Betingelser for tvangsfikseringer ikke opfyldt i 4 tilfælde, opfyldt i 2 tilfælde

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder delvis den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> den 21. juni 2000 om tvangsfiksering af <***> på <***> .

Sagsnummer:

0021904

Offentliggørelsesdato:

20. november 2000

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder delvis den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> den 21. juni 2000 om tvangsfiksering af <***> på <***> .

 

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder således, at betingelserne for tvangsfikseringerne henholdsvis fredag den 9. juni 2000 fra kl. 21.25 til kl 22.30, lørdag den 10. juni 2000 fra kl. 06.40 til kl. 08.00, lørdag den 10. juni 2000 fra kl. 12.30 til kl. 14. 30, lørdag den 10. juni 2000 fra kl. 19 til søndag den 11. juni kl. 07.30 ikke var opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder imidlertid, at betingelserne for tvangsfikseringerne fredag den 9. juni 2000 fra kl. 14.00 til kl. 16.00 og mandag den 12. juni 2000 fra kl. 22.50 til kl. 23.50 var opfyldt.


<***> er en 36-årig kvinde, tidligere ansat ved politiet, men nu førtidspensionist, som siden 1995 har været generet af følger efter whiplashtraume. Som en del af efterforløbet har <***> siden 1996 konstant været døgn- eller dagpatient på <***>, hvor hun under behandlingen fik stillet diagnosen personlighedsforstyrrelse, ligesom der i forløbet også blev konstateret svært behandlelige depressive symptomer. Siden 1999 har <***> haft flere affektgennembrud, hvor hun har kastet med inventar eller slået hospitalspersonalet.

Aktuelt klagede <***> til Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> over, at hun i nærmere angivne perioder var tvangsfikseret på <***>.

Klagen blev herefter behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***>, som i sin afgørelse af 21. juni 2000 underkendte samtlige de gennemførte tvangsfikseringer.

Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> lagde ved sin afgørelse vægt på, at tvangsfiksering kun må anvendes i det omfang, det er nødvendigt for at afværge, at patienten udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred, forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.

Nævnet lagde desuden vægt på, at det af hospitalsjournalen klart skal fremgå, hvilke omstændigheder der i den konkrete situation fører til tvangsfiksering, ligesom nævnet fandt, at en "urolig tilstand" ikke i sig selv er nok som begrundelse for tvangsfiksering.

På denne baggrund fandt Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***>, at det ikke var tilstrækkelig godtgjort, at det lørdag den 10. juni 2000 mellem kl. 06.40 og 08.00, og mandag den 12. juni 2000 mellem kl. 22.50 og 23.50 var nødvendigt at tvangsfiksere <***> for at afværge, at hun forfulgte eller på anden lignende måde groft forulempede medpatienter eller øvede hærværk af ikke ubetydeligt omfang.

Nævnet lagde herved vægt på <***>s forklaring om, at hun havde skubbet til personalet, fordi hun ønskede at være alene. Nævnet kunne således udfra de meget korte forklaringer i journalen ikke afgøre, om der bag udtrykkene, "langer ud og slår et personalemedlem" og "angrebet 3 personer på skift", var tale om direkte slag mod personalet, eller om der er tale om de "skub", som <***> rettede mod personalet for at være alene.

Nævnet fandt herefter, at der i de situationer, der var omtalt under fredag den 9. juni 2000 kl. 14.00 og lørdag den 10. juni 2000 kl.12.30 og kl. 19.00 ikke kunne antages, at være tale om en konkret, aktuel og påviselig fare.

Vedrørende den tvangsfiksering, der fandt sted fredag den 9. juni 2000 mellem kl. 21.25 og kl. 22.20 fandt nævnet, at denne skete med urette, da omstændighederne og begrundelsen herfor ikke var omtalt i hospitalsjournalen.

<***> ankede derefter Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***>s afgørelse til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for den tvangsfiksering, som fandt sted fredag 9. juni 2000 fra kl. 14.00 til kl. 16.30 var opfyldt, idet nævnet finder, at der var en nærliggende fare for, at <***> selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det i overlægens erklæring var anført, at <***> forinden havde banket på væggene og slået ud efter personale, at der i tvangsprotokollen var anført indikationen urolig tilstand, ligesom det desuden af hospitalsjournalen fremgik, at <***> gik tæt på personale, langede ud efter og slog personalemedlem, hvilket også fremgik af sygeplejekardex. Nævnet har således lagt vægt på, at "urolig tilstand" i den aktuelle situation forstås som "farlighed", hvilket rettelig burde være anvendt som indikation i tvangsprotokollen.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder desuden, at den omtalte tvangsfiksering opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har herved lagt vægt på, at <***> forinden fiksering med bælte forgæves var forsøgt beroliget ved tilbud om samtale på hendes stue.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for den tvangsfiksering, som fandt sted fredag 9. juni 2000 fra kl. 21.25 til kl. 22.20 ikke var opfyldt, idet den beskrevne adfærd ikke begrundede fikseringen, at den anførte indikation var fejlagtig, og at tvangsfikseringen ikke var omtalt i lægejournalen.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det af overlægens erklæring fremgik, at <***> forinden havde banket på inventar på sin stue, at indikationen i tvangsprotokollen var anført som "urolig tilstand", mens tvangsfikseringen ikke var omtalt hospitalsjournalen. I sygeplejekardex var det kun beskrevet, at <***> havde banket på inventar og skubbet personale.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for den tvangsfiksering, som fandt sted lørdag den 10. juni 2000 fra kl. 06.40 til kl. 08.00 ikke var opfyldt, idet den beskrevne adfærd ikke begrundede fikseringen, at den anførte indikation igen var fejlagtig, samt at det af hospitalsjournalen fremgik, at der først kom en læge til stede 1 time efter tvangsfikseringens påbegyndelse.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det af overlægens erklæring fremgik, at <***> forinden havde banket på inventar og således været til gene for medpatienter, at indikationen i tvangsprotokollen var anført som "urolig tilstand", samt at det i hospitalsjournalen ved lægetilsynet, som først blev foretaget 1 time efter tvangsfikseringen var påbegyndt, var anført, at <***> var opkørt, og at det af denne grund var nødvendigt at tvangsfiksere hende. Af sygeplejekardex fremgik det kun, at <***> igen havde banket på inventar på sin stue.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for den tvangsfiksering, som fandt sted lørdag den 10. juni 2000 fra kl.12.30 til kl.14.30 ikke var opfyldt, idet den beskrevne adfærd ikke begrundede fikseringen, at der var modstridende oplysninger mellem såvel hospitalsjournal, tvangsprotokol og sygeplejekardex, at den anførte indikation igen var fejlagtig, ligesom det ikke umiddelbart findes godtgjort, at en læge kom til stede straks efter tvangsfikseringens påbegyndelse, men først efter dennes ophør.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det af overlægens erklæring fremgik, at <***> forinden havde slået ud efter personale, og at indikationen i tvangsprotokollen var anført som "urolig tilstand og forulempelse". I hospitalsjournalen var det anført, at <***> havde slået ud efter personale, som på egen hånd havde foretaget tvangsfikseringen, idet lægens notat først er skrevet efter fikseringens ophør. Af sygeplejekardex fremgår det kun, at <***> før fikseringen kørte op.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for den tvangsfiksering, som fandt sted lørdag den 10. juni 2000 fra kl. 19.00 til søndag den 11. juni 2000 kl. 07.30 ikke var opfyldt, idet den beskrevne adfærd ikke begrundede fikseringen, at der var modstridende oplysninger mellem såvel hospitalsjournal, tvangsprotokol og sygeplejekardex, at den anførte indikation igen var fejlagtig, samt at det ikke findes godtgjort, at der kom en læge til stede straks efter fikseringens påbegyndelse.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det af overlægens erklæring fremgik, at <***> forinden havde skubbet en seng mod personalet og angrebet 3 personalemedlemmer, mens indikationen i tvangsprotokollen igen er anført som "urolig tilstand og forulempelse". Ligeledes fremgår det af hospitalsjournalen kl.19.50, at fikseringen blev foretaget af personalet på egen hånd, da <***> havde prøvet at vælte en seng og angrebet 3 personalemedlemmer, mens det af sygeplejekardex kun fremgår, at <***> havde skubbet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for den tvangsfiksering, som fandt sted mandag den 12. juni 2000 fra kl. 22.50 til kl. 23.50 var opfyldt, idet nævnet finder, at der var en nærliggende fare for, at <***> selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det af overlægens erklæring fremgik, at <***> var vred og bankede på døre og vægge og at indikationen i tvangsprotokollen var anført som hærværk. Ligeledes fremgik det af hospitalsjournalen, at <***> forøvede hærværk mod døre og andet inventar, mens det i sygeplejekardex alene var anført, at <***> igen "bankede".

Idet Sundhedsvæsenets Patientklagenævn for så vidt angår denne tvangsfiksering således har lagt oplysningerne i henholdsvis overlægens erklæring, tvangsprotokollen og i hospitalsjournalen til grund, uanset der heri er modstrid i forhold til oplysningerne i sygeplejekardex, findes betingelserne for tvangsfikseringen opfyldt, da der i modsætning til tidligere situationer må anses at være tale om egentligt hærværk med deraf følgende fare for, at <***> selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder desuden, at den omtalte tvangsfiksering opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har herved lagt vægt på, at <***> forinden fiksering med bælte forgæves var forsøgt beroliget ved tilbud om en samtale på hendes sin stue, eller opfordring til, at hun blot selv gik i seng.

Sammenfattende kan Sundhedsvæsenets Patientklagenævn delvis tiltræde Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> s afgørelse om tvangsfiksering af <***> i nærmere angivne perioder. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder således betingelserne for første og sidste tvangsfiksering i perioden fra den 9. juni til den 12. juni 2000 opfyldt, mens betingelserne for de mellemliggende tvangsfikseringer i perioden ikke ses at være opfyldt.