Skift af ernæringssonde efter 5 dage

Læge har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin undersøgelse og behandling af den 11. juli 1999 på kirurgisk gastroenterologisk afdeling <***>, <***>.Overlæge har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling af den 7. juli 1999 på kirurgisk gastroenterologisk afdeling <***>, <***>.

Sagsnummer:

0020807

Offentliggørelsesdato:

20. januar 2001

Speciale:

Mavetarmsygdomme, kirurgiske (kirurgisk gastroenterologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Læge <****> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin undersøgelse og behandling af <****> den 11. juli 1999 på kirurgisk gastroenterologisk afdeling <***>, <***>.

Overlæge <****> har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling af <****> den 7. juli 1999 på kirurgisk gastroenterologisk afdeling <***>, <***>.

 

havde siden marts 1997 haft synkeproblemer, som var blevet forværret med yderligere vægttab, hvorfor egen læge i vinteren 1998 og foråret 1999 havde henvist til hende til nærmere udredning på . blev efterfølgende henvist til videre behandling på øre-næse-halsafdelingen, .

Den 19. marts 1999 fik med vanskelighed lagt en sonde gennem spiserøret. havde på dette tidspunkt klaget over, at hun ofte fik maden galt i halsen, og det blev konstateret, at hun havde et forsnævret spiserør, uden at det var muligt at finde en forklaring herpå.

Frem til juli 1999 havde stadig en sonde gennem næsen og spiserøret ned i maven. Sonden blev ind imellem tilstoppet, og fik derfor foretaget skylning, rensning og omlægning på øre-næse-hals afdelingen, .

Efter fornyet tilstoppelse i starten af juli 1999 blev det besluttet, at skulle have lagt et ernæringskateter (gastrostomi-sonde) direkte gennem huden på maven og ind i mavesækken (gastrostomi), og den 7. juli 1999 foretog , kirurgisk gastroenterologisk afdeling <***>, , indlæggelse af et Foleykateter størrelse 22.

Det fremgår af hospitalsjournalen, at senere samme dag ved tilsyn blev beskrevet som velbefindende, men lettere forpint. Den 8. juli 1999 havde hun ingen særlige mavesmerter. Den 9. juli 1999 var fortsat velbefindende og begyndte at få næring gennem den anlagte sonde, samtidig med at hun samme dag tog hjem på weekend.

Den følgende dag var der utæthed omkring sonden ved indstikstedet i maven. Sonden blev kontrolleret og trukket op og var umiddelbar tæt, men blev dog utæt igen samme nat.

Den 11. juli 1999 blev dårlig. Der var kaffegrumslignende sekret omkring sonden og tegn på blod, ligesom maven var begyndt at blive udspilet og øm. Lægen på øre-næse-halsafdelingen, der tilså bestilte på denne baggrund et tilsyn fra kirurgisk gastroenterologisk afdeling <***>.

Samme dag, den 11. juli 1999, blev undersøgt af forvagten på kirurgisk gastroenterologisk afdeling <***>, , som i forbindelse hermed skiftede katetret.

På grund af fortsatte problemer og siven fra sonden og specielt på baggrund af, at den 13. juli 1999 pludselig blev meget dårlig med tegn på påvirkning af bughinden, blev det besluttet at reoperere hende. Ved denne operation blev det konstateret, at mavesækken var perforeret af sonden, som lå mellem tarmene. Mavesækken blev lukket, og der blev anlagt en ny sonde i tyndtarmen.

I den følgende tid havde det dårligt, i perioder kritisk dårligt, og hun var i perioder indlagt på intensiv afdeling, ligesom der blev foretaget flere operative indgreb. Først i slutningen af august / begyndelsen af september måned 1999 begyndte s tilstand langsomt at blive væsentligt bedre.

Der er klaget over, at overlæge den 7. juli 1999 anlagde gastrostomisonden forkert, samt at læge den 11. juli 1999 ikke foranledigede en røntgenundersøgelse iværksat for at kontrollere, at den anlagte sonde var korrekt placeret.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af overlæge i forbindelse med anlæggelsen af gastrostomisonden den 7. juli 1999.

Nævnet finder således, at anlæggelsen af et ernæringskateter (gastrostomisonde) direkte i mavesækken var velbegrundet, idet nævnet herved har lagt vægt på, at var under udredning for synkeproblemer.

Nævnet finder ligeledes, at anvendelsen af åben operation var velbegrundet, idet nævnet herved har lagt vægt på, at havde betydelig forsnævring ved indgangen til spiserøret, hvorfor anlæggelse af sonden ved kikkertrørsteknik formentlig ikke ville være mulig.

Nævnet finder desuden, at overlæge udførte indgrebet i overensstemmelse med sædvanlig lægefaglig praksis.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der udfra procedurebeskrivelsen i journalen ved indgrebet blev syet rundt om det hul i mavesækken, hvorigennem kateteret skulle føres ind i mavesækken for at modvirke udsiven af mavesaft (tobaksposesuturer). Endvidere blev mavesækken syet fast til bugvæggen (fiksationssuturer), således at der ikke var mellemrum mellem stedet, hvor sonden gik ind i mavesækken og selve bugvæggen. For yderligere at modvirke, at kateteret gled ud, blev der fyldt væske i en ballon tæt på spidsen af kateteret.

Det forhold, at forankrin-gen -af mavesækken til bagsiden af bugvæggen i efterforløbet bristede, mest sandsynligt som følge af, at fiksationssuturerne skar igennem vævet i bugvæggen, finder Patientklagenævnet at måtte betegne som en hænde-lig og velkendt komplikation, der ikke kan tilskrives manglende omhu og samvittighedsfuldhed fra overlæge s side.

Patientklagenævnet finder grundlag for kritik af læge s undersøgelse og behandling af den 11. juli 1999.

Nævnet finder således, at læge i forbindelse med, at han ved tilsynet den 11. juli 1999 efter gennemgang af s sygeforløb og efter klinisk undersøgelse fandt en udskiftning af gastrostomisonden nødvendig, burde have foranlediget, at placeringen af denne efterfølgende blev røntgenkontrolleret.

Nævnet har herved lagt vægt på, at læge fjernede kateteret på grund af utæthed omkring dette og anlagde et nyt kateter blindt, hvilket nævnet finder var forbundet med en ikke ubetydelig risiko for, at kateteret blev placeret uden for mavesækken, når udskiftningen blev foreta-ges kun 4 dage efter, at det operativt var anlagt. Nævnet har herved lagt vægt på, at der efter 4 dage ikke er dannet en fast for-bindelse mellem mavesækkens væg og bugvæggen, men derimod en forbindelse, der er sprød og som trods syning relativt let kan briste.

Patientklagenævnet finder således, at læge , da han vurderede, at der var behov for udskiftning af kateteret allerede 4 dage efter, at det var anlagt operativt, ikke burde have foretaget skiftet blindt, men foretaget det over en leder og ved gennemlysning med samtidig indgift af røntgenkontrast, således at det kunne sikres, at den nyanlagte sonde var placeret i mavesækken.

Patientklagenævnet finder desuden, at læge , da han som forvagt besluttede at udskifte kateteret uden at foranledige en røntgenkontrolundersøgelse, forinden burde have konfereret sin beslutning med en erfaren mellemvagt eller bagvagt.

Ifølge læge s udtalelse til sagen konfererede han med både mellemvagt og bagvagt, hvilket disse i deres udtalelse til sagen imidlertid ikke erindrer fandt sted. Da læge yderligere ikke journalførte den af ham omtalte konferering, finder Patientklagenævnet uanset den udførlige vejledning, der er beskrevet i journalnotat af 11. juli 1999, ikke tilstrækkelig dokumentation for, at denne var foretaget.

Sammenfattende finder Patientklagenævnet derfor, at læge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin undersøgelse og behandling af ved tilsynet den 11. juli 1999.