Underkendelse af brug af remme, da overlæge ikke havde tiltrådt beslutningen

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder delvis den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <****> den 15. marts 2000 om tvangsfiksering af <****> på <****>.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder således, at betingelserne for tvangsfiksering af <****> i hele perioden fra den 3. marts 2000 kl. 11.15 frem til den 7. marts 2000 kl.11.30 ikke var opfyldt.

Imidlertid finder Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, at betingelserne for fiksering af <****> med bælte - henholdsvis den 3. marts 2000 fra kl. 16.30 til kl. 19.45 og om natten den 5. marts 2000 - var opfyldt.

er 29 år og har tidligere været indlagt i alt 19 gange på psykiatriske afdelinger under lignende sygdomsbillede som under det aktuelle, hvor han den 2. marts 2000 blev indlagt på på farlighedskriteriet.

havde forud for indlæggelsen sparket en taxichauffør og været involveret i slagsmål.

Under den efterfølgende indlæggelse fandtes psykotisk/ sindssyg, præget af vrangforestillinger, blandt andet om at udføre opgaver for politiet. Han mente at høre lyde og stemmer og var tidvist angstpræget, til tider rastløs, urolig, aggressiv og truende. Man vurderede diagnosen til at være en skizoaffektiv psykose, formentlig af manisk type, og da den følgende dag krævede sig udskrevet, blev han tvangstilbageholdt.

Vedrørende den påklagede tvangsfiksering fremgår det af tvangsprotokollen, at blev tvangsfikseret med bælte, 2 fodremme og l håndrem den 3. marts 2000 kl.11.15 og frem til den 7. marts 2000 kl.11.30. I perioderne fra den 3. marts 2000 kl.16.30 til kl.19.45 og den 5. marts 2000 kl. 00.55 til den 7. marts 2000 kl.11.30 var der anlagt yderligere en håndrem. Som begrundelse for fikseringen angives i alle tilfælde farlighed, men i ingen af tilfældene er anvendelsen af hånd- og fodremme godkendt af afdelingens overlæge, hverken ifølge oplysningerne i tvangsprotokol eller journal.

Ifølge journalen var den 3. marts 2000 kl. 11.15 aggressiv og truende, såvel verbalt som fysisk, uden at det nærmere er beskrevet, hvori disse trusler bestod, eller hvorledes de blev fremført. Dette medførte tvangsfiksering inklusive fodremme og håndrem, uden at der er anført en begrundelse for anvendelse af remmene. Det fremgår imidlertid af erklæring af 13. marts 2000 fra til Det Psykiatriske Patientklagenævn i , at remmene tilsigtede, at ikke selv skulle løsne sig af bæltet. Det syntes i den forbindelse således at fremgå af sygeplejekardex, at skulle være i stand til selv at løsne bæltet.

Senere samme dag, den 3. marts 2000 kl. 16.30 er det i journalen beskrevet, at forsøgte at nikke skaller. Den 4. marts 2000 beskrives som sovende.

Den 5. marts 2000 kort efter midnat er det anført i journalen, at slog ud efter personalet, og selv løsnede bæltet, hvorfor der blev anlagt yderligere en håndrem.

Den 6. marts 2000 beskrives i journalen som truende, den 7. marts 2000 som venlig og ikke truende, hvorefter tvangsfikseringen afsluttes. Den 9. marts 2000 blev bæltefikseret uden brug af fysisk magt samtidig med, at han frivilligt blev behandlet med antipsykotisk og beroligende medicin.

påklagede den 8. marts 2000 tvangsfikseringen til Det Psykiatriske Patientklagenævn i .

Det Psykiatriske Patientklagenævn i godkendte i afgørelse af 15. marts 2000 den gennemførte tvangsfiksering, idet nævnet som begrundelsen herfor anførte, at den havde været nødvendig for at afværge fare for andre.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at betingelserne for at tvangsfiksere i hele perioden fra den 3. marts 2000 kl.11.15 frem til den 7. marts 2000 kl.11.30 ikke var opfyldt.

Vedrørende fikseringen med bælte har nævnet lagt vægt på, at der som begrundelse herfor var beskrevet en meget beskeden farlighed, idet det alene var anført, at var verbalt og fysisk truende, men ikke hvorledes. Ligeledes har nævnet lagt vægt på, at der ikke er anført begrundelser for, at der forinden fikseringen ikke var forsøgt mindre indgribende foranstaltninger, som f.eks. at injektioner med beroligende medicin havde været tilstrækkeligt.

Vedrørende fikseringen med hånd- og fodremme har nævnet lagt vægt på, at brugen heraf ikke var besluttet / tiltrådt af afdelingen overlæge, ligesom det af journalmaterialet i sagen fremgår, at disse fortrinsvis havde været benyttet, fordi selv løsnede bæltet, hvilket ikke skulle være muligt, hvis bæltet var intakt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder imidlertid, at betingelserne for at tvangsfiksere med bælte - henholdsvis den 3. marts 2000 fra kl.16.30 til kl. 19.45 og om natten den 5. marts 2000 - var opfyldt. Nævnet har herved lagt vægt på, det i journalen er beskrevet, at på de pågældende tidspunkter forsøgte at nikke skaller og slog efter personalet.


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder således delvis den afgørelse, som er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i , den 15. marts 2000, idet Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ikke finder betingelserne for tvangsfiksering af i hele den omtalte periode var opfyldt.