Klage over sen diagnostik af brud på albuen

Lægerne på ortopædkirurgisk afdeling, , har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af den 17. marts 2000 i forbindelse med et brud på albuen.

Sagsnummer:

0021121

Offentliggørelsesdato:

19. januar 2001

Juridisk tema:

Ansvarsfordeling

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Lægerne på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af <****> den 17. marts 2000 i forbindelse med et brud på albuen.

 

Fredag den 17. marts 2000 snublede og slog højre albue mod jorden.

Kl. 15.20 samme dag ankom hun til skadestuen på , hvor hun blev undersøgt af reservelæge . Han iværksatte herefter en røntgenundersøgelse af albueleddet, hvor han fandt, at der var en lille blodansamling i albueleddet, men ikke tegn til knoglebrud (fractur).

Reservelæge iværksatte som smerteaflastning behandling med løs armslynge (mitella) et par dage og informerede samtidig om vigtigheden af ikke at benytte armslyngen for længe.

Mandag den 20. marts 2000 blev der ved en røntgenkonference fundet et knoglebrud (fraktur), svarende til øverste ende af underarmsbenet (collum radii), og blev derfor indkaldt til behandling.

Samme aften fik hun anlagt en høj, vinklet gipsskinne over højre arm (OE), og der blev aftalt kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium efter 14 dage.

Den 3. april 2000 i ortopædkirurgisk ambulatorium blev det konstateret, at der var nogen bevægelsesindskrænkning, hvorfor der blev iværksat genoptræning af albuen ved fysioterapeut.

Der er klaget over, at reservelæge ikke opdagede et brud i albuen. Det er hertil oplyst, at først mandag den 20. marts 2000 blev kontaktet af sygehuset med besked om, at albuen var brækket.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af reservelæge i forbindelse med hans behandling af .

Nævnet har lagt vægt på, at reservelæge ifølge skadesjournalen foretog en klinisk undersøgelse, hvor han fandt, at der var normal bevægelighed i skulderleddet på højre side og ingen smerter ved tryk omkring skulderleddet. Der var direkte ømhed svarende til albueleddet, primært ved senetilhæftningen for albuens strækkemuskel (musculus triceps brachii). Der var desuden 20o strækkedefekt (extensionsdefekt) af albueleddet. Der var ingen smerter ved tryk mod underarmsknoglens ledhoved (caput radii) og normale forhold vedrørende nerve- og karforsyningen på hånden. Der blev derfor foretaget røntgenundersøgelse af albueleddet på mistanke om lednært brud. Reservelæge kunne ikke iagttage noget brud i albuen.

Nævnet har lagt vægt på, at reservelæge skønnede, at generne skyldtes en ansamling i leddet, hvorfor han iværksatte hertil svarende behandling med armslynge (mitella).

Vedrørende reservelæge s vurdering af røntgenbillederne har nævnet lagt vægt på, at der blev taget tre røntgenbilleder af højre albueregion den 17. marts 2000. Et sidebillede, et forfrabillede, samt et skråbillede med fokus på underarmsknoglens ledhoved (caput radii). Ifølge overlæge s udtalelse var frakturen knapt synlig og uden forskydning (dislokation). På førstnævnte røntgenbillede var de albuenære fedtpuder diskret løftet.

Nævnet skal hertil oplyse, at de løftede fedtpuder er tegn på ansamling i leddet. Et sådant fund bør almindeligvis foranledige en mistanke om et lednært brud i albuen. Imidlertid er diagnosticering af meget diskrete knogleforandringer på røntgenbilleder en specialistopgave, der almindeligvis påhviler en speciallæge i radiologi.

Nævnet har lagt vægt på, at de foreliggende forandringer i underarmsbenet (collum radii) imidlertid var yderst begrænsede og bruddet knapt synligt.

Nævnet finder på denne baggrund ikke, at der er grundlag for kritik af reservelæge s vurdering af røntgenbillederne.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af, at reservelæge ikke sikrede, at røntgenbillederne blev vurderet af en mere kyndig læge.

Nævnet har lagt vægt på, at røntgenbillederne blev set på ny ved røntgenkonferencen den 20. marts 2000, hvor der blev fundet et brud på knoglehalsen på spolebenet, som medførte, at blev tilbudt behandling med gipsskinne.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at årsagen til, at der gik tre døgn, før røntgenbillederne blev præsenteret på røntgenkonferencen mellem speciallæger i radiologi og ortopædkirurgi, var bruddets relativt godartede natur, og at røntgenbillederne blev gennemgået den førstkommende hverdag.