Klage over lægelig undersøgelse og behandling af symptomer fra den øverste del af bevægeapperatet

Praktiserende læge <***> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> i perioden fra den 6. januar 2000 til den 2. februar 2000.

Den 17. august 1999 henvendte <***> sig til læge <***> på grund af smerter i panderegionen. Hun havde forinden aflagt konsultation hos en praktiserende øjenlæge, som skønnede, at det kunne dreje sig om pandehulebetændelse. Læge <***> vurderede, at det drejede sig om smerter udløst fra ansigtsfølenerven og påbegyndte med medicinsk behandling heraf med tablet Tegretol. Ved kontrol den 26. august 1999 oplyste <***>, at smerterne over øjet nu var væk, men at der var opstået muskel- og ledsmerter.

Læge <***> bestilte den 26. august 1999 en blodsænkningsundersøgelse, som viste en sænkning på 66. Undersøgelsen blev gentaget den 6. september 1999 og blodprøver viste forhøjet sænkningsreaktion (SR) 74 og forhøjet CRP på 1000. Lægen fandt på baggrund heraf tilstrækkelige holdepunkter for polymyalgi-diagnosen og påbegyndte behandling med Tablet Prednisolon 25 mg dagligt i 10 dage med planlagt konsultation herefter. Ved kontrol den 17. september 2000 planlagde han aftrapning af Prednisolon dosis med 5 mg hver 10.dag.

I perioden fra den 4. oktober 1999 til den 6. januar 2000 foretog læge <***> hyppige kontroller af udviklingen i sygdommen og effekten af den givne medicin.

Kontrollerne, der fandt sted den 17. december 1999 samt den 28. og den 29. december 1999, blev foretaget af en vikar med fast tilknytning til lægekonsultationen.

Læge <***> undersøgte den 6. januar 2000 <***> på grund af nytilkomne smerter i tindingeregionerne samt smerter og besvær med at åbne munden. Han henviste på baggrund af disse symptomer til røntgenundersøgelse af kæbeleddene.

Den 10. januar 2000 blev dosis af Prednisolon øget og den 14. januar 2000 blev der konstateret god effekt af behandlingen.

Den 2. februar 2000 blev <***> henvist til speciallæge i øjensygdomme på grund af synsfeltudfald og ømhed over tindingernes pulsårer. Ved øjenlægens undersøgelse blev der fundet tegn på karakteristiske øjenforandringer, som det ses ved Polymyalgia rheumatica. <***> blev indlagt den 3. februar 2000 på medicinsk afdeling, <***>, hvor man påbegyndte højdosisprednisonbehandling med efterfølgende planlagt nedtrapning. Under indlæggelsen blev der taget biopsi fra tindingens pulsåre. Mikroskopisk undersøgelsen af vævet den 6. februar 2000 viste forandringer forenelige med betændelsestilstand i pulsåren ved tindingeregionen.

Der er klaget over, at læge <***> ikke kontrollerede sygdommen tilstrækkeligt, og at der blev ordineret for lave doser Prednisolon. Det er oplyst, at <***>s lidelse blev værre, og at hun på denne baggrund fik forringet synet.

Patientklagenævnet finder, at læge <***> har udvist omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med sin undersøgelse og behandling af <***> i perioden fra den 17. august 1999 til den 6. januar 2000.

Nævnet har lagt vægt på, at læge <***> har oplyst, at han ved <***>s henvendelse i august måned 1999 gennem journalnotater fra andre læger i samme lægepraksis havde kendskab til, at hun gennem lang tid havde haft vekslende gener fra bevægeapparatet, blandt andet havde der i april 1999 af hendes daværende læge været rejst mistanke om, at hun led af sygdommen polymyalgi. Diagnosen kunne på dette tidspunkt ikke sandsynliggøres ved blodprøveundersøgelse, idet blodsænkningen(SR) var lav, og behandling var derfor ikke iværksat. I forbindelse med konsultation den 26. august 1999 fandt han igen symptomer på polymyalgia og sandsynliggjorde diagnosen ved at få foretaget 2 blodsænkningsreaktioner. Ved begge undersøgelser fandtes blodsænkningsreaktionen forhøjet.

Nævnet finder, at diagnosen polymyalgi således rimeligt sikkert var verificeret og da der ikke samtidig sås symptomer på betændelsestilstand i pulsåren ved tindingeregionen (arteritis temperalis), var det relevant at starte behandling på det aktuelle grundlag, uden at der blev taget vævsprøve fra pulsåren i tindingeregionen.

Nævnet kan oplyse, at det er relevant at starte en behandling med Prednisolon med en startdosis på 25 mg dagligt, selv om man ofte anbefaler en højere dosis. I denne sammenhæng er det vigtigt at følge udviklingen af sygdommen nøje. Dette gøres dels ved at kontrollere, at symptomerne forsvinder eller i hvert fald bliver bedre, dels ved at kontrollere, at blodsænkningsreaktionen normaliseres på behandlingen. Ofte falder blodsænkningen dramatisk fra de høje værdier til normale værdier, når behandling med binyrebarkhormon (prednison) indledes.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at læge <***> har oplyst, at han efter diskussion med <***> bevidst valgte at starte med en lille dosis Prednisolon under hensyn til en bestående overvægt og under hensyn til, at hun havde udtrykt forbehold overfor prednisonbehandling på grund af bivirkninger. <***> havde givet accept af prednisonbehandling under forudsætning af, at prednisonbehandlingen hurtigst muligt blev aftrappet. Ved kontrol den 17. september 2000 var sænkningsreaktionen faldet til 48 og de subjektive symptomer var ifølge læge <***> stort set forsvundet. Han planlagde derfor aftrapning af Prednisolon dosis med 5 mg hver 10. dag.

Nævnet har tillige lagt vægt på, at læge <***> ved kontroller sikrede sig, at blodsænkningsreaktionen faldt på den givne behandling og samtidig ved sin udspørgen af <***> sikrede sig, at der var effekt af behandlingen på hendes symptomer fra bevægeapparatet.

Nævnet kan oplyse, at laboratorieskemaerne, hvoraf resultaterne af blodprøverne fremgår, er en del af journalen. Der stilles ikke krav om, at værdierne overføres til kontinuationsarkene.

Nævnet finder, at den lægelige undersøgelse, behandling og kontrol således indtil den 6. januar 2000 har levet op til den almindeligt anerkendte faglige standard.

Nævnet finder, at læge <***> har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med kontrol med udviklingen af <***>s symptomer i perioden fra den 6. januar 2000 til den 3. februar 2000.

Nævnet har lagt vægt på, at <***> i løbet af sidste halvdel af december måned 1999 og begyndelsen af januar måned 2000 fik flere og flere symptomer fra øverste del af bevægeapparatet og at hun den 6. januar 2000 henvendte sig hos læge <***> på grund af voldsomme smerter i højre kæbeled. Da han var vidende om hendes polymyalgi, og da det er almindeligt, at symptomerne ved polymyalgi kan være meget varierende, burde han i forbindelse med konsultationen have været mere opmærksom på udvikling i polymyalgisygdommen og have foranlediget, at der blev taget en blodsænkningsreaktion, idet denne prøve er altafgørende for at følge udviklingen af polymyalgisygdommen.

Nævnet kan oplyse, at det ved sygdommen polymyalgi er vigtigt at være ekstra opmærksom på symptomer fra tindingeregionen, som kan være tegn på en alvorlig komplikation ved sygdommen og i sådanne tilfælde vil blodsænkningsreaktionen som regel være kraftigt forhøjet.