Klage over mislykket igangsætning uden ordination af kejsersnit

De læger, der var involveret i igangsættelsen af <****>s fødsel i perioden fra den 8. til den 14. juli 1997 på fødeafdelingen, <****>, har ikke overtrådt lægeloven.

Overlæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> i forbindelse med fødslen af hendes søn den 14. juli 1997 på <****>.

var 29 år, førstegangsfødende og 41 uger + 6 dage henne i sin graviditet, da hun tirsdag den 8. juli 1997 blev indlagt på fødegangen på med henblik på igangsættelse. s graviditet var ukompliceret med undtagelse af bækkenløsning de sidste tre måneder og overvægt.

Fødslen blev forsøgt igangsat ved oplæggelse af et hormonpræparat i skeden (Minprostin) med henblik på at ”modne” livmoderhalsen. Igangsættelsesforsøget blev gentaget onsdag den 9. juli 1997, men fødslen gik ikke i gang.

Torsdag den 10. juli 1997 blev der holdt pause i igangsættelsesforsøget. Fredag den 11. og lørdag den 12. juli 1997 blev der igen forsøgt igangsættelse, men uden at fødslen gik i gang.

Det blev aftalt, at skulle henvende sig igen mandag den 14. juli 1997. Den 13. juli 1997 kl. 0.45 om natten henvendte sig imidlertid på fødegangen, idet der var småkontraktioner.

Den 14. juli 1997 om morgenen blev der foretaget en ny vurdering af , og efter en undersøgelse ordinerede overlæge hindesprængning, hvor der blev udtømt grønt fostervand. Der blev påsat skalp-elektrode med henblik på at registrere barnets hjerteaktion under fødslen. Der blev også opsat vestimulerende drop, idet veerne var uregelmæssige. Hjertelyden blev hele tiden vurderet til at være god.

Kl 13.15 var livmodermunden fuldt åben, og fik presseveer. I presseperioden var der påvirket hjertelyd. Da fosterhovedet var på bækkenbunden, blev der anlagt klip i mellemkødet (episiotomi) og sugekop. Kl. 13.47 fødte en levende dreng på 4200 gram og 55 cm med Apgar Score 6 efter 1 minut og 10 efter 5 minutter (Ved en Apgar Score bedømmes den nyfødtes tilstand. Man giver point for hjerteaktion, vejrtrækning, reflekser, hudfarve og musklernes spændingstilstand. Der gives fra 0 - 2 for hver kvalitet, og maksimum er derfor samlet 10).

Den 14. december 1998, da drengen var knap 1½ år, fik han stillet diagnosen tetraplegier med nedsat tonus (musklernes spændingstilstand) i musklerne.

Der er klaget over, at fødslen i begyndelsen af juli 1997 forgæves blev sat i gang over tre dage, og uden at der blev ordineret kejsersnit.

Der er endvidere klaget over, at der ikke blev reageret på grønt fostervand eller dyk i hjerterytmen under selve fødslen den 14. juli 1997.
Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere de læger, som var involveret i igangsættelsen af s fødsel fra den 8. til den 14. juli 1997.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at havde terminsdato den 25. juni 1997, og at hun under graviditeten var generet af bækkenløsning, men at graviditeten bortset herfra var ukompliceret. blev tilbudt aflastende indlæggelse på hospitalet, men ville hellere aflaste hjemme.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at der ikke var nogen tvingende indikation for at igangsætte fødslen, før var gået to uger over terminsdatoen. Det er nævnets opfattelse, at det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at man to uger efter terminsdato sætter fødslen i gang på indikationen overbåren graviditet (graviditas prolongata).

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at livmoderhalsen ved undersøgelsen den 8. juli 1997 blev fundet umoden, hvorfor der blev ordineret igangsættelse af fødslen med stikpiller, der har til formål at blødgøre livmoderhalsen og lidt efter lidt fremkalde veer, der får livmodermunden til at udvide sig.

Det er nævnets opfattelse, at det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at en igangsættelse af en fødsel strækker sig over flere dage. Nævnet kan oplyse, at igangsættelse af en fødsel typisk sker efter følgende mønster: Stikpiller i 2-3 dage, herefter en dags pause, så igen stikpiller i 2 dage, herefter pause og revurdering efter 1-2 dage).

Nævnet har endelig lagt vægt på, at fødslen, inden nåede at blive revurderet den 14. juli 1997, gik i gang af sig selv.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere den behandling, som overlæge gav den 14. juli 1997.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at en jordemoder ved sin undersøgelse den 14. juli 1997 kl. 8.45 fandt livmodermunden 3-4 cm åben og med hinder foran, hvorfor hun efter aftale med overlæge foretog hindesprængning med udtømmelse af grønt fostervand.

Nævnet kan oplyse, at grønt fostervand skyldes afgang af tarmindhold (meconium) i fostervandet og er et tegn på, at fostret er eller har været påvirket af iltmangel.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at barnets hjertelyd, da man fandt grønt fostervand, blev overvåget med CTG (kontinuerlig registrering af barnets puls og veerne) med henblik på at be- eller afkræfte, at der forelå iltmangel.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at CTG overvågningen viste normale forhold, hvilket efter nævnets opfattelse taler for, at barnet var velbefindende, og at der var derfor ikke var indikation for kejsersnit på mistanke om truende iltmangel.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at CTG-kurven var normal frem til presseperioden kort efter kl. 13, hvor der indtrådte dyk i hjertelyden – såkaldte sene decelerationer, hvilket vil sige dyk i fostrets puls efter en ve. Nævnet kan oplyse, at sådanne dyk i hjertelyden kan være tegn på truende iltmangel, og det blev derfor relevant besluttet at forløse med en sugekop.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at der blev trukket tre gange i sugekoppen med moderat træk, hvorved hovedet fulgte pænt med, og at kl. 13.47 fødte en levende dreng.

Det er nævnets opfattelse, at denne fremgangsmåde var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, idet man herved opnåede, at barnet fødtes hurtigst muligt efter at mistanken om truende iltmangel var indtrådt.