæge B fandtes nakkemyoser, og helt normale neurologiske forhold. Det blev herefter konkluderet, at der var tale om spændingshovedpine, uden mistanke om sygdom i hjernen. <***> fik en tid til kontrol i neurologisk ambulatorium en uge efter.

I den følgende uge opsøgte <***> flere gange egen læge på grund af fortsatte gener. Egen læge tog blodprøver for infektion den 20. maj 1999, og der fandtes tegn på let infektion.

Den 21. maj 1999 var <***> på ny i neurologisk ambulatorium, hvor man fandt, at der var voldsomme muskulære forandringer ved tilhæftningerne af nakkemuskulaturen, og i muskulaturen i tindingeregionen. Undersøgelse af disse muskler udløste de tidligere oplevede prikkende fornemmelser ned i venstre arm, og undersøgelse af musklerne i sæderegionen udløste tillige prikkende fornemmelser ned i venstre ben. Der fandtes i øvrigt normale neurologiske forhold og undersøgelse af øjnene og øjenbaggrund viste ligeledes normale forhold. Det konkluderedes, at der ikke var tegn på sygdom i hjernen eller migræne, men at symptomerne kunne skyldes muskulære forandringer muligvis som led i en infektion. <***> blev afsluttet med opfordring til at ægtefælle masserede hende.

Den 25. maj 1999 opsøgte <***> igen egen læge, idet symptomerne var vedvarende, og synet nu var forsvundet. Egen læge henviste <***> til speciallæge i øjensygdomme <***>, der havde tid den 31. maj 1999.

Den 26. maj 1999 opsøgte <***> igen egen læge, der bad øjenlæge <***> om en akut tid hos speciallægen, hvilket hun fik.

Senere samme dag blev <***> undersøgt af speciallæge <***>, der noterede, at den tidligere hovedpine nu var forsvundet, men at <***> de sidste to dage før den 26. maj 1999 havde færdedes som en blind. Synet på venstre øje var 6/60 og undersøgelse af øjenbaggrundene viste, at områderne omkring begge synsnerver var grænsesløret og havde småblødninger. Speciallæge <***> diagnosticerede tilstanden som dobbeltsidig synsnervebetændelse (neuritis optica bilateralis – papillitis), og tog på denne baggrund telefonisk kontakt til neuromedicinsk afdeling på <***>, og det aftaltes, at <***> her kunne modtages den 31. maj 1999. Speciallæge <***> ville forinden se <***> igen den 28. maj 1999.

Den 28. maj 1999 blev <***> igen undersøgt af speciallæge <***>, der ikke fandt nogen forværring i tilstanden, måske en lille bedring ved undersøgelsen af øjenbaggrunden.

I tiden fra den 28. til 31. maj 1999 blev <***>s syn værre på begge øjne, og den 31. maj 1999 kom <***> til neurologisk afdeling, <***>, hvor man nu fandt, at <***> var blevet helt blind på begge øjne. Ved undersøgelse af øjenbaggrunden fandtes, at områderne omkring synsnerverne var hævede, og at der var blødninger. I øvrigt fandtes normale neurologisk forhold. Der blev ordineret en akut CT-skanning og undersøgelse ved øjenlæge og udredningsprogram blev sat i værk, på mistanke om knude i hjernen. En CT-skanning af hjernen den 31. maj 1999 viste normale forhold, men akut MR-scanning viste blodpropper i hjernen og <***> blev samme dag sat i behandling med blodfortyndende medicin.

Der er klaget over, at lægerne på <***> den 16. og den 17. maj ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse af <***>, herunder at der ikke blev taget røntgenbilleder eller en skanning af hovedet.

Der er endvidere klaget over, at speciallæge i øjensygdomme <***> ikke stillede den rette diagnose (blodprop) og vurderede, at det ikke var nødvendigt med akut indlæggelse

Vedrørende den behandling, <***> modtog den 16. og den 17. maj 1999 i neurologisk modtagelse, har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at <***> blev set af 2 forskellige læger, der hver især foretog undersøgelser i overensstemmelse med almindelig neurologisk praksis. Forinden udskrivelsen den 17. maj 1999 blev det oplyst, at <***>s hovedpine var aftaget væsentligt, og der blev ikke fundet abnormiteter ved fuld objektiv neurologisk undersøgelse. Der blev overvejet alvorlige årsager til akut hovedpine, og der blev ved udskrivelsen aftalt ambulant efterkontrol i afdelingens hovedpineklinik.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at <***> ikke udviste symptomer, der burde have givet anledning til mistanke om blodprop i hjernens vener (sinustrombose).

Nævnet kan oplyse, at symptomerne på sinustrombose almindeligvis er tiltagende svær hovedpine, bevidsthedssvækkelse/bevidstløshed, kramper og lammelser

På denne baggrund finder nævnet ikke at kunne kritisere den behandling, <***> modtog af reservelæge A og reservelæge B på neurologisk afdeling, <***>, den 16. og den 17. maj 1999, herunder at lægerne ikke foranledigede. En CT-skanning af hjernen på det aktuelt foreliggende grundlag.

Vedrørende klagen over speciallæge <***>, har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at <***> udviste symptomer på dobbeltsidig synsnervebetændelse. Total blindhed er ekstremt sjældent ved dobbeltsidig synsnervebetændelse og forløbet er meget ukarakteristisk for sinustrombose.

Speciallæge <***> fandt således ikke tegn på hævelse eller rødme af øjnene, ligesom disse ikke var presset frem i øjenhulerne, som man ellers ville have forventet ved sinustrombose.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at der normalt ikke foretages indlæggelse af patienter med akut dobbeltsidig synsnervebetændelse, idet sådanne patienter oftest bliver udredt ambulant hos neurolog eller på neurologisk afdeling.

På denne baggrund finder nævnet ikke at kunne kritisere den behandling, <***> modtog af speciallæge i øjensygdomme <***> den 26. og den 28. maj 1999, herunder at speciallægen ikke fandt grundlag for akut indlæggelse.