Klage over tvangsbehandling med depotmedicin

er 51 år og har igennem mange år lidt af skizofreni...

Sagsnummer:

0022001

Offentliggørelsesdato:

20. januar 2001

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

<****> er 51 år og har igennem mange år lidt af skizofreni...

er 51 år og har igennem mange år lidt af skizofreni. I løbet af de seneste 2 år har han været tvangsindlagt i alt 3 gange. I forbindelse med indlæggelserne har modtaget behandling med Cisordinol, blandt andet i depotform, hvilket har haft en god effekt på hans tilstand.

har ved de tidligere behandlinger på egen hånd ophørt med at indtage sin antipsykotiske medicin, hvorefter hans psykotiske symptomer i reglen er vendt tilbage efter nogen tid.

var senest indlagt på en psykiatrisk afdeling i februar 2000. Efter udskrivelsen blev han tiltagende isoleret og var afvisende overfor at få hjemmehjælp, ligesom han var præget af forfølgelsesforestillinger.

Aktuelt blev tvangsindlagt på behandlingsindikation den 6. juli 2000. Senere på dagen ønskede han sig udskrevet, men blev tvangstilbageholdt. fremtrådte i forbindelse med indlæggelsen psykotisk med forfølgelsesforestillinger. Han var endvidere uden sygdomsindsigt, ligesom det var hans opfattelse, at han var udsat for et komplot fra det beskæftigelsessted, han var tilknyttet, idet personalet efterstræbte ham på livet. Tilstanden bedredes ikke under indlæggelsen, hvor jævnligt virkede angstpræget.

I perioden fra den 9. juli 2000 og frem til beslutningen om tvangsmedicinering blev forgæves forsøgt motiveret for frivillig antipsykotisk medicinsk behandling, og den 16. juli 2000 blev det besluttet, at han skulle tvangsbehandles med injektion Cisordinol 200 mg i depotform hver 2. uge.

klagede over beslutningen om tvangsmedicinering til Det Psykiatriske Patientklagenævn i . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Klagen blev herefter den 26. juli 2000 behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn i . Nævnet godkendte beslutningen om tvangsmedicinering af med injektion Cisordinol 200 mg i depotform hver 2. uge. Der blev som begrundelse anført, at var i en psykotisk tilstand uden realitetssans med vrangforestillinger af forfølgelsesart, og at han var uden sygdomserkendelse. Endvidere blev der henvist til bestemmelserne i lov om tvang i psykiatrien vedrørende tvangsmedicinering.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har lagt vægt på, at på tidspunktet for tvangsbehandlingen var psykotisk med vrangforestillinger, ligesom han var uden sygdomsindsigt og mente sig forfulgt af personalet på det beskæftigelsessted, han var tilknyttet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at i dagene fra den 9. til den 16. juli 2000 blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet.

Betingelserne for tvangsbehandling var således opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.
Nævnet har lagt vægt på, at Cisordinol er et almindeligt anvendt og vel afprøvet antipsykotisk lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er sædvanlig. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at tidligere havde været i behandling med Cisordinol, hvilket havde haft en god effekt på hans tilstand.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder imidlertid, at Cisordinol i depotform ikke
opfyldte kravet om mindst indgribende behandlingsform på det tidspunkt, hvor beslutningen om tvangsbehandling blev truffet. Nævnet finder det således ikke sandsynliggjort, at injektioner ville kræve fysisk magtanvendelse, samt at de ville virke angstprovokerende på . Det er således nævnets vurdering, at tvangsbehandling med Cisordinol burde være besluttet som peroral behandling, subsidiært ved daglige injektioner.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan på denne baggrund delvist tiltræde den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i den 26. juli 2000 om tvangsbehandling af på psykiatrisk afdeling, .

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder dog, at grundlaget for at indlede tvangsbehandling med depotmedicin ikke var til stede.