Klage over vagtlægers manglende indlæggelse af gravid kvinde med mavesmerter

Vagtlæge A har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af den 17. marts 2000.Vagtlæge B har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 17. marts 2000.

Sagsnummer:

0021211

Offentliggørelsesdato:

20. januar 2001

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Vagtlæge A har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 17. marts 2000.

Vagtlæge B har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 17. marts 2000.

, som var gravid i 28. svangerskabsuge, fik den 14. marts 2000 smerter i venstre side lige under ribbenene. Tilstanden forværredes med tiltagende smerter og opkastninger, hvorfor den 17. marts 2000 kl. 0.30 ringede til lægevagten.

talte med vagtlæge B, som ordinere sygebesøg. Dette blev aflagt af vagtlæge A den 17. marts 2000 kl. 1.45. Vagtlæge A tolkede efter sin undersøgelse symptomerne som mulige galdestenssmerter og gav herfor en injektion med 2 ml Petidin (smertestillende). Vagtlæge A opfordrede derpå til at henvende sig til egen læge den følgende morgen. Opkastningerne fortsatte, efter at vagtlægen var gået.

Da næste morgen søgte sin praktiserende læge, indlagde denne akut på fødeafdelingen, , hvor man konstaterede svær svangerskabsforgiftning (præeklampsi), som nødvendiggjorde intensiv behandling og kejsersnit med fødsel af et barn på 750 g.

Der er klaget over, at ikke blev indlagt ved telefonisk henvendelse til vagtlæge B ca. kl. 0.30.

Der er endvidere klaget over, at vagtlæge A ved lægebesøg ca. kl. 1.30 ikke indlagde omgående.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge B for ikke at have indlagt akut på fødeafdelingen.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalnotatet fra lægevagten fremgår, at vagtlæge B ved telefonkonsultationen noterede, at var gravid i 28. uge og havde opkastning samt diarré gennem længere tid. Hun klagede desuden over betydelige smerter lige under ribbenene (kurvaturen) og var øm omkring livmoderen (uterus), der føltes hård. Der var ingen underlivsblødning.

På denne baggrund finder nævnet, at vagtlæge B havde indsamlet tilstrækkelige oplysninger om s symptomer til at vurdere, at hendes tilstand ikke var så kritisk, at han burde indlægge hende akut uden forudgående aflæggelse af sygebesøg.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at vagtlæge B, da der blev rykket for besøg, sikrede sig, at besøgslægen var meget tæt på og dermed kunne være i hjemmet kort tid efter.

Patientklagenævnet finder, at vagtlæge A har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af den 17. marts 2000, idet s symptomer burde have foranlediget yderligere undersøgelser.

Nævnet kan oplyse, at det ved akut opståede smerter i maven hos gravide er sædvanlig faglig standard altid at sikre sig, at der ikke er tale om en graviditetsrelateret lidelse såsom truende abort, begyndende fødsel eller begyndende svangerskabsforgiftning (præeklampsi). Netop svangerskabsforgiftning kan ofte begynde med voldsomme smerter i maven, og der foretages derfor sædvanligvis yderligere undersøgelser.

Nævnet har lagt vægt på, at frembød akutte, forholdsvis udtalte symptomer på en lidelse i bughulen eller underlivet, og at vagtlæge A var bekendt med, at var gravid i 28. svangerskabsuge. Det fremgår af erklæring fra vagtlæge A, at denne fik at vide, at der var smerter opad til højre i bughulen og opkastninger. Det fremgår ligeledes, at der var ømhed på galdeblærestedet, men ingen tegn på blindtarmsbetændelse. Samtidig angav vagtlæge A, at bughulen var blød, at livmoderen (uterus) var en fingerbredde over navlen (umbilicus), samt at livmoderen ikke var spændt eller øm.

Nævnet finder herefter, at vagtlæge A burde have været opmærksom på muligheden for, at kunne have en graviditetsrelateret lidelse, hvorfor han burde have undersøgt for blodtryksforhøjelse, vandige hævelser (ødemer) og eventuelt for æggehvide i urinen.