Klage over tvangsmedicinering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> den 23. december 1999 om tvangsbehandling af <***>på psykiatrisk afdeling, <***>.

Sagsnummer:

0021610

Offentliggørelsesdato:

20. juli 2001

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> den 23. december 1999 om tvangsbehandling af <***>på psykiatrisk afdeling, <***>.

 

<***> der er 28 år, og ikke tidligere har været behandlet i psykiatrisk regi, henvendte sig den 3. december 1999 på psykiatrisk modtageafdeling, <***>, idet <***> igennem 3 måneder havde følt sig forfulgt og var bange for at blive slået ihjel. <***> ønskede at være anonym i forbindelse med henvendelsen, idet <***> frygtede for eventuelle forfølgere.

Den 8. december 1999 henvendte <***> sig på ny på psykiatrisk modtageafdeling, <***>. <***> oplyste atter, at <***> igennem 3 måneder var blevet forfulgt, samt at <***> under et korterevarende fængselsophold ca. et halvt år tidligere var blevet beskyldt for at være pædofil. Det var fortsat <***>s opfattelse, at nogle forfølgere ville <***> til livs. Endvidere oplyste <***>, at en tidligere veninde kunne have forgiftet ham, ligesom hans mors og hans egen telefon blev aflyttet. <***> gav tillige udtryk for, at hans lejlighed i hans fravær blev undersøgt af folk, samt at hansfortid blev spredt ud, således at det var muligt for andre at læse den.

Efter at være blevet frivillig indlagt den 8. december 1999 ønskede <***> sig udskrevet, idet det var hans opfattelse, at afdelingens personale deltog i forfølgelsen. <***> gav udtryk for, at han ville blive likvideret, og at han derfor var nødsaget til at slå nogen på afdelingen ihjel. <***> blev den 9. december 1999 tvangstilbageholdt på behandlingsindikation og blev søgt motiveret for medikamentel antipsykotisk behandling. <***> afviste imidlertid behandlingen, og fremtrådte efterfølgende tiltagende anspændt og svært forpint samtidig med, at han sov mindre og mindre. Det blev herefter besluttet, at der skulle iværksættes tvangsbehandling med tablet Zyprexa 20 mg dagligt, eller mixtur Cisordinol 20 mg dagligt, eller injektion med Cisordinol 10 mg dagligt. Medicinen skulle justeres inden for sædvanlig doseringsområde afhængig af effekt og bivirkninger.

<***> klagede ved sin patientrådgiver over beslutningen om tvangsmedicinering til Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***>. Klagen blev ikke tillagt opsættende virkning.

Klagen blev herefter den 23. december 1999 behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***>. Nævnet godkendte beslutningen om tvangsmedicinering af <***> med de ordinerede præparater. Afgørelsen blev begrundet med, at udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers ville forringes væsentligt, ligesom <***> forinden fandtes søgt motiveret for frivillig behandling.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at <***> var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har lagt vægt på, at <***> på tidspunktet for tvangsbehandlingen var i en psykotisk tilstand præget af forfølgelsesforestillinger, samt at han under den første del af indlæggelsen fremtrådte tiltagende anspændt og forpint med kompromitteret nattesøvn. Endvidere gav <***> udtryk for frygt for at blive likvideret, hvorfor han ville slå nogen på afdelingen ihjel.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at <***> fra den 9. december 1999 blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet den 13. december 1999.

Betingelserne for tvangsbehandling var således opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.
Nævnet har lagt vægt på, at den ordinerede behandling består af almindeligt anvendte og vel afprøvede antipsykotiske lægemidler, ligesom den besluttede dosering er sædvanlig.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder yderligere, at der var grundlag for ikke at tillægge <***> klage over tvangsmedicinering opsættende virkning. Nævnet har herved lagt vægt på, at omgående behandling var nødvendig for ikke at udsætte hans eller andres liv og helbred for væsentlig fare.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan på denne baggrund tiltræde den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> den 23. december 1999 om tvangsmedicinering af <***>.