Klage over udtrækning af tænder, operation ikke indiceret

Overlæge <****>, overlæge <****>, og overlæge <****>, <****>, har overtrådt lægelovens § 6, fordi de ikke har været tilstrækkelig omhyggelige og samvittighedsfulde ved deres behandling af <****> den 6. maj 1999 på <****>.

De øvrige læger på , <****>, har ikke overtrådt læge-loven ved deres behandling af <****> fra den 29. april til den 2. maj samt den 21. maj 1999.

De læger på <****>, der var involveret i behandlingen af <****> fra den 29. april til den 18. maj 1999, har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af <****>.

Den 28. april 1999 blev indlagt på , for at få foretaget en undersøgelse af hjertet (venstresidig hjertekateterisation). En ekkokardiografi viste blandt andet en betydelig forandring af en hjerteklap (aortainsufficiens).

Den 29. april 1999 fik foretaget en undersøgelse af reservelæge . Han forsøgte først at lægge kateter i højre lyske, hvilket viste sig ikke at være muligt, fordi arterien slyngede sig meget kraftigt. Herefter lagde reservelæge kateter i venstre side uden problemer og foretog en røntgenundersøgelse af hovedpulsåren og venstre hjertekammer. Reservelæge kunne imidlertid på grund af en meget svær udvidelse af hovedpulsåren ikke gennemføre en undersøgelse af hjertets kranspulsårer. Dette lykkedes heller ikke for overlæge , der blev tilkaldt. Undersøgelsen viste, at hjerteklappen mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren var utæt, samt at hovedpulsåren var meget udvidet.

På grund af en stor blodansamling under huden (hæmatom) i højre lyske og et mindre i venstre lyske blev der ordineret kompression i fire timer. Blodansamlingen, der tiltog i størrelse, blev tilset hyppigt af læger og sygeplejersker ved hjertemedicinsk afdeling og af læger fra karkirurgisk afdeling. Den 1. maj 1999 var blodansamlingen i højre lyske forsvundet. På grund af et stort blodtab fik den 3. maj 1999 tre portioner blod.

Ved en ultralydsundersøgelse den 4. maj 1999 fandtes mistanke om bristninger (dissektion) på hovedpulsåren. Den 4. og 5. maj 1999 blev udposningen på blodkarret (pseudoaneurismet) i venstre lyske komprimeret og lukkede sig.

Den 6. maj 1999 blev drøftet på en hjertekonference, hvor man fandt grundlag for at tilbyde en subakut hjerteklapoperation.

Den 7. maj 1999 havde overlæge en samtale med og hendes datter, hvorunder han orienterede om s sygdom og om de risici, der var, såfremt lod sig operere, kontra risici uden operation. På baggrund heraf accepterede operationen.

s smerter i lyske og ben blev behandlet med smertestillende medicin. Med henblik på den forestående operation blev den 12. maj 1999 tilset af en tandlæge, og fik den 14. maj 1999 for at undgå infektion efter operationen fjernet tænder og blev sat i antibiotisk behandling.

Den 18. maj 1999 gennemgik overlæge s journal og fandt på baggrund af hendes gode fysiske tilstand og hidtidige aktivitetsniveau sammenholdt med hendes meget diskrete symptomer ikke grundlag for at gennemføre en meget stor operation med risikoen for komplikationer. kunne behandles medicinsk og følges på det lokale sygehus, herunder med en fornyet CT-scanning et halvt år senere. afstod på baggrund heraf fra operationen.

Under indlæggelsen blev blandt andet behandlet med Selo-Zok tabletter med en dosis på 75 mg to gange dagligt. Ved udskrivningen den 21. maj 1999 ordinerede den udskrivende læge, reservelæge , i stedet Trandate tabletter 400 mg to gange dagligt. fik efter udskrivningen bivirkninger af disse tabletter, hvis dosis blev justeret af hendes egen læge.

Der er klaget over, at den koronararteriografiske undersøgelse den 29. april 1999 ikke blev udført tilstrækkeligt omhyggeligt, at ikke efter den koronararteriografiske undersøgelse blev observeret med tilstrækkelig omhu, at blev gjort klar til operation uden at operationen blev gennemført, samt at ved udskrivningen fik en ny medicin, som det viste sig, at hun ikke kunne tåle.

Patientklagenævnet finder, at undersøgelsen den 29. april 1999 var lægefagligt velindiceret, og at reservelæge og overlæge var tilstrækkelig omhyggelige ved undersøgelsen.

Nævnet har lagt vægt på, at forud var skriftligt informeret om muligheden for lokale blødningsproblemer i tilslutning til undersøgelsen via afdelingens skriftlige informationsmateriale.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det ved ultralydsundersøgelse af hjertet tidligere var fundet, at havde tegn på en betydende utæthed af hjerteklappen mellem hovedpulsåren og venstre hjertekammer, samt at venstre hjertekammer var dilateret.

Nævnet bemærker, at det er velkendt og veldokumenteret, at venstresidig hjertekateterisation hos en 77-årig patient kan frembyde tekniske problemer, herunder problemer med at føre katetrene frem til hjertet, især grundet snoede forløb af blodårerne. Herudover er det velkendt, at det hos patienter med utæthed af hjerteklappen mellem hovedpulsåren og venstre hjertekammer samt betydelig udvidelse af hovedpulsårens første del kan være meget vanskeligt eller umuligt at kateterisere koronararterierne. Det viste sig da også umuligt under kateterisationen at foretage selektiv fremstilling af koronararterierne, selv efter at en læge med omfattende erfaring og høj teknisk ekspertise var blevet tilkaldt. Af de nævnte årsager bliver kateterisationen ret langvarig.

Patientklagenævnet finder, at lægerne ved og , fulgte s blodansamlinger tilstrækkeligt i perioden fra den 29. april til den 2. maj 1999.

Nævnet har lagt vægt på de daglige notater i journalen samt på, at der er udført jævnlige ultralydsundersøgelser og tilsyn fra karkirurgisk afdeling.

Patientklagenævnet har efter det foreliggende lagt til grund, at s samtykke af 13. maj 1999 til at få trukket tænder ud blev givet under den forudsætning, at hun havde behov for en hjerteklapoperation.

Patientklagenævnet finder det kritisabelt, at overlæge , overlæge og overlæge på thoraxkonferencen den 6. maj 1999 foranledigede klargørelse, herunder tandudtrækning, af til operation, idet der ved denne konference ikke var blevet taget endelig stilling til, om burde opereres.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der ved thoraxkonferencen ikke var en beslutningskompetent thoraxkirurg til stede, og at overlægerne ved partshøringssvar af 27. april 2000 har oplyst, at det på thoraxkonferencen den 6. maj 2000 alene blev besluttet at henvise til operation, hvorefter det var op til den operationsansvarlige kirurg at tage stilling til, om der burde opereres.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der den 5. maj 1999 blev foretaget en CT-scanning, som ifølge beskrivelsen afkræftede mistanken om bristninger på hovedpulsåren, samt at overlæge, dr. med. den 18. maj 1999 efter en fornyet samlet vurdering af patientens situation vurderede, at ikke burde opereres. s tilstand havde ud fra det foreliggende journalmateriale ikke ændret sig i den mellemliggende periode.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at reservelæge som uddannelsessøgende kirurg ikke havde beslutningskompetence ved hjertekonferencen den 6. maj 1999.

Nævnet bemærker, at ikke før tandudtrækningen ses at være blevet informeret om, at der var en mulighed for, at man ville afstå fra at gennemføre den tilbudte operation.

Patientklagenævnet finder, at det var i overensstemmelse med almindelig lægefaglig praksis, at reservelæge den 21. maj 1999 ændrede s medicinering fra Selo-Zok 75 mg x 2 dagligt til Trandate 400 mg 2 x dagligt.