Klage over manglende erkendelse af underkropsstilling

Jordemoder <****> har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af <****> i perioden fra den 3. marts til den 24. maj 1999 på fødeafdelingen, <****> .

De jordemødre, der var involveret i behandlingen af <****> på barselsgangen på <****> i perioden fra den 24. til den 31. maj 1999, har ikke overtrådt lov om jordemødre.

De jordemødre, der var involveret i informationen af <****> på barselsgangen på <****> i perioden fra den 24. til den 31. maj 1999, har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling.

var 34 år, førstegangsfødende og i uge 32, da hun den 17. marts 1999, fik foretaget ultralydscanning, som viste, at fosteret lå i underkropstilling.

Ved de 5 efterfølgende jordemoderkontroller i april og maj 1999 fandt jordemoder , at fosteret lå i hovedstilling.

Den 24. maj 1999, da var 42 uger henne i sin graviditet, kom hun til fødeafdelingen på grund af vandafgang og begyndende veer. Den jordemoder, som modtog , fandt fosteret i hovedpræsentation. Først ved de fortsatte undersøgelser fik jordemoderen mistanke om underkropstilling, og hun foranledigede, at der blev foretaget ultralydscanning, som viste, at fosteret lå i underkropstilling. Herefter blev der foretaget akut kejsersnit, hvorved der blev forløst en pige på 4680 gram.

I dagene efter fødslen havde problemer med amningen.

Den 1. juni 1999 konstaterede en sundhedsplejerske, at ammeproblemerne skyldtes, at barnet havde et for stramt tungebånd. Da var til kontrolvejning med barnet den 3. juni var vægten 3900 g. Barnet fik klippet tungebåndet i forbindelse med tilsyn af en overlæge fra øre-næse-halsafdelingen og ved kontrolvejning to dage efter var vægten på 4110 g.

Der er klaget over, at jordemoderen ved konsultationerne indtil den 24. maj 1999 ikke foretog tilstrækkelige og korrekte undersøgelser, idet hun ved disse lejligheder vurderede, at fostret lå i hovedstilling, når det ved fødslen den 24. maj 1999 blev konstateret, at fostret lå i underkropstilling.

Endvidere er der klaget over, at jordemødrene og plejepersonalet på barselsgangen ikke foretog undersøgelser til afklaring af, hvorfor s bryster fik store blodige sår, idet det senere blev konstateret, at den nyfødte pige havde et for stramt tungebånd.

Videre er der klaget over, at plejepersonalet ikke var opmærksomt på, at den nyfødte piges afføring ikke var normal.

Endelig er der klaget over, at ikke fik en tilstrækkelig fyldestgørende vejledning om amningsteknikker, herunder ikke blev informeret om, at mælken var længere om at løbe til, når man har født ved kejsersnit.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere jordemoder for hendes undersøgelser og behandling af i perioden fra den 3. marts til den 24. maj 1999.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det af vandrejournalen fremgår, at første gang blev undersøgt af jordemoder den 3. marts 1999, da var 30 uger henne i sin graviditet, og at der ved den lejlighed ikke blev noteret noget om fosterstilling i svangerskabsjournalen.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at den 17. marts 1999 var til undersøgelse på svangreambulatoriet på , hvor man foretog en ultralydscanning, som viste et levende foster i underkropstilling svarende til 32 ugers graviditet. Af journalen fremgår det, at der blev aftalt kontrol hos egen læge og jordemoder samt genhenvisning, såfremt fostret stadig i uge 37 lå i underkropstilling.

Nævnet har også lagt vægt på, at det af svangrejournalen fremgår, at var til undersøgelse hos jordemoder den 21. april (uge 37), 28. april (uge 38), 5. maj (uge 39), 12. maj (uge 40) og 19. maj 1999 (uge 41), hvor jordemoder ved alle 5 lejligheder fandt, at fosteret lå i hovedstilling.

Videre har nævnet lagt vægt på, at jordemoder til sagen har oplyst, at hun ikke var i tvivl om, at fosteret lå i hovedstilling ved de udvendige undersøgelser, samt at blev undersøgt indvendig ved den ene af konsultationerne, formentlig i 37. eller 38. uge, men heller ikke ved den lejlighed var jordemoder i tvivl om, at fosteret lå i hovedstilling, hvorfor hun ikke fandt anledning til, at der blev foretaget scanning.

Nævnet kan oplyse, at ultralydsundersøgelser med henblik på fosterpræsentation normalt kun foretages ved mistanke om uregelmæssigheder, hvilket vil sige på indikation.

Endvidere kan nævnet oplyse, at i 30. graviditetsuge ligger ca. 25 % af fostrene i underkropstilling, mens ved terminen findes kun ca. 4% af fostrene i underkropstilling. Der er således mange fostre, der vender sig i slutningen af graviditeten.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere de jordemødre, som var involveret i behandlingen af og hendes nyfødte datter på barselsafdelingen i perioden fra den 24. til den 31. maj 1999.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at den nyfødte pige umiddelbart efter fødslen blev undersøgt af en børnelæge, som ikke fandt noget unormalt ved barnets mund.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at den 24. maj 1999 kl. 5.30 kom til fødeafdelingen på grund af vandafgang og begyndende veer, og at man på grund af underkropstilling foretog kejsersnit, hvorved man forløste en levende pige på 4680 gram.

Nævnet har også lagt vægt på, at det af kardex fra den 24. maj 1999 fremgår, at barnet suttede fint og var hidsig, samt at det kl. 14.50 blev noteret, at barnet suttede ofte og gerne.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af kardex fremgår, at barnet den 25. maj 1999 suttede fint på begge sider om morgenen, og senere at barnet suttede fint, men skævt på venstre side ved første amning, men at det var fint nu. Endnu senere på dagen blev det noteret i kardex, at barnet suttede ivrigt en enkelt gang, og at barnet fik supplerende 15 ml vand på bæger.

Nævnet har også lagt vægt på, at det af kardex fremgår, at barnet suttede fint den 26. maj 1999, og at alt var vel den 27. maj 1999, hvor barnet suttede fint, og fik en lille hånd til amningen, samt at barnet den 28. maj 1999 suttede fint, og at klarede amning og pasning flot, samt at en jordemoder gav ”påhæftningshjælp”.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af kardex fremgår, at barnet den 29. maj 1999 suttede fint, og at hun brugte suttebrik, da brystvorterne var meget ømme. Senere samme dag blev det noteret i kardex, at barnet suttede flot og var meget ihærdigt uden suttebrik, og at der dog var brug for påhæftningshjælp.

Nævnet har også lagt vægt på, at det af kardex fremgår, at barnet den 30. maj 1999 suttede godt, men var utålmodig, samt at der blev aftalt kontrolvejning, idet barnet ikke tog noget på i vægt i forbindelse med amningen, og der blev lagt en plan for natten med amning ca. 15 minutter på hvert bryst og eftermadning. Det fremgår af kardex, at det blev aftalt, at skulle ringe, når barnet vågnede. Senere blev det noteret i kardex, at barnet suttede 1 gang på venstre bryst og havde svært ved at tage fat, samt at barnet så fin og velhydreret ud, og jordemoderen talte med om mængden af mælk og nedløbsrefleksen.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at og barnet blev udskrevet den 31. maj 1999, og at der blev aftalt besøg af sundhedsplejerske den 1. juni 1999, samt ny kontrolvejning på sygehuset den 2. juni.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at den 3. juni 1999 var til kontrolvejning med barnet, hvor vægten var 3900 g, og at barnet fik klippet tungebåndet i forbindelse med tilsyn af en overlæge fra øre-næse-halsafdelingen, idet tungebåndet virkede noget kort og tyndt. Barnet blev ved samme lejlighed undersøgt af en læge fra børneafdelingen, som gav anvisninger på den videre amning, og der blev aftalt kontrolvejning to dage efter, hvor vægten var 4110 g.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at vicechefjordemoderen fra sygehuset til sagen har oplyst, at personalet på barselsgangen har forsøgt at hjælpe med hendes ammeproblemer på forskellige måder, og at stramt tungebånd sjældent er årsag til ammeproblemer. Endvidere har vicechefjordemoderen til sagen oplyst, at normal afføring hos et spædbarn er et vidt begreb, og at den første afføring er tyk og sort, hvorefter den gradvist ændrer sig til en tyndere og mere gullig afføring, samt at afdelingen hele tiden har været opmærksom på, om barnet var i trivsel.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet samlet grundlag for at antage, at de involverede jordemødre handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af og hendes nyfødte datter.

Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at antage, at ikke blev informeret tilstrækkelig om amning af sin nyfødte datter, idet det af kardex fremgår, at de involverede jordemødre har været opmærksomme på s ammeproblemer og forsøgt afhjælpning heraf, dels ved påhæftningshjælp, dels ved suttebrikker og dels ved supplerende tilskud.