Klage over brud på tavshedspligten og manglende sygemelding

Praktiserende læge <****> har overtrådt § 23, stk. 1 i lov om patienters retssikkerhed ved i november 1999 at videregive oplysning om <****>s graviditet til hendes far.

Praktiserende læge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 19. april 2000 i sin konsultation.

Praktiserende læge <****> har ikke brudt sin tavshedspligt ved i november 1999 at videregive oplysning om <****>s graviditet til <****> Kommune.

var til første graviditesundersøgelse den 1. november 1999. På dette tidspunkt var 17 år, og der havde været mange sociale problemer tidligere, hvorfor praktiserende læge fandt, at han havde pligt til at orientere socialforvaltningen. Da s far to dage senere kom i Lægehuset, udtrykte læge overfor faderen bekymring omkring s graviditet.

henvendte sig herefter i Lægehuset, , den 10. april 2000, hvor hun blev undersøgt af læge . henvendte sig, da hun havde hørt, at man kunne sygemeldes og hermed få penge, såfremt der var problemer i graviditeten. Hun angav, at hun havde smerter i lænderyg og bækken. Efter undersøgelse fandt læge , at der var tale om muskulært betingede smerter og anbefalede i første omgang fysioterapi, og fandt ikke grundlag for sygemelding.

Den 19. april 2000 henvendte sig til læge på ny for at få udfærdiget en lægeerklæring med henblik på sygemelding fra aktivering. Under konsultationen og med åben mikrofon tog læge derefter kontakt til kommunen med henblik på at afklare, om kunne være i aktivering, samtidig med at hun gik til fysioterapi. Dette blev bekræftet, hvorefter læge ikke fandt grundlag for at sygemelde . Da anledningen til henvendelsen den 19. april 2000 var den samme som ved henvendelsen den 10. april 2000, blev der ikke foretaget en ny undersøgelse.

Der er klaget over, at læge ikke undersøgte i forbindelse med konsultation den 19. april 2000, hvor hun havde ondt i ben og ryg på grund af graviditet og over, at han ikke ville sygemelde .

Derudover er der klaget over, at læge under graviditeten uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt videregav oplysninger om hende til hendes far og til Kommune.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til kritik af læge s behandling af den 19. april 2000 i hans konsultation.

Nævnet har lagt vægt på, at den 10. april 2000 henvendte sig i lægehuset med ønske om sygemelding, og at læge havde undersøgt hende, hvorefter hun ikke fandt grundlag for sygemelding, men henviste til fysioterapi.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af journalen, at henvendte sig igen den 19. april 2000 for at få lægeerklæring, således at hun ikke skulle i aktivering. Som begrundelse angav , at hun ifølge oplysninger fra kommunen ikke kunne få fri til fysioterapi under aktivering, og at læge derefter under konsultationen tog kontakt til kommunen, hvor dette blev afkræftet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke var oplysning om ændringer i s tilstand, og nævnet finder således, at der ikke grund til at foretage fornyet undersøgelse.

Patientklagenævnet finder, at læge ikke har brudt sin tavshedspligt ved i november 1999 at videregive oplysning om s graviditet til Kommune.

Nævnet kan oplyse, at en sundhedsperson i medfør af lov om patienters retsstilling § 26, stk. 2, nr. 1, uden patientens samtykke kan videregive oplysninger om dennes helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling.

Det kan endvidere oplyses, at der i medfør af lov om social service § 35, stk. 1 og 2, er udstedt en bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen. Det følger af bekendtgørelsens § 3, at enhver læge ?. skal rette henvendelse til kommunen, når de i deres virksomhed bliver bekendt med forhold for børn og unge under 18 år, herunder børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der må give formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte, herunder med henblik på støtte til udvikling eller genoprettelse af arbejdsevnen i tilfælde af lidelser eller forhold, der skønnes at have medført eller at ville medføre en væsentlig og ikke forbigående begrænsning i arbejdsevnen.

Nævnet har lagt vægt på, at var gravid og under 18 år, og at det fremgår af journalen, at hun havde haft en lang og tung sygehistorie, og at hun i 1995 var udeblevet fra børnepsykiatrisk undersøgelse og behandling, at hun ikke havde haft egentlig skolegang i flere år, samt at de sociale myndigheder havde været meget involveret. På denne baggrund finder nævnet, at læge med rette kunne formode, at og hendes ufødte barn kunne få behov for støtte.

Nævnet finder derimod, at læge har brudt sin tavshedspligt ved i samme forbindelse at have videregivet oplysninger om s graviditet til hendes fader.

Nævnet har lagt vægt på, at på dette tidspunkt var fyldt 15 år, og at forældremyndighedens indehaver i henhold til § 8 i lov om patienters retsstilling ikke uden videre skal inddrages i information om helbredstilstanden .