Mangelfuld aflæsning af blodprøve for graviditet

Læge <***> har overtrådt lægelovens § 6, fordi hun ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 3. november 1999 i <***> .

Praktiserende læge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> i perioden fra juni 1999 til den 29. november 1999.

Den 28. oktober 1998 fødte <***> sit tredje barn. Den 10. december 1998, den 19. januar, den 22. juni og den 13. oktober 1999 fik hun hos lægerne i <***>, foretaget graviditetstest. Alle tests blev foretaget af lægehusets sygeplejersker, og alle var negative.

Den 1. november 1999 konsulterede <***>, læge <***>, fordi hun var bekymret for om hun var gravid. Hun havde taget 10-15 kg på i vægt, hendes mave var blevet stor, og hun havde ikke haft menstruation siden fødslen i oktober 1998. Praktiserende læge <***> foretog en gynækologisk undersøgelse, hvorved hun ikke med sikkerhed kunne afgøre, om <***> var gravid. Der blev derfor taget en blodprøve med henblik på påvisning af graviditet (HCG, undersøgelse for svangerskabshormon). Prøven blev undersøgt på <***>.

Den 3. november 1999 blev <***> af læge <***> (fast vikar i lægehuset) telefonisk informeret om, at undersøgelsen af blodprøven taget den 1. november 1999 var negativ for graviditet, og hun blev samtidig opfordret til at komme til videre udredning på grund af den udeblevne menstruation og den store mave.

Den 23. november 1999 var <***> til børneundersøgelse med sin datter og blev opfordret til at blive undersøgt.

Den 29. november 1999 undersøgte læge <***> hende i konsultationen og fandt en udfyldning nedadtil i maven. Der blev taget blodprøver, og <***> blev henvist til en speciallæge i gynækologi.

Den 6. december 1999 konstaterede speciallægen, at graviditetstesten var positiv, og ved ultralydsscanning blev der påvist et foster med hjerteaktion. Da speciallægen ikke kunne vurdere fostrets alder, henviste han <***> akut til gynækologisk ambulatorium, <***> hvor der den 9. december 1999 blev foretaget scanning, som viste, at <***> var gravid i uge 24 + 4.

Ifølge læge <***>s oplysninger blev terminen sat til 7. marts 2000 ved <***>s gennemscanning af barnet med henblik på misdannelser i januar 2000

Der er klaget over, at lægerne i <***> ikke konstaterede, at <***> var gravid.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af journalen, at der ved graviditetstest den 10. december 1998 samt den 19. januar, 22. juni og 13. oktober 1999 ikke fandtes tegn på graviditet.

Nævnet kan oplyse, at udebliven af menstruation efter en fødsel i kortere eller længere tid er almindeligt, også efter ophør med amning, og at man såfremt der ikke er ledsagesymptomer, herunder tegn på graviditet sædvanligvis blot vil afvente det spontane forløb.

Nævnet kan endvidere oplyse, at graviditetstesten kan udføres af kvinden selv eller foretages hos egen læge. I begge tilfælde er proceduren ens, idet man ved at anbringe nogle få dråber urin i et dertil indrettet kit efter få minutter får et sædvanligvis sikkert svar, når graviditeten er mere en nogle få uger gammel. Prøverne anses for at være yderst pålidelige, og i almen praksis foretages dagligt sådanne prøver uden lægens mellemkomst, idet kvinden blot træffer aftale med sekrætær eller sygeplejerske.

Yderligere kan nævnet oplyse, at lægen har lov til at anvende medhjælp. Ved anvendelse af medhjælp af lægen forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed. Nævnet finder på baggrund af ovenstående ikke grundlag for at fastslå, at dette ikke har været tilfældet i aktuelle situation.

Nævnet har tillige lagt vægt på, at det fremgår af journalen, at praktiserende læge <***> ved konsultationen den 1. november 1999 foretog blodprøve med henblik på undersøgelse for graviditet, og at hun ved undersøgelsen den 29. november henviste <***> til speciallæge i gynækologi, da blodprøven ifølge journalen den 3. november 1999 ikke havde vist tegn på graviditet, og da årsagen til <***>s mave var vokset ikke var fundet.

Nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere læge <***>s behandling af <***>.

For så vidt angår læge <***>s behandling af <***> den 3. november 1999 har nævnet lagt vægt på, at fremgår af svaret fra <***>, at der var tale om en kvalitativ måling, som var positiv (?P-Choriongonadotropin, kval.,arb. s.. 1 arb. enh. F?).

Nævnet kan oplyse, at en kvalitativ måling er en måling i arbitrære enheder, hvor 1 er = positiv, og 0 er = negativ. En kvantitativ måling er en måling af antallet af enheder, hvor et antal enheder, der er lavere end 10 er = negativ.

Nævnet kan endvidere oplyse, at en graviditetstest ved blodprøve sædvanligvis betragtes som 100% sikker.

Praktiserende læge <***> har sin udtalelse af 13. juni 2000 oplyst, at lægehusets EDB-system er af typen Æskulap, og at laboratoriedata som de aktuelle, overføres til systemet via edifact. De indkomne data gennemgås hver morgen af en af lægehusets læger, og bliver derefter overført til laboratorieskema i patientens elektroniske journal, hvorfra svar gives, når patienten ringer.

Læge <***> har endvidere oplyst, at en prøve som den aktuelle (en kvalitativ P-Chorion-gonadotropin) i laboratorieskemaet er anført som ?P-Choriongonadotropin, kva.?, idet der ikke er plads til flere bogstaver i det relevante felt. Først når man stiller curseren i feltet kan man se den fulde tekst. Imidlertid anføres en kvantitativ P-Choriongonadotropin på samme måde i laboratorieskemaet som en kvalitativ prøve, og medmindre curseren stilles i feltet, kan det således ikke umiddelbart ses, om der er tale om den eller den anden type prøve.

Endelig har læge <***> oplyst, at lægerne ved afgivelse af svar på laboratorieprøver normalt kun ser på oversigten, og alene ved tvivl flytter curseren til feltet for at se den underliggende (fulde) tekst, og derved kontrollerer, hvilken type prøve der tale om.

Læge <***> har i udtalelser af 16. maj og 10. juli 2000 oplyst, at hun den 3. november 1999 meddelte, at prøven var negativ, idet hun læste analysen som en kvantitativ prøve.

Læge <***> har endvidere oplyst, at hun ikke var i tvivl om, at den ordinerede analyse var kvantitativ, idet der i lægehuset langt overvejende foretages kvantitative målinger af svangerskabshormon, hvorfor hun ikke kontrollerede, hvilken type prøve der var tale om.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at prøven blev taget, fordi <***> ikke havde fået menstruation siden fødsel et år tidligere, og fordi hun havde taget 10-15 kg på og maven havde graviditetsform.

På denne baggrund finder nævnet, at læge <***> den 3. november 1999 burde have kontrolleret, om der var tale om kvantitativ eller en kvalitativ prøve, og nævnet finder herefter, at læge <***> har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***>, ved ikke at have foretaget en sådan kontrol.