Klage over, at der blev foretaget et forkert fosterskøn

Jordemoder 1, jordemoder 2 og jordemoder 3 har ikke overtrådt lov om jordemødre ved deres behandling af <****> i forbindelse med konsultationer den 4. juni, den 18. juni og den 28. og 29. juni 1999 på jordemoderklinikken, <****>.

, 40 år, førstegangsfødende og med forventet fødsel den 4. juli 1999, var den 4. juni 1999 til forebyggende undersøgelse hos jordemoder 1. Ifølge vandrejournalen foretog jordemoder 1 ikke noget skøn over fostervægten, men registrerede, at livmoderens størrelse var 43 cm. Ifølge sin udtalelse til sagen skønnede jordemoder 1, at ville føde et stort barn, fordi er 183 cm høj og før graviditeten vejede 93 kg.

Ved den efterfølgende forebyggende undersøgelse hos jordemoder 2 den 18. juni 1999, hvor var i 37 uger + 5 dage, skønnede hun fostervægten til 3400 gram. Livmoderens størrelse var uændret 43 cm.

Ved fødslen, der fandt sted den 29. juni 1999, blev fosterets hoved født normalt, men dets skuldre sad fast og måtte hjælpes frem af jordemoder 3 ved en slags Løvsets armløsning, således at barnet blev født med højre hånd og albue ved siden af ansigtet. Det nyfødte barn var slapt, men kom sig rimeligt hurtigt, og jordemoder 3 noterede, at der formentlig var opstået en lammelse af armen på grund af nervetryk (Duchenne Erbs Parese).

Der er klaget over, at de involverede jordemødre foretog fejlskøn med hensyn til fosterets forventede fødselsvægt.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere den behandling, som modtog af jordemoder 1, jordemoder 2 og jordemoder 3.

Patientklagenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af vandrejournalen fra den 4. juni 1999, at jordemoder 1 under sin svangerskabsundersøgelse af ikke foretog et konkret skøn af fostervægten, men at hun vurderede, at hun ville føde et stort barn.

Patientklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at under hele graviditeten fik foretaget sædvanlige undersøgelser, herunder også en undersøgelse af, om der forelå en graviditetsbetinget sukkersyge, hvilket blev afkræftet. I den forbindelse kan nævnet oplyse, at en graviditetsbetinget sukkersyge kan bevirke store børn.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at under graviditetsforløbet også fik målt livmoderens størrelse, hvilket den 18. juni 1999 blev suppleret af et fosterskøn, som blev foretaget af jordemoder 2.

Patientklagenævnet kan oplyse, at udøvelsen af et fosterskøn altid er behæftet med en vis usikkerhed, som i øvrigt er særlig stor, når der er tale om fostre på over 4500 gram som i det foreliggende tilfælde.

Patientklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at fødselsforløbet for , der var førstegangsfødende, i øvrigt havde skredet fuldstændigt normalt frem, således at jordemoder 3 heller ikke havde grundlag for at antage, at der var tale om et så stort foster.

På denne baggrund finder Patientklagenævnet ikke, at der i s graviditetsforløb var forhold, som indikerede, at jordemoder 1, jordemoder 2 og jordemoder 3 ikke skulle have udført deres svangreomsorg i henhold til almindeligt anerkendt faglig standard.

Patientklagenævnet finder således efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere de af jordemoder 1, jordemoder 2 og jordemoder 3 udøvede fosterskøn.