Klage over mangelfuld undersøgelse og behandling af symptomer på diskusprolaps.

Overlæge <***>, reumatologisk afdeling, <***>, har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> i perioden fra den 24. oktober til den 5. november 1998.De involverede læger på medicinsk afdeling, <***>, har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af <***> i perioden fra den 9. til den 14. november 1998 og i perioden fra den 21. til den 23. marts 1999.

Sagsnummer:

0020515

Offentliggørelsesdato:

19. november 2000

Speciale:

Intern medicin

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Overlæge <***>, reumatologisk afdeling, <***>, har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> i perioden fra den 24. oktober til den 5. november 1998.

De involverede læger på medicinsk afdeling, <***>, har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af <***> i perioden fra den 9. til den 14. november 1998 og i perioden fra den 21. til den 23. marts 1999.

 

<***> blev den 24. oktober 1998 indlagt akut på reumatologisk afdeling, <***>. Han var 5 uger tidligere faldet ned fra et stillads i halvanden meters højde og havde 2 uger efter dette udviklet lændesmerter, som trak ned i højre hofte og lår. Der var blevet foretaget en røntgenundersøgelse, som ikke viste tegn på knoglebrud. Behandling hos en kiropraktor havde ikke afhjulpet smerterne. <***> blev nu indlagt på grund at tiltagende smerter med brændende fornemmelse bag brystbenet samt snurren i begge fingre og kvalme. Han havde ikke haft nogen problemer med vandladningen.

På grund af mistanke om en diskusprolaps ordinerede overlæge <***> en CT-scanning, som blev foretaget den 2. november 1998. Denne viste normale forhold på de tre nederste lændehvirvler (3., 4. og 5. lændehvirvel) bortset fra slidgigtforandringer på venstre side mellem 2 ryghvirvler. <***> blev under indlæggelsen behandlet med medicin og fysioterapi. Smerterne aftog under indlæggelsen, og den 5. november 1998 blev <***> udskrevet til fortsat ambulant fysioterapi.

Den 9. november 1998 blev <***> indlagt på medicinsk afdeling, <***>, på grund af en blodprop i højre underben. Der blev på denne baggrund iværksat blodfortyndende behandling, som skulle stå på i 3 måneder. <***> overgik samme dag til dagpatient. Da <***> havde en familiær disposition til koagulationsforstyrrelser, blev der foretaget udredning herfor.

Inden svarene på disse undersøgelser forelå, blev <***> den 21. marts 1999 imidlertid genindlagt på medicinsk afdeling, <***>, på grund af åndenød og brystsmerter. En røntgenundersøgelse viste tegn på lungebetændelse, hvorfor der blev iværksat penicillinbehandling. Der blev yderligere foretaget undersøgelse for eventuel blodprop i lungen ved en lungeperfusionsskintigrafi, som var normal. Da koagulationsundersøgelserne viste genetisk disposition for tendens til blodprop, blev <***> tilrådet langvarig behandling med medicin. Ved indlæggelsen den 21. marts 1999 oplyste <***>, at han fortsat havde rygsmerter, som blev undersøgt et andet sted, og at der var planlagt en MR-scanning. På denne baggrund foretog medicinsk afdeling sig ikke yderligere vedrørende rygsmerterne.

<***> fik via en speciallæge i reumatologi den 8. april 1999 udført en MR-scanning af lænden. Der påvistes en venstresidig prolaps mellem 2. og 3. lændehvirvel. <***> fik den 10. august 1999 foretaget en operation, hvor der blev fjernet en stor prolaps. Der var god effekt af indgrebet.

Der er klaget over, at lægerne på reumatologisk afdeling, <***>, ikke konstaterede, at <***> havde en diskusprolaps, hvilket man kunne have konstateret ved at foretage en MR-scanning.

Patientklagenævnet finder, at overlæge <***>, reumatologisk afdeling, <***>,
ikke har udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***> i perioden fra den 24. oktober 1998 til den 5. november 1998.

Nævnet har ved sin afgørelse heraf lagt vægt på, at <***> frembød subjektive og kliniske tegn på en discusprolaps fra de 2-3 øverste lændehvirvler (høj lumbal discusprolaps) med en forudgående sygehistorie, der var forenelig med en traumatisk prolaps.

Videre har nævnet lagt vægt på, at den af overlæge <***> ordinerede CT-scanning den 2. november 1998 blev udført på de 3 nederste niveauer til trods for, at <***>s symptomer og kliniske fund var forenelige med prolaps på et højere niveau, hvilket således også senere blev påvist og behandlet. Nævnet finder, at overlæge <***> burde have været opmærksom herpå, uanset at <***>s kliniske tilstand faktisk bedredes.

Patientklagenævnet finder, at de involverede læger på medicinsk afdeling, <***>, ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved deres behandling af <***> i perioden fra den 9. til den 14. november 1998 og i perioden fra den 21. til den 23. marts 1999.

For så vidt angår behandlingen i perioden fra den 9. til den 14. november 1998, hvor <***> blev indlagt med en højresidig dyb venetrombose, som blev påvist ved ultralydsundersøgelse, har nævnet lagt vægt på, at der på relevant vis blev iværksat antikoagulationsbehandling. <***>s ryglidelse blev noteret i forbindelse med indlæggelsen, men idet <***> ikke frembød tegn på sværere nerverodstryk, finder nævnet ikke at kunne kritisere, at man ikke fandt indikation for akut operation.

For så vidt angår behandlingen i perioden fra den 21. til den 23. marts 1999, hvor <***> blev genindlagt, fandtes symptomerne efter udredning, at kunne tilskrives lungeinfektion. <***>s ryglidelse blev berørt i forbindelse med indlæggelsen, herunder at der var planlagt en MR-scanning i april 1999, og idet <***> ikke frembød tegn på sværere nerverodstryk, finder nævnet ikke at kunne kritisere, at man ikke fandt indikation for akut operation.