Klage over tvangsmedicinering med Cisordinol depot

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> den 18. maj 2000 om tvangsbehandling af <***> på psykiatrisk afdeling, <***>.

<***> havde siden 1982 adskillige gange været indlagt på psykiatrisk afdeling under diagnosen skizofreni. Den seneste indlæggelse havde fundet sted i 1995, og <***> var i denne forbindelse blevet tvangsbehandlet med Cisordinol op til 36 mg i døgnet. Efter udskrivelsen blev hun behandlet i <***>, hvor hun i de følgende år passede sine aftaler med forskellige aktiviteter og samtaler, indtil hun i foråret 1999 ophørte med at tage sin medicin regelmæssigt.

Den 28. november 1999 blev <***> ved tvang på behandlingsindikation indlagt af <***>. Hun havde på dette tidspunkt ikke spist eller sovet i flere dage og var optaget af at skulle frelse verden, ligesom det var hendes opfattelse, at hun var både psykiater og brandmand. Endvidere mente <***>, at hun netop havde solgt TeleDanmark, samt at hun var ejer af den psykiatriske afdeling.

I dagene efter indlæggelsen blev <***> behandlet med akut beroligende medicin i form af Nozinan og Cisordinol akutard, hvilket Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> godkendte. Sidenhen blev hun behandlet med antipsykotisk medicin i form af Cisordinol op til 40 mg i døgnet med nogen bedring til følge. Da det imidlertid viste sig vanskeligt at stabilisere hendes tilstand, og da hun fra den 5. maj 2000 nægtede at indtage nogen form for medicin, blev det den 10. maj 2000 besluttet at tvangsbehandle <***> med injektion Cisordinol depot 200 mg hver 14. dag, alternativt med Cisordinol op til 30-40 mg i døgnet.

<***> klagede over beslutningen om tvangsmedicinering til Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***>. Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Klagen blev herefter den 18. maj 2000 behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***>. Nævnet godkendte beslutningen om tvangsmedicinering af <***> med injektion Cisordinol depot 200 mg hver 14. dag, alternativt med injektion Cisordinol op til 30-40 mg i døgnet. Der blev som begrundelse anført, at <***> var sindssyg eller befandt sig i en tilstand, der måtte ligestilles hermed, og at undladelse af behandling ville være uforsvarlig, fordi udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers ville forringes væsentligt, ligesom <***> fandtes behørigt motiveret for frivillig behandling.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at <***> var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har lagt vægt på, at det var vanskeligt at stabilisere <***>s tilstand på trods af, at der blev behandlet med antipsykotisk medicin op til 40 mg i døgnet, samt at hun var uden sygdomserkendelse. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at <***> i dagene forud for beslutningen om iværksættelse af tvangsmedicinering afviste at indtage nogen form for medicin, hvilket medførte, at hun blev tiltagende usamlet, urolig, højtråbende og rastløs, ligesom hun slog ud efter medpatienter og personale.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at <***> fra den 5. maj 2000 blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet den 10. maj 2000. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at <***> tidligere havde modtaget behandling med Cisordinol med god effekt på tilstanden indtil den 5. maj 2000.

Betingelserne for tvangsbehandling var således opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har lagt vægt på, at Cisordinol er et almindeligt anvendt og vel afprøvet antipsykotisk lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er sædvanlig.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder ud fra en konkret vurdering, at Cisordinol i depotform opfyldte kravet om mindst indgribende behandlingsform på det tidspunkt, hvor beslutningen om tvangsbehandling blev truffet. Nævnet har lagt vægt på, at <***> ved behandlingen af hendes klage i Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> oplyste, at hun var angst for nåle, hvorfor daglige indsprøjtninger ville virke angstprovokerende på hende. Nævnet har endvidere taget i betragtning, at behandling med Cisordinol i injektionsform ville medføre, at injektionerne skulle gives under magtanvendelse, hvilket nævnet finder er en mere indgribende foranstaltning.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan på denne baggrund tiltræde den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> den 18. maj 2000 om tvangsmedicinering af <***> på psykiatrisk afdeling, <***> .