Klage over manglende information i forbindelse med vævsprøveudtagning samt vagtlægekontakt

Overlæge <***> har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, fordi han ikke i tilstrækkeligt omfang har journalført informationen af <****> den 8. februar 2000 på parenkymkirurgisk afdeling, <****> Sygehus 1.

Overlæge <***> har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af <****> den 8. februar 2000 på parenkymkirurgisk afdeling, <****> Sygehus 1.

Vagtlæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 12. februar 2000 i vagtlægekonsultationen.

Den 8. februar 2000 fik af overlæge <***> foretaget en vævsprøveudtagning fra blærehalskirtlen på grund af mistanke om kræft i blærehalskirtlen på parenkymkirurgisk afdeling, Sygehus 1. Ved undersøgelsen blev det bemærket, at blærehalskirtlen var stor, velafgrænset og godartet at føle på. Der blev ordineret antibiotika (200 mg Tarivid) før og efter undersøgelsen for at forebygge infektioner i forbindelse med prøveudtagningen.

Den 9. februar 2000 fik kulderystelser, og natten mellem den 11. og 12. februar 2000 følte han sig syg. Ved 15-tiden kontaktede han derfor telefonisk en vagtlæge, og det blev aftalt, at skulle møde op i lægekonsultationen. Den undersøgende vagtlæge vurderede, at det drejede sig om influenza, og hun gav derfor generelle råd herom.

Klokken 20.43 ringede s kone igen til lægevagten og talte med vagtlæge . Læge besluttede på baggrund af s oplysninger og det tidligere journalnotat at se tiden an. Ifølge blev han tilbudt en undersøgelse i vagtlægekonsultationen og fik generelle råd vedrørende afdækning og indtagelse af væske.

Den 13. februar 2000 blev indlagt akut på Sygehus 1 på mistanke om blodforgiftning (urosepsis), og den 16. februar 2000 blev han på grund af aftagende nyrefunktion overflyttet til nyremedicinsk afdeling, Sygehus 2.

Den 17. februar 2000 blev videreflyttet til nyremedicinsk afdeling, Sygehus 3, og behandlet for hæmolytisk uræmisk syndrom (en særlig tilstand med sprængning af de røde blodlegemer, blodmangel og ophørende nyrefunktion).

Ved afsluttende kontrol den 11. april 2000 var velbefindende, og nyrefunktionen var normal.

Der er klaget over, at overlæge <***> den 8. februar 2000 ikke informerede om de komplikationer, som vævsprøveudtagningen fra blærehalskirtlen kunne medføre, og om, at han skulle oplyse lægen om vævsprøveudtagningen, såfremt der tilkom feber.

Der er endvidere klaget over, at visiterende vagtlæge den 12. februar 2000 vurderede, at der ikke var behov for yderligere undersøgelse af .

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af den information, som overlæge <***> gav i forbindelse med vævsprøveudtagningen fra blærehalskirtlen.

Ifølge blev han ikke informeret om de komplikationer, som vævsprøveudtagningen fra blærehalskirtlen kunne medføre, og om at han skulle oplyse lægen om undersøgelsen, såfremt der tilkom feber.

Ifølge overlæge <***> blev informeret om risikoen for komplikationerne.

Nævnet har lagt vægt på, at en vævsprøveudtagning fra blærehalskirtlen, ifølge overlæge <***>, foretages af et fast team bestående af ham selv og en sygeplejerske efter en fast rutine, som bl.a. indebærer information om risikoen for infektion. Denne information gentages ifølge overlæge <***> ved undersøgelsens afslutning, hvor patienten får udleveret yderligere antibiotikum til indtagelse næste morgen.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at var bekendt med, at det var et antibiotikum, han havde fået udleveret til indtagelse i forbindelse med vævsprøveudtagningen og dagen efter.

Nævnet finder det herefter sandsynliggjort, at overlæge <***> har givet information vedrørende de komplikationer, som vævsprøveudtagningen fra blærehalskirtlen kunne medføre

Patientklagenævnet finder grundlag for kritik af overlæge <***>s journalføring af den information, som han gav i forbindelse med vævsprøveudtagningen fra blærehalskirtlen.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det ikke af journalen den 8. februar 2000 fremgår, at fik nogen information.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af vagtlæge s behandling af den 12. februar 2000.

Nævnet har herved lagt vægt på, at tidligere på dagen var blevet undersøgt af en vagtlæge i vagtlægekonsultationen, som havde vurderet, at han havde influenza, og at vagtlæge vurderede, at der ikke var sket en ændring i hans tilstand siden da.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at vagtlæge opfordrede til på ny at rette henvendelse ved fortsatte gener samt gav generelle råd vedrørende afdækning og indtagelse af væske ved høj feber.

Nævnet har tillige lagt vægt på, at vagtlæge ikke blev oplyst om vævsprøveudtagelsen fra blærehalskirtlen, som var blevet foretaget den 8. februar 2000.

Nævnet finder således, at vagtlæge på relevant vis skønnede, at s tilstand kunne ses an.